Zornigers op- og nedture i Brøndby: Fra pokaltriumf til katastrofen i Horsens

Den fyrede Brøndby-træner Alexander Zornigers forløb i Brøndby har budt på lidt af hvert.

Alexander Zornigers tid i Brøndby bød på både op- og nedture. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det kom nok som et chok for de fleste, at Brøndby i dag valgte at fyre cheftræner Alexander Zorniger.

Den karismatiske tysker var milimeter fra at føre Brøndby til klubbens første mesterskab i 13 år i sidste sæson, men det glippede til sidst, og siden da har Brøndby-holdet slet ikke lignet sig selv.

Det tog klubben konsekvensen af mandag, hvor Zorniger modtog en fyreseddel, efter holdet søndag tabte med 2-1 til Esbjerg og nu skal kæmpe med næb og klør for blot at få lov til at spille mesterskabsslutspil, når grundspillet er færdigt om fire runder.

Vi har taget et nærmere kig på tyskerens tid i Brøndby, der har budt på store op- og nedture.

Ansættelsen

Navnet Alexander Zorniger var ukendt for de fleste danskere, da Brøndby i maj 2016 præsenterede den nye træner, efter at Thomas Frank havde foladt posten.

Men Zorniger var symbolet på en ny tankegang og strategi på Vestegnen, hvor aggressivitet og presfodbold skulle være kendetegnet for 'det nye Brøndby'.

Zorniger var i Tyskland kendt for en kompromisløs stil, der krævede meget af spillerne, og det store spørgsmål var, om et dansk hold, og især Brøndby i en noget skrøbelig forfatning, var klar til den hårde tyske stil.

Noget helt nyt

Det startede fremragende for Brøndby under Alexander Zornigers ledelse.

Spillet var chanceskabende, dynamisk, tempofyldt og fuld af nyfunden energi og optmisme. Det fik AGF at mærke en sen sommerdag i 2016, hvor Brøndby smadrede aarhusianerne med hele 7-0.

Et nyt Brøndby var født, og fansene tog hurtigt Zorniger til sig, hvor han efter hver kamp blev hyldet af fansene på Sydsiden.

Der var en helt ny tro på tingene i Brøndby, der ikke havde vundet et mesterskab siden 2005 under ledelse af Michael Laudrup, mens man også skulle helt tilbage til 2008 for bare at finde en titel - nemlig pokalturneringen.

Men det tegnede godt. Retorikken var stærk og positiv, og spillerne troede på projektet og virkede villige til at give det ekstra for at få Zorniger-projektet til at lykkes.

Lige ved og næsten

Rom blev ikke bygget på én dag, og det gjorde et mesterskabshold på Vestegnen heller ikke.

FC København var for stærke, og selvom Brøndby-holdet var forvandlet og i den bedste forfatning siden Michael Laudrup-årene, så var der stadig et stykke op til at kunne kalde sig for Danmarks bedste.

Det endte med en sølvmedalje til de blå/gule i Zornigers første sæson, mens holdet også tabte pokalfinalen til netop FC København.

Men stemningen var god i Brøndby, og optmimismen var større end længe.

Styr på FCK og pokaltriumf

Og Brøndby og Zorniger red videre på bølgen i tyskerens anden sæson i klubben.

Holdet scorede mål på samlebånd og virkede nærmest usårlige. Undervejs nåede Brøndby-mandskabet op på en imponerende stime med ni sejre i træk, og Brøndby var mesterskabsfavoritter.

FC København blev distanceret, hvilket i høj grad skyldtes, at Brøndby vandt tre ud af fire indbyrdes opgør i Superligaen mod de evige rivaler. Kampen om mesterskabet skulle nu afgøres mellem Brøndby og FC Midtjylland, men det duftede af guld på Vestegnen.

I Pokalturneringen sendte Brøndby også FC København til tælling, og så var vejen banet for en pokaltriumf.

Den blev sikret på FC Københavns hjemmebane i Parken, hvor Silkeborg overraskende var modstanderen.

Brøndby vandt 3-1, og første titel siden 2008 var i hus. Og samtidig var Brøndby i en god position til at tage mesterskabet. Zorniger lignede den dirigent, Brøndby havde manglet. Han havde fundet melodien, og der blev sunget mesterskabssange på Vestegnen.

Katastrofen i Horsens

Det var den 18. maj. Temperaturen sagde plus 20 grader. Gaderne i Horsens var klædt i gult og blåt, og en horde af Brøndby-fans marcherede mod stadion.

Der blev sunget. 'Mesterskabet kommer hjem'. Det kunne simpelthen ikke gå galt. Der manglede to kampe, og Brøndby skulle 'bare' vinde over Horsens og derefter AaB, så ville Brøndbys mesterskabstørke blive brudt. Zorniger var ved at udødeliggøre sig selv på Vestegnen.

Og det det så også ud til, at det ville gå den vej. Benedict Röcker og Kamil Wilczek havde sørget for en 2-0-føring til Brøndby ved pausen. De medrejste Brøndby-fans sang uafbrudt, men pludselig blev der helt stille.

På ganske få minutter kort før tid havde Kjartan Finbogasson scoret to gange, og kampen endte 2-2. Brøndby havde smidt mesterskabet på gulvet. Fans græd på stadion, og spillere og Alexander Zorniger kunne ikke tro deres egne øjne. Det, der ikke måtte gå galt, gik galt.

Så var spørgsmålet: Kunne Brøndby og Zorniger komme tilbage fra det?

Fyringen

Zornigers tredje sæson i Brøndby startede svært. Profilerne Teemu Pukki, Frederik Rønnow og Christian Nørgaard forlod klubben til fordel for større adresser.

Brøndby skulle bygge op på ny, og det gik ikke helt, som man havde håbet på Vestegnen.

Resultaterne var der slet ikke, og gnisten syntes væk. Spillet flød ikke, som det plejede, energien var forsvundet, og Zornigers retorik blev mere og mere skarp.

Allerede ved vinterpausen stod det klart, at Brøndby ikke skulle spille med om mesterskabet. Samtidig havde Troels Bech sagt op, og klublegenden Ebbe Sand var blevet hyret.

Ebbe Sand havde via sin tid i tysk fodbold forbindelser til landet, og derfor kom det nok også som et chok for mange, at man valgte at fyre Zorniger efter blot to kampe af forårssæsonen. Men nederlaget mod Esbjerg blev altså Zornigers sidste opgave i spidsen for Brøndby.

To og en halv sæson blev det til for tyskeren, der, trods fyringen, fik slået sit navn fast i dansk fodbold og revolutionerede Brøndby, der samtidig vandt klubbens første titel i 10 år og fik to sølvmedaljer.

Facebook
Twitter