VM-gensyn: David Luiz fik kloden til at gå golazo-amok

Hver dag op til jul viser vi en række af VM's bedste mål. I dag er kategorien ’frispark’.

David Luiz leverede VM's bedste frisparksscoring. (Foto: Vanderlei Almeida © Scanpix)

Golazo: "soccer expression referring to an awesomely amazing goal."

Sådan beskriver urbandictionary.com udtrykket ’golazo’ som alverdens kommentatorer skreg i munden på hinanden under sommerens VM i Brasilien omkring klokken 18.25, lokal tid i Fortaleza.

Kort tid forinden havde David Luiz, der i sommer blev købt af Paris Saint-Germain som den dyreste forsvarsspiller i historien, lagt bolden til rette og gjort sig klar til at sparke et frispark. Det havde han gjort mange gange før i karrieren, ofte med et håbløst resultat. Denne gang var anderledes.

Goooooooooolaaaaaaaaaaaaazzzzzzzzzzzzzzzzzooooooooooooooo!

David Luiz scorede et af VM-slutrundens bedste mål, og i særklasse det bedste på frispark. Dagens tilbageblik på VM handler om de bedste frisparksscoringer, og her stryger brasilianeren til tops som ubestridt sejrherre på vores top 3. Er I enige?

3. Blerim Džemaili (Schweiz), mod Frankrig

Frankrig havde for længst snuppet sejren, da schweizeren skulle tage sit frispark. Måske det netop var på grund af en 5-0 føring, at spillerne i den franske mur placerede sig håbløst. Alligevel var det et flot spark af Džemaili, der sparkede sig ind på 3. pladsen over VM’s bedste frisparksmål. Nuvel, der var kun tre slagsen ved hele VM, men det behøver vi ikke minde schweizeren om…

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:548eb662a11f9d0c7cadfacb

 

2. Lionel Messi (Argentina), mod Nigeria

Nigeria bed solidt fra sig i gruppespillets sidste kamp, og derfor var det yderst vigtigt, at Messi viste sig fra sin bedste side. Med to mål var han igen Argentinas bedste spiller i 3-2 sejren over Nigeria. Den bedste af de to mål var denne frisparksperle kort før pausen.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:548eb5a8a11f9d0c7cadfac8

1. David Luiz (Brasilien), mod Colombia

Brasilien var allerede foran 1-0 i kvartfinalen, da David Luiz sendte sit frisparksbrag af sted. For at være fair over for Luiz, så var det langt fra hans første frisparksscoring. Mon ikke FC Nordsjælland fx husker en oktober-aften i 2012, hvor Farum-holdet tabte 0-4 til Chelsea i Champions League, bl.a. med et direkte frisparksmål af Luiz. Denne VM-træffer var dog den foreløbigt bedste af manden, der enten rammer rent eller rædderligt.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:548eb67da11f9d0c7cadface

 

I morgen fortsætter vi kavalkaden af højdepunkter fra VM i Brasilien. Her sætter vi fokus på de bedste dribleture.

Facebook
Twitter