Ligaboss forventer Bundesliga uden fans resten af 2020

Ligaforening håber at genstarte Bundesliga i starten af maj, men det kan blive uden tilskuere resten af året.

- Fodbold vil kun blive tv-underholdning, og sådan vil det sandsynligvis forblive indtil årets slutning, siger Christian Seifert. (Foto: pool © Scanpix)

Noget tyder på, at Bundesligaen bliver den første af de store europæiske fodboldligaer, der starter igen efter corona-afbrydelsen.

I et interview med New York Times siger direktøren for Den Tyske Ligaforening (DFL), Christian Seifert, at man håber at kunne genstarte Bundesligaen i begyndelsen af maj.

Men det bliver dog for tomme

tribuner
, når de
resterende
ni runder skal afvikles. Faktisk regner Seifert heller ikke med, at der kan komme fans på lægterne i den første halvdel af den kommende sæson.

- Fodbold vil kun blive tv-underholdning, og sådan vil det sandsynligvis forblive indtil årets slutning, siger Christian Seifert til New York Times.

Han understreger fodboldens store betydning i Tyskland.

- Vi er en del af kulturen i Tyskland, og folk længes efter at komme tilbage til et normalt liv, og det kan betyde, at Bundesligaen kommer i gang igen.

I Danmark er ambitionen også, at

Superligaen
igen skal rulle i maj. Her bliver det dog tidligst 15. maj. Alternativt vil den bedste danske fodboldrække blive sat i gang enten 24. eller 31. maj, lød det tirsdag.

Også i Danmark bliver det for tomme

tribuner
, at den
resterende
del af sæsonen skal afvikles, men til gengæld har
Divisionsforeningen
en klar ambition om, at tilskuerne igen er velkomne, når den nye sæson begynder.

/ritzau/

Facebook
Twitter