Amerikansk luftskyts knuste englændernes VM-drøm i Lyon

USA's fodboldkvinder er klar til den tredje VM-finale i streg med en 2-1 sejr over England.

’Den amerikanske invasion af Lyon’, stod der tirsdag i byens lokale avis.

Den vinkel har de lokale godt fat i, for hvis man i disse dage forventer at høre gloser som ’bonjour’ og ’baguette’, når man henter en croissant, så får man sig et chok og et ’oh my god’ med på vejen.

Hele 20.000 amerikanere har nemlig lagt til land i det sydfranske de seneste dage. Ikke som for 75 år siden, hvor det foregik med faldskærme og i tunge tanks. Denne gang væltede de bare ud af ankomsthallerne med knyttede næver og slagsange.

Dengang handlede det om liv og død, tirsdag aften handlede det om meget mere, som Bill Shanklys berømte citat næsten går.

Flere havde betalt op mod 6.000 kroner for at få fingrene i en billet til tirsdag aftens VM-semifinale mod England, der for den amerikanske hær på lægterne nok også var alle pengene værd.

Efter en forrygende fodboldkamp kan de i hvert fald se frem til at skulle se det amerikanske landshold spille VM-finale for tredje slutrunde i træk.

Gassen i bund fra start

På denne utaknemmeligt varme tirsdag aften på Stade de Lyon lignede de forsvarende verdensmestre fra USA da heller ikke et hold, der virkede presset af omgivelserne, da kampens første fløjt lød.

Den amerikanske dieselmotor kørte sit eget show, tog ingen gidsler, mens den britiske jernvilje forsøgte at følge trop. Glidende tacklinger, never surrender.

USA’s store profil Megan Rapinoe kiggede til manges overraskelse med fra bænken. Ingen nyheder om skader eller træthed, men det så altså heller ikke ud til at forstyrre amerikanernes angrebsiver.

Megan Rapinoe kom ikke på banen for USA. (Foto: Franck FIfe © Scanpix)

Blot fire minutter skulle der gå, før det første advarselsskud kom. Fra baglinjen sendte Rose Lavelle den engelske forsvarsspiller Millie Bright ud på tribunen efter et pund pølser med en fænomenal tunnel, men efter en god gang ping-pong i feltet drev faren over.

Kun to minutter senere gik det dog galt for englænderne, da Megan Rapinoes afløser, Christen Press, headede bolden ind bag en sprællende Carly Telford i det engelske mål.

Scoringen var dog med til at vække det engelske hold, der begyndte at sætte sig mere på spillet, mens USA krøb længere tilbage på banen. En farlig taktik, når modstanderen har Ellen White på toppen, der inden kampen havde scoret fem gange under slutrunden. Blot ti minutter senere kom hun da også først på en tværbold i feltet fra Beth Mead, og så var det ellers bare at spise op.

1-1 i Lyon, knyttede næver fra den engelske landstræner, Phil Neville.

Phil Neville jubler, da England har scoret. (Foto: Philippe Desmazes © Scanpix)

Målet gav englænderne endnu et skud selvtillid, og der var masser af gode muligheder for at sparke sig i front, men i stedet var det efter en halv time den amerikanske fødselar, Alex Morgan, der med et godt timet løb i boksen kunne pande føringsmålet ind.

Samme opskrift som før, og man kunne nærmest se de grå hår skyde frem på toppen af Phil Neville.

VAR skal der jo til

Nede 1-2 ved pausen var der kun én opskrift, der duede for englænderne i anden halvleg. Fremad, attack. Men selv om de forsøgte, så var det småt med muligheder, før en af slutrundens store samtalemner for alvor meldte sin ankomst i Lyon efter 68 minutter.

Moderne fodbold kræver naturligvis moderne krigsførelse, og fodboldverdenens svar på et dronemissil, VAR-dommerne ude i bunkeren, der ud af det blå kan få en fodboldkamp til at eksplodere med et tryk på en knap, fik da også en hovedrolle.

Ellen White blev spillet flot igennem mod Alyssa Naeher i det amerikanske mål, og med en iskold inderside satte hun udligningen ind. Troede hun.

Det blev et nej fra VAR-dommerne, selv om det var svært at vide sig sikker med det blotte øje.

Ellen White troede et kort sekund, hun havde udlignet. (Foto: Lucy Nicholson © Scanpix)

Med ti minutter tilbage af opgøret var mændene i bunkeren så spil igen, da Ellen White blev hægtet fri foran mål i det amerikanske felt. En lang pause i spillet, hænderne foldet i stille bøn på den britiske side, hvilende over hovedet på den amerikanske, og så faldt dommen. Straffespark.

Den engelske kaptajn, Steph Houghton, kunne dog slet ikke hold nerverne i ro, da hun nærmest fik trillet bolden ind i favnen på den amerikanske helt i målet, Alyssa Naeher.

Et rødt kort til Englands Millie Bright kort før tid blev endestationen for Englands drøm om at få trofæet med hjem – på samme måde, som semifinalen blev det for de engelske herrer for et år siden ved VM i Rusland.

Mens amerikanerne faldt hinanden om halsen til ’USA! USA!’, der rungede ned fra tribunen, stod englænderne forstenede til klapsalver fra den modsatte ende af stadion.

Først der var det tid til at hejse det hvide flag, og er der egentlig noget smukkere, end at dø med støvlerne på?

Facebook
Twitter