Uefa-boss vil vædde en million dollar på, at EM bliver afholdt næste år

Uefa-præsident Aleksander Ceferin tror på både EM næste sommer og tilskuere på lægterne i nærmeste fremtid.

I interviewet kommer Uefa-præsidenten også med en række andre nævneværdige synspunkter og potentielle tiltag om både såvel europæisk fodbold og som fodboldpolitik. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

EM
2021 kommer ikke i fare, hvis man skal tro præsidenten for det europæiske fodboldforbund,
Uefa
, Aleksander Ceferin.

I et større interview med den britiske avis The Guardian slår den slovenske fodboldboss fast, at han er så overbevist om, at det i forvejen

udskudte
fodbold-
EM
ikke kommer i fare næste år. Så overbevist, at han til spørgsmålet om, hvorvidt han tør vædde en million dollars på det, er uden tøven.

- Ja, det gør jeg. Jeg ved ikke, hvorfor det ikke skulle (blive afholdt, red.). Jeg tror ikke, at virusset vil vare for evigt. Det vil ændre sig hurtigere, end mange tror.

- Vi er klar, og vi følger myndighedernes anbefalinger. Men jeg er personligt helt sikker på, at den gode gamle fodbold med tilskuere kommer tilbage meget snart, siger Aleksander Ceferin.

I interviewet kommer

Uefa
-præsidenten også med en række andre
nævneværdige
synspunkter og
potentielle
tiltag
om både såvel europæisk fodbold og som fodboldpolitik.

Synspunkter og

tiltag
, du kan blive klogere på nedenfor.

1

Luksusskat kan blive indført

Engelske Manchester City er den seneste klub til at blive straffet efter FFP-reglerne. En straf, klubben dog har appelleret til Den Internationale Sportsdomstol, Cas. (Foto: Oli Scarff © Scanpix)

I fodboldverden fylder de nyrige klubber mere og mere. Derfor indførte

Uefa
tilbage i 2010 ordet og regelsættet Financial
Fair
Play (FFP) med den grundidé, at klubberne ikke må bruge flere penge, end de tjener.

Ti år senere fortæller Ceferin, at der kan være en modernisering på vej.

- Følger man ikke reglerne, vil man altid blive

sanktioneret
, men selvfølgelig tænker vi altid over, hvordan vi kan forbedre vores regler og - hvis nødvendigt - tilpasse os nye tider. Det sker ikke lige om lidt, men vi overvejer en modernisering af FFP og at gøre noget mere ved den ulige konkurrenceevne.

- Vi overvejer også en form for 'luksusskat', hvis det er muligt.

2

Ligeløn har lange udsigter

Forskellen i omsætningen hos henholdsvis kvinde- og herrefodbolden er for stor til, at ligeløn kønnene imellem er aktuelt, mener Uefa-præsidenten. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Igennem længere tid har flere fodboldnationers kvindelandshold kæmpet for, at rettigheder og lønninger opnår samme niveau, som de har hos de respektive herrelandshold.

Senest fik USA's fodboldkvinder

afvist
et krav om ligeløn af en føderal dommer. Men også i flere europæiske lande – heriblandt Danmark – er emnet højaktuelt.

Aleksander Ceferin slår dog fast, at en kollektiv aftale er langt fra at kunne blive en realitet.

- Jeg synes, det er svært, fordi der er stor forskel i omsætningen i mændenes og kvindernes fodbold.

Uefa
satser stort på kvindefodbold, og vi er virkelig glade for det. Kvindefodbolds popularitet er stigende, men om ligeløn er det virkelig svært at sige noget lige nu, siger
Uefa
-præsidenten.

3

Stikpille til Fifa-præsident

Aleksander Ceferin (tv.) synes, at Fifa-præsident Gianni Infantino (th.) modsiger sit eget forbund. (Foto: Maxim Shemetov)

Tidligere under coronakrisen meldte præsidenten for det internationale fodboldforbund, Fifa, Gianni Infantino, ud, at den aktuelle sundhedskrise meget vel kan komme til at betyde store ændringer for fodbolden, som vi kender den i dag. En ændring, der ifølge Infantino kunne indebære færre, men mere interessante turneringer.

Den udmelding vækker dog undren hos

Uefa
-præsident Ceferin, der synes, det strider mod
Fifas
eget initiativ, det nyligt søsatte projekt Klub-VM.

Klub-VM består af 24 klubhold fra hele verden - heraf 12 fra Europa - der mødes i kampen om titlen som verdens bedste klubhold. Den første udgave af turneringen skulle oprindelig være afviklet i sommeren 2021, men på grund af

EM
i fodbold har Fifa valgt at udsætte det til et endnu ukendt tidspunkt.

- Jeg prøvede at forstå, hvad han mente. Det er helt sikkert mærkeligt, at man på den ene side vil

reducere
fodbolden, men på den anden side kommer med forslaget om en ny turnering ved navn 'Klub-VM'. Er det at
reducere
mængden af fodbold?, spørger Aleksander Ceferin retorisk.

Facebook
Twitter