Svaghed er ikke længere et bandeord i fodboldverdenen

Det er blevet mere acceptabelt for fodboldspillere at fortælle om det, der gør ondt.

Gianluigi Buffon har fortalt, at han har haft perioder med depression og panikanfald. (Foto: REGIS DUVIGNAU © Scanpix)

Livet som professionel fodboldspiller er ikke bare store lønsedler, tusindvis af fans og optrædener på verdens største arenaer. Man bliver konstant målt, vejet, analyseret og vurderet, og det vigtigste er altid præstationerne på banen. Alt andet kommer i anden række.

Det har den italienske målmandslegende Gianluigi Buffon for nylig åbnet op omkring. I et interview med Vanity Fair fortæller PSG-keeperen om en periode i sine midttyvere med depression og panikanfald. En periode, hvor alt stoppede med at give mening.

- Det virkede, som om ingen interesserede sig for mig, men kun for den fodboldspiller, jeg repræsenterede. Alle spurgte til Buffon. Ingen spurgte til Gigi, fortæller han.

Og netop det, at Buffon fortæller om sine erfaringer, er et udtryk for, at der ved at ske en aftabuisering af mentale problemer i fodboldverdenen.

Det fortæller Martin Langagergaard, der er præstationspsykologisk rådgiver i FC København og har beskæftiget sig med sportspsykologi i fodboldverdenen i en længere årrække.

- Når Gianluigi Buffon eller andre spillere går ud og fortæller om det, er det, fordi det er blevet mere okay at være åben om, hvordan man har det. Vi er blevet klogere. Fodboldkulturen accepterer i langt højere grad i dag end for ti år siden, at den psykologiske del er noget, man skal arbejde med og tage stilling til. Det er ikke bare noget, man selv skal ordne. Det er der en langt større viden om og forståelse for i dag, siger han.

Flere deler de mørke tanker

Buffon er ikke den første store fodboldstjerne, der har delt sine tanker om de udfordringer, der følger med et liv som professionel fodboldspiller.

Også spillere som Per Mertesacker, Andrés Iniesta og Michael Carrick har fortalt om en tilværelse, hvor angsten for at fejle til tider overgik alt andet.

Per Mertesacker blev fysisk syg, inden han skulle spille kamp, Andrés Iniesta beskriver sin daværende tilstand som at være i ”frit fald”, og Michael Carricks fejlaflevering i en Champions League-finale blev starten på en nedtur, det tog to år at komme ud af.

Den tidligere Barcelona-stjerne Andrés Iniesta fortalte ikke holdkammeraterne om sine mentale problemer. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Scanpix)

Fælles for disse spillere er, at de ikke talte om det, der var svært, mens det stod på. For det har man ikke gjort i fodboldverdenen.

- Der har været en periode, hvor det at dele sine svagheder blev set som noget grænseoverskridende og noget, man ikke kunne fortælle. I de sportsgrene, der er meget medieeksponerede, bliver atleterne fremstillet næsten overmenneskelige og unaturlige. Man skal huske på, at de stadig er mennesker, siger Martin Langagergaard.

Åbenhed kan inspirere

Dog tyder noget på, at der er en kulturændring på vej. Når store fodboldstjerner går ud og fortæller om bagsiden af medaljen – også selvom det sker mange år efter - bliver det nemlig mere acceptabelt for andre at gøre det samme.

- Hver gang, der kommer en god fortælling, som anerkender de svære ting, der kan være forbundet med et liv som eliteudøver, tror jeg, at der sidder nogle derude og identificerer sig med det og tænker ’nå ja, sådan har jeg det også’. På den måde kan folk blive inspireret, og det kan blive nemmere for den enkelte atlet at fortælle sin egen historie, siger Martin Langagergaard.

Voldsomt pres

En undersøgelse fra 2017 foretaget af blandt andet den internationale spillerforening FIFPro viser, at 38 procent af de aktive fodboldspillere i Europa oplever symptomer på angst eller depression.

- Som eliteudøver bliver man eksponeret meget. Det pres, man bliver udsat for, er voldsomt stort, og spillerne starter tidligere og tidligere med at blive professionaliseret, siger Martin Langagergaard.

Han understreger, at selvom fodboldverdenen kan være hård, er den ikke nødvendigvis den eneste faktor, der spiller ind, når fodboldspillere rammer ind i mentale problemer.

- De mennesker, der er i elitesporten, afspejler den generelle samfundstendens. Det er jo ikke overmennesker, der er professionelle fodboldspillere. Det er alle typer. Det kunne være, at det lå i en spillers genetik, at han har større risiko for at blive misbruger eller depressiv. At de mentale problemer ikke nødvendigvis er en direkte konsekvens af elitesporten, men kan udløses, når spilleren udsættes for et stort pres gennem mange år, siger han.

Spillerforeningen vil øge indsatsen

Hos de danske fodboldspilleres fagforening Spillerforeningen er de opmærksomme på problemet og har stort fokus på medlemmernes mentale helbred. Det fortæller chef for karriererådgivning i Spillerforeningen, Rasmus Haagensen.

- Vi kan konstatere på tal og henvendelser, at der bestemt er udfordringer i det mentale. Vi gør allerede en indsats i forhold til rådgivning og kommunikation, men vi er fuldt bevidste om, at der skal sættes endnu mere ind på at hjælpe spillerne, siger han.

Facebook
Twitter