Verdensmestre i 1990 - her er de nu

Sidst (Vest)-Tyskland vandt VM skrev vi 1990 i kalenderen. Tyskerne dengang hed Brehme, Matthäus og Klinsmann. Se hvor de er nu.

Jürgen Klinsmann vandt VM i 1990 med Tyskland. Idag er han landstræner for det amerikanske landshold. (Foto: Arne Dedert © Scanpix)

Assistenttræner i iransk fodbold, ambassadør i det tyske fodboldforbund, tv-kommentator og populær landstræner. Se hvad de tyske verdensmestre anno 1990 laver idag.

Vi har taget et kig på de 11 spillere, der startede i finalen d. 8. juli 1990 på det olympiske stadion i Rom:

Målmand:

1. Bodo Illgner,

dengang FC Köln. Nu 47 år. Stoppede karrieren i 2000 efter at Casillas overtog posten som førstekeeper i Real Madrid. Idag bor han i USA og arbejder som fodboldekspert for den amerikanske tv station beIN Sports.

Forsvar:

3. Andreas Brehme,

Inter. 53. Sluttede som spiller med et Kaiserslautern-mesterskab i 1998. Startede så en trænerkarriere uden succes og er i dag ambassadør for det tyske fodboldforbund.

4. Jürgen Kohler,

Bayern München. 48. Spillede præcist 500 kampe i Bundesligaen og Serie A og stoppede som aktiv i Borussia Dortmund i 2002. Arbejder idag som tv-kommentator og er træner for det tyske Oberligahold SpVgg EGC Wirges.

5. Klaus Augenthaler,

Bayern München. 56. Spillede hele sin karriere i Bayern München og bliver ofte brugt til at sammenligne storholdet fra hans tid med det nuværende. Han har været træner i flere tyske klubber, men er stoppet som træner igen.

6. Guido Buchwald,

Stuttgart. 53. Nåede et par år i japansk fodbold, inden han sluttede efter to sæsoner i Karlsruher. Har siden da arbejdet som træner i blandt andet Japan og er medindehaver af et marketingfirma. 

Midtbane:

14. Thomas Berthold,

Roma. 49. Stoppede karrieren i den tyrkiske klub Adanaspor i 2001. Idag arbejder han primært for Eurosport som kommentator, studievært og fodboldekspert, mens han samtidig ejer et fodboldrejsebureau. 

8. Thomas Hässler,

Juventus. 48. Brugte sit sidste fodboldår i østrigske Salzburg 2003/04. Har siden da været assistenttræner for blandt andet Nigeria. Idag er han ansat som assistent for den iranske klub Padideh Maschad.   

10. Lothar Matthäus,

Inter. 53. Rekordholderen for flest tyske landskampe (150) stoppede karrieren i Major League Soccer-klubben MetroStars i 2001. Siden har han blandt andet været træner for det bulgarske landshold. Idag arbejder han primært som fodboldkommentator-/ekspert.

7. Pierre Littbarski,

Köln. 54. Spillede de sidste par år i japansk fodbold og har siden været træner i både Japan, Tyskland og Australien. Idag er han talentspejder for Wolfsburg.

Angreb:

9. Rudi Völler,

Roma. 54. Stoppede i Leverkusen som aktiv i 1996 og har siden været tysk landstræner. Idag er han sportsdirektør i netop Leverkusen.

18. Jurgen Klinsmann,

Inter. 49. Spillede i både England og USA, inden han stoppede karrieren i 2003. Har siden både være træner for Bayern München og det tyske landshold. Idag kender vi ham som en yderst populær træner for USA.

Facebook
Twitter