Transfervinduet er smækket i: Chelsea gør argentinsk VM-helt til Englands dyreste

Fodboldklubberne i de fleste europæiske lande har få timer til at få lukket de sidste vinterhandler. Få overblikket her.

Benfica oplyser i en pressemeddelelse, at Chelsea må af med godt 900 millioner danske kroner for midtbanespilleren Enzo Fernandez. (Foto: © IMAGO/Moritz Mueller, imago/Moritz Müller)

Opdatering: Transfervinduet er lukket.

Når tirsdagen bliver til onsdag, er vinterens transfervindue lukket for langt de fleste europæiske fodboldklubber.

Vinduet smækker i ved midnat, og derfor skal klubberne have gang i kuglepennen, hvis de skal nå at hente den sidste forstærkning til resten af sæsonen.

Herunder kan du få overblik over handlerne på transfervinduets sidste dag med fokus på de danske superligaklubber og de store handler i udlandet.