’Vi er røde, vi er hvide’: Slutrundesangen, der tryllebandt en hel nation

'Re-Sepp-ten' blev en succes takket være Jarl Friis-Mikkelsen, H.C. Andersen og Preben Elkjærs slukkede mikrofon.

Jarl Friis-Mikkelsen har selv udskrevet 'Re-Sepp-ten', der blev en sand landeplage ved VM-slutrunden i 1986 - og som stadig finder vej til landskampene den dag i dag. (Foto: Aage Sørensen og Nf/Ritzau Scanpix)

Som den lille grimme ælling.

Bli'r man rød og hvid på tælling.

Frank Arnesens første to linjer af 'Re-Sepp-ten' er efterhånden blevet synonym for det danske fodboldlandshold.

Landsholdet står i Werner Studio klar til at indspille slutrundesangen til verdensmesterskabet i Mexico i 1986.

De står sammen. Side om side.

Du har sikkert set billederne i musikvideoen. Sepp Piontek sidder ved mixerpulten, Morten Olsen og Per Frimann knipser elegant i takt, og Preben Elkjær har hovedtelefonerne forkert på hovedet.

Rummet er proppet med dansk dynamit. De fleste står i deres nye joggingdragter i tidens farver fra Hummel.

- De lavede fis og ballade i studiet, og så der kom jo en stemning ud af det, siger Jarl Friis-Mikkelsen, der i sin tid skrev slutrundesangen i midten af 1980’erne i samarbejde med Michael Bruun fra Tøsedrengene og producer Henrik Bødtcher.

Og resten er dansk fodboldhistorie.

I H.C. Andersens spor

Vi spoler tiden en anelse længere tilbage.

Det hele starter med en henvendelse fra Dansk Boldspil-Union, der vil have en fodboldsang til VM-slutrunden i Mexico.

Jarl Friis-Mikkelsen har allerede én slutrundesang på samvittigheden to år forinden.

- Jeg havde på daværende tidspunkt lavet en sang med Gunnar Nu, der rappede, og den var lavet med de samme drenge. Jeg stod for teksten, og de stod for musikken.

Efter 'Rap Nu' var Friis-Mikkelsen, Bruun og Bødtcher klar til endnu en slutrundesang.

- Så vi gav det et skud, og det blev sammen med Ekstra Bladet for at høre danskerne, hvad sådan en sang skulle handle om. Og der kom 8-900 forslag ind, og dem kiggede jeg så igennem. Og der blev skudt i blinde, siger Jarl Friis-Mikkelsen i dag.

Man skal ikke kimse ad at skyde i blinde. Det lærer vi eksempelvis seks år senere i EM-finalen på Nya Ullevi i Göteborg, hvor en af de danske profiler 'ramte den lige i røven, du.'

Og det samme var tilfældet med forslagene fra Ekstra Bladets læsere.

Der er ét forslag, som går i netmaskerne hos sangskriveren. Vores allesammens H.C. Andersen.

Morten Olsen, Frank Arnesen og Per Frimann præsenterer det nye Hummel tøj til VM-turneringen i Mexico 1986. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)

- Og jeg tænkte, jeg kører sgu i H.C. Andersens spor, for hvis der var nogen, der havde været med til at eksportere Danmark på en god måde, så var det ham.

- Så derfor byggede jeg faktisk teksten op omkring hans eventyr. Og selve omkvædet skulle så handle om det, landsholdet kan. Og det behov for at være sammen om noget giver en vis power, og derfor skulle omkvædet være så nemt så muligt.

Nu skulle landsholdet være Danmarks nye eksportvare og fortællingen om Re-Sepp-ten kan da også karakteriseres som et eventyr, hvor lykken pludselig vender for vores hovedperson og Klods Hans får prinsessen og det halve kongerige.

Skandinaviske avisforsider skamroser de flotte danske resultater ved VM-slutrunden i Mexico. (Foto: NF © Scanpix)

- Der var ingen af os, der havde tænkt, at den skulle blive så stor. Vi ville bare lave en fed sang.

En eventyrlig magi, som Friis-Mikkelsen først for alvor opdagede under de efterfølgende kampe.

- Det var først, da jeg hørte til kampene, at 45.000 mennesker skrålede med på sangen, at jeg vidste, at det egentlig lyder ret fedt.

- Det er jo en sjov opgave at få. Hvis du rammer rigtigt, så bliver du jo meget rørt. Jeg bliver da rørt hver gang, jeg hører fansene synge Re-Sepp-ten, fordi man skaber et fællesskab gennem musik.

Kan Preben Elkjær og Michael Laudrup overhovedet synge?

Men inden slutrundesangen fik sin store succes, var der en grundlæggende bekymring hos Friis-Mikkelsen, Bruun og Bødtcher om landsholdets sangevner.

- Hvem fanden fra landsholdet kan overhovedet synge? Vi tænkte, at Frank Arnesen kan vist godt lidt, og så blev det ham, der skulle synge for, uddyber Friis-Mikkelsen.

Og det blev ganske vist også nattergalen Arnesen, der endte med at synge første vers.

Men i den store menneskemængde står resten af dynamitlandsholdet – og resten af sangstemmerne.

- Vi tænkte, om Elkjær overhovedet kan synge? Kan Michael Laudrup synge? Men de lavede fis og ballade i studiet, og så der kom jo en stemning ud af det, og der kom jo et gigantisk kor på sangen, siger Friis-Mikkelsen i dag.

- Da landsholdet kom i studiet, havde vi selvfølgelig sikret os, at hvis de nu slet ikke kunne synge, så der var indsunget nogle andre stemmer også, som kunne mixes med dem. Det kan godt være, at vi har mutet Elkjærs mikrofon en gang eller to, det ved jeg ikke, uddyber han og griner.

Uanset om Elkjær blev mutet eller ej, så står omkvædet ”Vi er røde, vi er hvide” stadig klart her 34 år efter. Et omkvæd, som ifølge manden bag skulle være simpelt.

- Der skulle i hvert fald være noget “Vi sejler op ad åen” over den, for det er meget dansk. Men jeg kender ikke recepten. Jeg kender den med to p’er, men ikke hvad recepten er på at lave hittet.

- Hvis jeg vidste det, ville jeg ikke sige det. Jeg tror ikke, det skyldes, at vi er specielt dygtige. Thomas Helmig er jo sindssyg god til at lave hits, Nik & Jay har haft så mange hits. Men når man får opgaven med en landsholdssang, så bliver man sgu også fanget af storheden i det, tror jeg.

Fodboldlandsholdet indspiller Re-Sepp-ten i 1986, inden de tager til VM i Mexico. (Foto: NF © Scanpix)

Ingen fornyelse af Re-Sepp-ten

Det kommer måske som en overraskelse for de fleste, at Jarl Friis-Mikkelsen er liberoen i opbygningen af det udødelige nummer fra midten af de glade fodboldfirsere.

- Jeg havde mit eget direkte tv-program på DR, så på sin vis var det bare en mindre opgave for mig. Derfor hedder jeg bare Friis på pladen, for jeg skulle ikke støje i billedet. Det var et fælles projekt.

- Men jeg mødte da Michael Laudrups datter her for nylig, som fik et chok over, at det er mig, der har skrevet den, siger Friis-Mikkelsen.

Det kan også være svært at begribe sangens store succes, som selv Olé ikke kan luk’ sit øje for.

Singlen blev frigivet, umiddelbart før slutrunden begyndte i Mexico, og allerede efter en måned var der solgt over 100.000 eksemplarer – og ved slutningen af året var der solgt 150.000 eksemplarer. I dag har sangen tæt på 2,3 millioner afspilninger på musikstreaming-tjenesten Spotify.

'Vi er røde, vi er hvide'. De danske roligans på tribunerne under VM-kampen mod Spanien i Mexico 1986. (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix)

Og gigahittet får stadig henvendelser fra pladeselskaber og bureauer i dag, selvom der stadig produceres nye slutrundesange til hver slutrunde.

- Jeg glæder mig altid til at høre en ny landsholdssang, og jeg kan da også se, at i halvandet år op til nu, hvor Danmark skulle have spillet første kamp ved EM, har vi fået enormt mange henvendelser fra pladeselskaber og bureauer, som gerne vil anvende Re-Sepp-ten, enten ved at lave en ny tekst eller noget andet, og det har vi sagt nej til hver gang. Der er ikke nogen grund til at rode ved konceptet, siger han.

Hvad Jarl gør, det er altid det rigtige

Re-Sepp-ten har ikke så overraskende også vundet kampen om førstepladsen på Jarls personlige top-3 over slutrundesange.

- Jeg ville stadig sætte Re-Sepp-ten på førstepladsen. Den har bevist, at den kan det, den skal. Det er ikke sikkert, det er den bedste sang, men den har bare været enormt effektiv.

Og på de to resterende pladser finder vi ligeledes slutrundesange med Jarl Friis-Mikkelsen som afsender.

- Jeg var selv ret optændt af “We are Red, We are White, We are Danish Dynamite” (Rap Nu, red.). Den havde sgu også et meget godt drive.

- Jeg har også lavet en med Søren Rasted. “Vi Vil Ha’ Sejren i Land”. Der har jeg skrevet teksten til, og Søren lavede musikken. Så jeg har lavet tre af sangene, uddyber Friis-Mikkelsen.

Roligans er på plads ved VM i Mexico i 1986. (Foto: ukendt © Scanpix)

Så du laver en top-3 med dine egne tre sange?

- Jeg kan sgu ikke huske de andre. De bliver ikke spillet så tit, siger Friis-Mikkelsen med et smil og smågriner.

- Der er jo kommet mange nye, gode sangere og sangerinder, som man måske kunne få med på noget, hvis man fik buddet igen.

Så hvis du får buddet igen, kan du godt give den et skud mere?

- Det er jo sjovt at se, om man kan naile den. Det er jo altid sjovt.

Kommer du stadig i Parken og ser landsholdet?

- Ja, det gør jeg, og jeg vil skidegerne se det nye landshold. Og det giver da gåsehud stadig at høre Re-Sepp-ten i Parken.

Facebook
Twitter