Top 25: Afrikas bedste fodboldspillere

Se den opdaterede liste over de 25 bedste afrikanske fodboldspillere nogensinde. Didier Drogba er nu tæt på førstepladsen.

George Weah under en kamp for AC Milan tilbage i 1998, hvor han scorede to mål. (Foto: Alabiso © Scanpix)

Her er DR Sportens Marco de los Reyes' aktuelle liste over Afrikas 25 bedste fodboldspillere nogensinde.

1. George Weah, Liberia

Var allerbedst midt i 1990erne. Blev som AC Milan-spiller kåret til verdens bedste i 1995. Forinden spillede han med lige så stor succes for Paris Saint Germain. Deltog aldrig ved VM, fordi Liberia er et lille land uden den store landsholdsstyrke. Årets spiller i Afrika 1989, 1994 og 1995

2. Didier Drogba, Elfenbenskysten

Har siden 2003 været en af Afrika og verdens bedste angribere. Nåede UEFA Cup-finalen med Olympique Marseille i 2004 og har siden haft stor succes hos Chelsea. Ikke mindst i 2012, hvor han har scoret flere afgørende mål - som eksempelvis, da han udlignede til 1-1 i Champions League-finalen mod Bayern München. Scorede efterfølgende også på det afgørende spark i straffesparkskonkurrencen. Var god ved VM i 2006, men har med landsholdet endnu ikke haft den optimale succes. Har her i foråret 2012 skubbet Samuel Eto'o ned på andenpladsen. Årets spiller i Afrika 2006 og 2009

3. Samuel Eto'o, Cameroun

Var blot 17 år gammel med ved VM i 1998. Var to år senere en stjerne på det landshold, der vandt OL-guld. Foldede hele sit potentiale ud i sine år i FC Barcelona. Var med til at vinde Champions League-finalerne i både 2006 og 2009 og scorede i dem begge. Vandt derpå Champions League med Inter i 2010. Er med 16 mål den mest scorede i de afrikanske mesterskabers historie. Årets spiller i Afrika 2001, 2003, 2004, 2005 og 2010

4. Roger Milla, Cameroun

Var en af Afrikas bedste spillere i mere end 15 år. Sprudlede især ved VM i 1990, hvor han 38 år gammel var stjernen på Camerouns hold, der nåede kvartfinalerne. Men var nu bedst i slutningen af 1970erne og starten af 1980erne. Årets spiller i Afrika 1976 og 1990

5. Jay-Jay Okocha, Nigeria

Var i mere end ti år en verdensklassespiller. Var en stor profil ved både VM i 1994 og 1998, hvor Nigeria begge gange nåede 1/8-finalerne. Måske Afrikas mest talentfulde spiller nogen sinde, men indfriede aldrig helt de enorme forventninger.

6. Abedi Pelé, Ghana

Var en stor stjerne på det legendariske Olympique Marseille-mandskab, der var et af Europas bedste i slutningen af 1980erne og starten af 1990erne. Vandt Champions League i 1993, men deltog aldrig ved VM. Årets spiller i Afrika 1991, 1992 og 1993

7. Michael Essien, Ghana

Har potentialet til at toppe denne liste om få år. Er formentlig verdens bedste allrounder, og VM i år kan blive hans helt store turnering. Var god ved VM i 2006 og har siden konstant vist verdensklasse hos Chelsea, hvor han som regel spiller på den centrale/defensive midtbane. Gik glip af VM 2010 på grund af en skade.

8. Thomas N'Kono, Cameroun

Afrikas bedste og mest kendte målmand i historien. Viste specielt klassen ved VM i 1982, hvor Cameroun efter tre uafgjorte kampe måtte forlade turneringen. Spillede i flere år for Espanyol. Årets spiller i Afrika 1979

9. Anthony Yeboah, Ghana

Var i perioder en verdensklasseangriber. Havde masser af krudt i støvlerne, og især i 1995, hvor han kom til Leeds, var han forrygende. Spillede de foregående fem år med stor succes for Eintracht Frankfurt. 

10. Hossam Hassan, Egypten

Deltog ved VM i 1990. Har spillet 169 landskampe og scorede 69 mål i de kampe, men blev aldrig en verdensstjerne. Spillede et par år i græsk og schweizisk fodbold, men var bedst i sit hjemlands klubber.

11. Rabah Madjer, Algeriet

Deltog to gange ved VM og var en stjerne hos FC Porto, der vandt mesterholdsfinalen i 1987. Var den store spiller, da FC Porto senere det år også vandt den uofficielle VM-finale for klubhold. I finalen blev Penarol slået 2-1 efter forlænget spilletid, og Rabah Madjer scorede sejrsmålet. Årets spiller i Afrika 1987. 

12. Lakhdar Belloumi, Algeriet

Var Algeriets store stjerne, da Vesttyskland sensationelt blev slået 2-1 ved VM i 1982. Algeriet slog også Chile, men gik ikke videre, fordi holdet tabte til Østrig, mens Vesttyskland og Østrig var enige om en tysk 1-0-sejr. Årets spiller i Afrika 1982

13. Emmanuel Adebayor, Togo

Har gode muligheder for at kravle længere op. Fik sit gennembrud for en håndfuld år siden, men led i starten af noget nær storhedsvanvid. Men viste især i 2008 sin mange evner. Spillede i Arsenal frem til 2009. Årets spiller i Afrika 2008.

14. Antoine Bell, Cameroun

Klassekeeper, der næsten rangerer side om side med sin landsmand, N’Kono. Vogtede buret ved VM i 1994. Spillede for flere franske klubber - heriblandt Olympique Marseille, hvor han var en sikker sidste skanse i mere end 100 kampe.

15. Laurent Pokou, Elfenbenskysten

Var med 14 slutrundemål i mange år den mest scorende ved de afrikanske mesterskaber. Otte af målene blev alene scoret ved slutrunden i 1970. Spillede for de franske klubber Stade Rennais og AS Nancy

16. Nwankwo Kanu, Nigeria

Var en del af Ajax’ supertalenthold, der vandt Champions League i 1995. Vandt OL-guld året efter, men havde derpå nogle meget svingende år. Årets spiller i Afrika 1996 og 1999.

17. Yaya Touré, Elfenbenskysten

Stærk allroundmidtbanespiller, som tidligere spillede for FC Barcelona. Siden 2010 har han med stor succes spillet for Manchester City. Årets spiller i Afrika 201118. Zaki Badou, MarokkoVar en af VMs tre bedste målmænd i 1986, hvor Marokko ikke mindst takket været ham nåede frem til 1/8-finalerne som første afrikanske land. Her vandt Vesttyskland lidt heldigt med 1-0. Spillere flere år for Real Mallorca Årets spiller i Afrika 1986

19. El Hadji Diouf, Senegal

Et af de største talenter fra kontinentet. Var den store superstar hos Senegal i 2001 og 2002, hvor holdet var tæt på at nå en semifinale ved VM – tabte til Tyrkiet i den forlængede spilletid af straffesparkskonkurrencen. Men har siden haft svært ved at udnytte sit potentiale. Årets spiller i Afrika 2001 og 2002

20. Mahmoud El-Khatib, Egypten

Angriber, der spillede hele sin karrieren for El-Ahly i Egypten. Opnåede 60 landskampe var med til at vinde det afrikanske mesterskab i 1986.

21. Kalusha Bwalya, Zambia

Fik sit store internationale gennembrud, da han scorede tre af Zambias mål i 4-0-sejren over Italien ved OL i 1988. Kom siden til Ajax og var stadig på toppen, 32 år gammel, da Zambia blev nummer tre ved det afrikanske mesterskab i 1996, hvor han tilmed blev topscorer. Årets spiller i Afrika 1988

22. Theophile Abega, Cameroun

Midtbanespiller og stor profil på Camerouns hold ved VM i 1982, hvor det blev til uafgjort mod Polen, Peru og Italien. Var anfører, da Cameroun to år senere vandt det afrikanske mesterskab. Årets spiller i Afrika 1984

23. Sadok Attouga, Tunesien

Målmand af høj international klasse. Nåede ifølge det tunesiske forbund 110 landskampe. Var med til at kvalificere Tunesien til VM i 1978, men deltog ikke på grund af en skade.

24. Tarek Dhiab, Tunesien

Tunesiens bedste markspiller i 1970erne og var den store spiller, da Tunesien kvalificerede sig til VM i 1978. Her vandt Tunesien sensationelt over Mexico og fik desuden 0-0 mod mægtige Vesttyskland.

25.  Mohammed Timoumi, Marokko

Var den store stjerne hos Marokko, da holdet kvalificerede sig til VM i 1986. Der opstod kuriøse rygter – på grund af hans fabelagtige tekniske evner - om, at han var født som brasilianer og hemmeligt bragt til Marokko. Årets spiller i Afrika 1985

Kun spillere, der har repræsenteret afrikanske landshold er medtaget.

Facebook
Twitter