Tysk fodboldgigant kæmper for at bevare stemplet som 'Erstklassig’

På lørdag kan uret på stadion i Hamborg gå i stå, da byens fodboldstolthed for første gang risikerer at rykke ud af Bundesligaen.

Det 'evige Bundesliga-ur' på Imtech Arena risikerer at stoppe på lørdag, når HSV's opgør mod Schalke fløjtes af. (Foto: Stuart Franklin © Getty Images)

På Imtech Arena i Hamborg går det digitale ur stadig.

På det der i knap 50 år var kendt som Volksparkstadion, tæller man nemlig den tid, som byens fodboldstolthed Hamburger Sport-Verein har ligget i Bundesligaen.

Lørdag kan det hele så gå i stå på det store stadion i Tysklands næststørste by. Når klokken slår 17.20 er der er en overhængende fare for, at digitaluret stopper på tiden 51 år, 272 dage, 0 timer og 20 minutter.

'Immer Erstklassig' - altid førsteklasses - siges der om Hamburger SV. Nordtyskerne har nemlig som det eneste mandskab ligget i Bundesligaen uafbrudt siden rækkens etablering i 1963.

Efter lørdagens hjemmekamp mod Schalke 04 er Hamburger SV - eller HSV, som klubben oftest kaldes - med stor sandsynlighed ikke længere 'Erstklassig', men derimod rykket ned i 2. Bundesliga.

Kulmination efter flere dårlige sæsoner

En nedrykning vil være kulminationen på en håndfuld sæsoner, hvor traditionsklubben flere gange har bevæget sig på kanten af knockout.

I sidste sæson sluttede HSV tredjesidst i ligaen, og reddede først endnu en sæson i det fine selskab efter en samlet sejr over Greuter Fürth i to nedrykningskampe.

En nedrykning har været under optræk længe for Rafael van der Vaart of de øvrige HSV-spillere. (Foto: Oliver Hardt © Getty Images)

- De sidste mange år har HSV ligget underdrejet i forhold til både byens og klubbens selvforståelse, lyder det fra den tidligere danske landsholdsspiller Lars Bastrup, der spillede i HSV i to succesfulde sæsoner.

Størst i Europa

Bastrup skiftede i 1981 tilværelsen hjemme i AGF ud med langt større forhold i HSV, og angriberen var en del af Europas bedste hold i nordtyskernes to bedste sæsoner.

- HSV var en stor klub i en stor by. Det var en klub med store traditioner i Tyskland. En velfungerende klub med orden i tingene.

- Da jeg spillede dernede, var vi en af de største klubber i Europa. Vi havde ikke de største stjerner, men som hold var vi nok Europas bedste. Der var en harmoni i klubben. Günter Netzer havde været manager i nogle år, og han havde sat de sportslige rammer. Derudover var Ernst Happel kommet til som træner.

Det blev til tyske mesterskaber i både 1982 og 1983 for Bastrup og HSV.

I sæsonen 1982/1983 lykkedes det også at nå helt til tops i den fornemste klubturnering af dem alle. I Europa Cuppen for mesterhold blev et stjernebesat Juventus-mandskab slået med 1-0 i finalen i Athen efter en flot scoring af Felix Magath.

Udover triumfen i Europa Cuppen for mesterhold i 1983 blev det også til sejr i Europa Cuppen for pokalvindere i 1977 samt en tabt mesterholdsfinale i 1980 og en tabt UEFA Cup-finale i 1982.

Spillerne i denne periode hed bl.a. Kevin Kegan, Felix Magath, Horst Hrubesch og Manfred Kaltz.

Selv 'Der Kaiser' - Bayern München-ikonet Franz Beckenbauer - valgte HSV, da han vendte hjem til Tyskland efter tre sæsoner i den amerikanske liga.

28 år uden store titler

Siden de glade dage i 1970'erne og 1980'erne har der været mere end langt mellem de store resultater for den nu falmede nordtyske fodboldstolthed.

En sølle ligapokaltitel i 2003 og et par triumfer i den nu forhenværende Intertoto Cup er klubbens eneste titler siden pokaltriumfen i 1987, der markerede den endegyldige afslutning på storhedstiden.

Fejlslagne spillerindkøb, fyrede trænere og gentagne skuffelser på grønsværen har været hverdagskost hos 'Die Rothosen' i de sidste mange sæsoner.

Siden 2010 har HSV skiftet træner 13 gange, og i efteråret 2011 nåede klubbens daværende danske sportschef Frank Arnesen sågar at sidde i trænersædet i enkelt kamp.

En nedrykning har været under optræk længe for Rafael van der Vaart of de øvrige HSV-spillere. (Foto: Werner Otto © Getty Images)

- Det er historien om en klub med en stor fortid og med store pokaler i skabene. På et tidspunkt er man så blevet lidt urørlig i sin selvforståelse, og så er man kommet til at hvile for meget i historien.

- Klubbens situation er et udtryk for manglende rettidig omhu. Det har været undervejs i nogle år, og man har alligevel ikke helt troet på, at det ville ske, lyder Lars Bastrups vurdering af årsagerne til klubbens nuværende situation.

Fejlslagne indkøb og trænerfyringer

I denne sæson hentede man den tidligere lejesvend Pierre-Michel Lasogga på permanent basis, og truppen blev forstærket med spillere som Lewis Holtby fra Tottenham, Valon Behrami fra Napoli, og man sikrede sig også Nicolai Müller i Mainz og Julian Green i Bayern München.

Alligevel har HSV haft store problemer sæsonen igennem - ikke mindst i offensiven.

En nedrykning har været under optræk længe for Rafael van der Vaart of de øvrige HSV-spillere. (© Getty Images)

Heller ikke klubbens topscorer i 2007/2008-sæsonen, Ivica Olic, som man hentede hos topholdet Wolfsburg i januar, har formået at løse HSV's angrebsproblem. Sølle 23 scoringer er det blevet til for nordtyskerne i sæsonens 33 kampe. Klart færrest af alle i ligaen.

Afhængig af andre resultater

Inden sidste spillerunde ligger HSV næstsidst i Bundesligaen, og kravet er en sejr over Schalke i lørdagens skæbnekamp.

Derudover skal klubben fra den rige hansestad også håbe på, at Stuttgart ikke slår Paderborn, mens Hannover og Freiburg helst ikke må spille uafgjort.

- Jeg er bange for, at HSV rykker ned, lyder den pessimistiske melding fra Lars Bastrup.

Der er i hvert fald lagt op til en forbudt-for-børn sæsonafslutning, hvis man har sympatier for hæderkronede Hamburger Sport-Verein.

34. runde i Bundesligaen spilles som vanligt lørdag kl. 15.30. Knap to timer senere ved vi, om Hamburger SV's modstandere i den kommende sæson fortsat hedder Bayern München, Bayer Leverkusen og Borussia Dortmund, eller om det i stedet bliver klubber som Heidenheim, Sandhausen og Union Berlin, der venter den kriseramte storklub.">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:555c41126187a411608ce664

Lars Bastrup ikke var selv med til at fejre triumfen, da slutfløjtet lød i Athen. En knytnæve fra Juventus-hardhitteren Claudio Gentile havde kort inde i anden halvleg sendt den blonde danske angriber en tur i græsset og videre på hospitalet.

Hamburger SV vandt i sin storhedstid i årene mellem 1976 og 1984 tre tyske mesterskaber, og tre gange sluttede man som toer i Bundesligaen. 

Udover triumfen i Europa Cuppen for mesterhold i 1983 blev det også til sejr i Europa Cuppen for pokalvindere i 1977 samt en tabt mesterholdsfinale i 1980 og en tabt UEFA Cup-finale i 1982.

Spillerne i denne periode hed bl.a. Kevin Kegan, Felix Magath, Horst Hrubesch og Manfred Kaltz.

Selv 'Der Kaiser' - Bayern München-ikonet Franz Beckenbauer - valgte HSV, da han vendte hjem til Tyskland efter tre sæsoner i den amerikanske liga.

28 år uden store titler

Siden de glade dage i 1970'erne og 1980'erne har der været mere end langt mellem de store resultater for den nu falmede nordtyske fodboldstolthed.

En sølle ligapokaltitel i 2003 og et par triumfer i den nu forhenværende Intertoto Cup er klubbens eneste titler siden pokaltriumfen i 1987, der markerede den endegyldige afslutning på storhedstiden.

Fejlslagne spillerindkøb, fyrede trænere og gentagne skuffelser på grønsværen har været hverdagskost hos 'Die Rothosen' i de sidste mange sæsoner.

Siden 2010 har HSV skiftet træner 13 gange, og i efteråret 2011 nåede klubbens daværende danske sportschef Frank Arnesen sågar at sidde i trænersædet i enkelt kamp.

En nedrykning har været under optræk længe for Rafael van der Vaart of de øvrige HSV-spillere. (Foto: Werner Otto © Getty Images)

- Det er historien om en klub med en stor fortid og med store pokaler i skabene. På et tidspunkt er man så blevet lidt urørlig i sin selvforståelse, og så er man kommet til at hvile for meget i historien.

- Klubbens situation er et udtryk for manglende rettidig omhu. Det har været undervejs i nogle år, og man har alligevel ikke helt troet på, at det ville ske, lyder Lars Bastrups vurdering af årsagerne til klubbens nuværende situation.

Fejlslagne indkøb og trænerfyringer

I denne sæson hentede man den tidligere lejesvend Pierre-Michel Lasogga på permanent basis, og truppen blev forstærket med spillere som Lewis Holtby fra Tottenham, Valon Behrami fra Napoli, og man sikrede sig også Nicolai Müller i Mainz og Julian Green i Bayern München.

Alligevel har HSV haft store problemer sæsonen igennem - ikke mindst i offensiven.

En nedrykning har været under optræk længe for Rafael van der Vaart of de øvrige HSV-spillere. (© Getty Images)

Heller ikke klubbens topscorer i 2007/2008-sæsonen, Ivica Olic, som man hentede hos topholdet Wolfsburg i januar, har formået at løse HSV's angrebsproblem. Sølle 23 scoringer er det blevet til for nordtyskerne i sæsonens 33 kampe. Klart færrest af alle i ligaen.

Afhængig af andre resultater

Inden sidste spillerunde ligger HSV næstsidst i Bundesligaen, og kravet er en sejr over Schalke i lørdagens skæbnekamp.

Derudover skal klubben fra den rige hansestad også håbe på, at Stuttgart ikke slår Paderborn, mens Hannover og Freiburg helst ikke må spille uafgjort.

- Jeg er bange for, at HSV rykker ned, lyder den pessimistiske melding fra Lars Bastrup.

Der er i hvert fald lagt op til en forbudt-for-børn sæsonafslutning, hvis man har sympatier for hæderkronede Hamburger Sport-Verein.

34. runde i Bundesligaen spilles som vanligt lørdag kl. 15.30. Knap to timer senere ved vi, om Hamburger SV's modstandere i den kommende sæson fortsat hedder Bayern München, Bayer Leverkusen og Borussia Dortmund, eller om det i stedet bliver klubber som Heidenheim, Sandhausen og Union Berlin, der venter den kriseramte storklub.