Schweinsteiger er årets spiller i Tyskland

Bayern Münchens midtbaneprofil vandt titlen foran holdkammeraterne Ribery og Müller.

(Foto: CHRISTOF STACHE © Scanpix)

Bayern München var aldeledes suveræne i sæsonen 2012/2013.

Sydtyskerne vandt Bundesligaen med et rekordstort antal point og nåede undervejs at sætte flere andre rekorder. Derudover vandt Bayern vandt som bekendt også både den tyske pokalturnering og den største titel af dem alle; Champions League.

Bayerns flotte sæson kunne også tydeligt aflæses, da titlen som årets fodboldspiller i Tyskland skulle uddeles.

Midtbanedynamoen Bastian Schweinsteiger vandt afstemningen foretaget af de tyske sportsjournalister for magasinet Kicker, mens to af hans holdkammerater blev nummer to og tre.

'Schweini' fik 92 af de 527 afgivne stemmer. Nummer to blev Franck Bibery med 87 stemmer, mens Thomas Müller fulgte lige efter på tredjepladsen med 85 stemmer.

Det var nu ikke slut med hæderen til Bayern München-folk her. Årets træner blev ikke overraskende sydtyskernes nu afgåede 'Meistermacher' Jupp Heynckes.

 

Facebook
Twitter