De kyniske hollændere er klar til VM-finalen efter forlænget spilletid

Holland slog Sverige i semifinalen efter en scoring som faldt i forlænget spilletid.

Holland er for første gang klar til finalen ved VM i kvindefodbold, mens svenskerne i stedet må nøjes med at spille om bronze.

Hollænderne vinder onsdag aften 1-0 over Sverige i semifinalen, som måtte i forlænget spilletid, før den blev afgjort.

For da der var spillet de 90 minutter plus overtid, stod det stadig 0-0.

Men ni minutter inde i den forlængede spilletid sikrede Jackie Groenen Holland sejren, da hun sendte bolden fladt forbi Hedvig Lindahl og ind i det svenske mål.

Holland spiller sig i VM-finalen (Foto: Lucy Nicholson © Scanpix)

Det er første gang, at Holland er i finalen, siden det nuværende VM-format blev indført i 1991.

I finalen venter USA, som for tredje gang er klar til at spille en finale ved VM i fodbold for kvinder.

Tirsdag aften vandt de regerende verdensmestre i semifinalen i Lyon med 2-1 over England.

Det skete efter en meget spændende og seværdig kamp, hvor Alex Morgan kunne fejre sin 30-års fødselsdag med at score USA’s sejrsmål efter en halv times spil.

Finalen spilles søndag i Lyon.

Dagen før møder Sverige og England hinanden i kampen om bronze, der finder sted i Nice.

/ritzau/

Facebook
Twitter