VIDEO Vandpauser - hvad er nu det?

Dommeren kan holde en vandpause, hvis temperaturen er over 32 grader.

Temperaturerne i Brasilien er oftest ganske behagelige. Af og til endda til den varme side, især når man spiller fodbold. Derfor har vi under VM-slutrunden set flere eksempler på, at dommeren afbryder kampen og kalder spillerne sammen til en vandpause.

Senest det skete, var i den sene kamp mellem Portugal og USA, der blev spillet inde midt i junglen i Manaus.

32 grader giver vandpause

Fifa har besluttet ikke som udgangspunkt at afbryde alle kampe med vandpauser. I stedet vurderes det fra opgør til opgør, om spillerne skal have mulighed for at komme til flaskerne.

Dog ligger det fast, at dommeren skal afbryde spillet, hvis temperaturerne overstiger 32 grader celsius. Sker det, får spillerne tre minutters pause efter cirka en halv times spil både i første- og anden halvleg.

Se et lille sammenklip fra en af vandpauserne i aftes i playeren herover.

Facebook
Twitter