Velkommen i Klubhuset!

I årets sidste udsendelse kårer fodboldmagasinet Klubhuset i dag Superligaens sejeste træner og sætter efterårets hold.

Mette Cornelius, Henrik Liniger, Jacob Panum og Andreas Kraul byder velkommen i Klubhuset. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR Presse)

Klubhuset er DRs fodbold-magasin, der bliver sendt hver mandag klokken 15.00 på DAB-radio og på dr.dk/sporten.

Programmet bliver genudsendt på DAB-radio hver mandag klokken 20 og hver tirsdag klokken 10.

Klubhuset lukker ned for sæsonen, men vender tilbage til foråret, når Superligaen sparkes i gang igen i midten af marts. Indtil da kan du genhøre efterårets seks udsendelser.

God jul og godt nytår

I årets sidste udsendelse blev Horsens-træner, Kent Nielsen, kåret til Superligaens sejeste træner.  

Klubhuset satte også fokus på AGF, der overvintrer under nedrykningsstregen og AaB som sikkert bliver nødt til at sælge nogle af sine spillere, når transfervinduet åbner efter nytår.

Og endelig satte Klubhuset  efterårets hold i Superligaen:

Hør det, når du vil!

Du kan dog også lytte til det ved at klikke på de links, der er her på siden. Eller du kan lægge vejen forbi dr.dk/podcast, hvor du kan hente det halve time lange program til din mp3-afspiller og høre det, når det passer dig.

Fokus på Superligaen

I Klubhuset er der fokus på Superligaen, men der bliver også plads til at debattere udviklingen i international fodbold og omkring landsholdet samt at fortælle anekdoter fra fodboldens finurlige verden.

Superligaens sejeste træner

I efteråret havde Klubhuset en konkurrence om, hvem der var Superligaens sejeste træner? Kent Nielsen, Morten Wieghorst, Jesper Tollefsen og Ole Schwennesen var med i kampen om titlen, da de stillede op i shorts til kampene - selvom kulden bed. Kent Nielsen løb med titlen.

Skriv til os

Programmet er dedikeret til passionerede fodboldfans. Derfor er du meget velkommen til at skrive til programmet, hvis du har en sjov historie eller en god idé til et emne, som redaktionen skal tage op. Skriv ind til klubhuset@dr.dk

Velkommen i Klubhuset!

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter