VIDEO Christian Eriksen er årets fodboldspiller

Årets fodboldspiller er for tredje år i træk blevet Tottenhams Christian Eriksen.

Der blev skrevet historie i Jyske Bank Boxen lørdag aften, da årets danske fodboldspiller blev kåret ved DR’s store show Sport 2015. Vinderen slog nemlig en flot rekord.

At blive kåret som Årets Fodboldspiller er den største hæder, der kan tilfalde en dansk fodboldspiller. Ikke kun fordi man med kåringen opnår en plads i historiebøgerne, men specielt fordi det er kollegerne - fodboldspillerne i Danmark samt de danske udlandsprofessionelle - der vælger Årets Fodboldspiller.

Medlemmerne af Spillerforeningen står for valget af Årets Fodboldspiller gennem nomineringer og afstemninger. For tredje år træk tilfaldt prisen Christian Eriksen, der dermed laver en slags hattrick indenfor den fornemme pris. Han har vundet kåringen i både 2013, 2014 og altså nu 2015.

Christian Eriksen, der til daglig spiller i Premier League-klubben Tottenham, vinder prisen for Simon Kjær og Kasper Schmeichel, som også var nomineret. Eriksen er noteret for 57 landskampe for Danmark og har scoret seks mål på landsholdet.

Facebook
Twitter