VIDEO Hvad laver Krogh og Hansen dog?

Mogens Krogh og John Hansen kæmpen en hård kamp for at gøre sig mest uheldigt bemærket i en kamp mellem Ikast og Næstved fra 1985.

DR Sportens skæve juleklip er vores arkivkalender, der hver dag i december vil kunne tilfredsstille dit behov for spøjse klip fra sportens verden.

Som titlen angiver, vil vi langt fra kun hylde de bedste, hurtigste og smukkeste.

Vi vil derimod i højere grad fokusere på dem, som har trådt lidt ved siden af, eller dem som på anden måde har leveret noget opsigtsvækkende.

Kæmpe drop

I dag skal vi se et par uheldige indgreb fra Ikast-målmand Mogens Krogh og hans kollega i Næstved-målet John Hansen i en 2-2-kamp fra 1985. Mogens Krogh er første målmand til at markere sig uheldigt, da han efter lidt over en halv times spil lader et skud fra midten ramme overliggeren og ryge ned i egen nakke og i mål.

Ikke videre prangende af Mogens Krogh, der senere skulle blive et målmandsikon i Brøndby, men John Hansens fumlerier et kvarter inde i anden halvleg er på den anden side ikke meget bedre, så de to målmænd fik på sin vis udlignet hinanden i den kamp.

Se det besynderlige målmandsspil i klippet øverst.