Sviatchenko er i Celtic

Erik Sviatchenko bliver efter al sandsynlighed præsenteret i skotske Celtic inden længe.

Erik Sviatchenko har været i FC Midtjylland siden 2006. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

Erik Sviatchenko er snart fortid i FC Midtjylland.

I går bekræftede Erik Sviatchenkos agent, Allan Bak Jensen, at de var i dialog med en udenlandsk klub.

- Vi er i tæt dialog med en klub, og jeg kan sige så meget, at jeg lige nu ikke befinder mig i Danmark, sagde han til DR Sporten.

Og nu har Daily Record Scotland billeder, der bekræfter, at det er den skotske klub Celtic, som forsvarspilleren efter al sandsynlighed snart bliver præsenteret hos.

Billederne her, som Daily Record Scotland har taget, viser angiveligt FC Midtjylland-anføreren, på vej til lægetjek i den skotske klub.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter