Fifa-præsident støtter knælende fodboldspilleres politiske protest: Sætter VM i Qatar i en ’kattepine’

Fifa støtter op om protester mod racisme, men spillerne forskelsbehandles af de nationale forbund.

Ifølge Stanis Elsborg, som er idrætshistoriker og analytiker for Idrættens Analyseinstitut, er det bemærkelsesværdigt, at Fifa opfordrer til gradbøjning af Fifas egne regler for at give plads til fodboldspilleres protester mod racisme. (Foto: Martin Meissner og Fabrice Coffrini © Ritzau Scanpix. Grafik: Maria Eriksen Volthers)

De har knopper under støvlerne og benskinner under strømperne. Sådan er fodboldspillere så nemme at genkende. Men ud over deres beklædning og begejstring for indersideafleveringer har mange fodboldspillere de seneste uger fået et nyt fælles karaktertræk: De sætter sig på knæ.

Fra Liverpool, Chelsea og Newcastle i England til Dortmund, Hertha Berlin og Borussia Mönchengladbach i Tyskland og FC Midtjylland, FC Nordsjælland og Fortuna Hjørring i Danmark. Klubber og spillere står lige nu i kø for at sætte sig på knæ til træning og kamp for at vise støtte til den voksende protestbevægelse i USA mod racisme.

Den knælende protestform har bredt sig fra gadedemonstranterne i USA til fodboldbanerne i Europa. Men egentlig er det ifølge fodboldforbundenes verdensorganisation, Fifa, ikke tilladt at lave politiske manifestationer i kampe og turneringer i Fifa-regi. Så bør de knælende spillere straffes?

Nej, siger Fifas præsident, Gianni Infantino. Han mener, at ligaerne bør gøre undtagelse på reglerne og undlade at straffe de spillere, som i disse dage sætter sig på knæ på fodboldbaner verden over.

- For at fjerne al tvivl: De seneste demonstrationer fra spillere i turneringer under Fifas regi fortjener en hyldest og ikke en straf. Vi må alle sige nej til racisme og alle former for diskrimination. Vi må sige nej til alle former for vold, siger Gianni Infantino i en pressemeddelelse.

  • Demonstranter i tusindvis knæler i disse dage i USA som protestform mod racisme. Her er det i Washington tæt på Det Hvide Hus. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)
  • Spillere fra Dortmund og Hertha Berlin knæler sammen inden kamp i Bundesligaen. (Foto: Lars Baron © Scanpix)
  • Borussia Mönchengladbachs Marcus Thuram fejrer en scoring ved at sætte sig på knæ. (Foto: pool © Scanpix)
  • Spillerne fra FC Nordsjælland og Fortuna Hjørring knæler sammen inden kamp i Gjensidige Kvindeligaen.
1 / 4

Chelsea-spillere knæler i samlet flok til træning:

Ifølge Stanis Elsborg, som er idrætshistoriker og analytiker med særligt fokus på sport og politik for Idrættens Analyseinstitut, er det bemærkelsesværdigt, at Fifa nu går ud og opfordrer til gradbøjning af Fifas egne regler for at give plads til, at fodbolden ikke kun er et sted for sport, men også politiske ytringer fra spillerne.

For med Fifas svar på spillernes protestaktioner mod racisme presser et andet spørgsmålet sig pludselig på:

- Jeg tror ikke, at den bølge af atlet-aktivisme, vi oplever lige nu, forsvinder igen eller bliver glemt. Nu er der åbnet op for bøtten, og det tror jeg ikke, man kan sætte en stopper for. For hvad sker der, når vi når til VM i Qatar i 2022, og spillerne måske begynder at lave politiske manifestationer mod regimet i Qatar? siger Stanis Elsborg.

- Vil Infantino så være lige så begejstret for spillernes politiske manifestationer og støtte op om deres ytringsfrihed, som han gør nu? Det kan jeg have min tvivl om. Han har sat sig selv og Fifa i en kattepine.

Fifa-præsidenten Gianni Infantino har støttet fodboldspilleres fredelige protester mod racisme. Her er han til fodboldkamp i Qatar, hvor Fifa i 2022 afholder VM. (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)

Sund fornuft har flere betydninger

Fifa er lang fra den eneste internationale sportsorganisation, som har vist sin støtte til de knælende sportsudøvere. Det har sportsforbund gjort verden over. Også store globale virksomheder som Nike, Netflix, Adidas og Disney har meldt sin støtte til protestbevægelsen.

Kritiske røster hævder, at der ikke kun er ideologiske, men også kommercielle interesser på spil. Protestbevægelsen kan også være en mulighed for de internationale organisationer og virksomheder for at opfange en folkestemning og score positiv opmærksomhed.

- Der er selvfølgelig nogle markedskræfter på spil, som man ikke skal underkende, siger Stanis Elsborg, som også peger på, at Fifas opbakning til protestaktionerne heller ikke er er helt uden huller.

- Udøvelsen af spillets love er overladt til turneringernes arrangører, som bør bruge sund fornuft i forbindelsen med situationernes kontekst, lyder det fra Fifa.

En udmelding som ifølge Stanis Elsborg udhuler Fifas ord om at ’fjerne al tvivl’ om, at de seneste spiller-demonstrationer ’fortjener hyldest og ikke straf’.

- Dét citat er jo interessant, fordi Fifa udtrykker total opbakning til protesterne, men samtidig fraskriver sig ansvaret og lægger beslutningen ud til de nationale forbund om, hvorvidt spillerne skal sanktioneres. De nationale forbund bør bruge ’sund fornuft, lyder det fra Fifa, men det er jo noget mudderværk. For sund fornuft kan jo være vidt forskelligt i forskellige lande.

  • Dortmunds Jadon Sancho fejrer en scoring ved at vise sin undertrøje med teksten 'Justice for George Floyd'. Det er anholdelsen af George Floyd, der førte til hans død, som har startet den voksende protestbevægelse mod racisme i USA. (Foto: Lars Baron © Scanpix)
  • Dortmunds Achraf Hakimi viser også en undertrøje med teksten 'Justice for George Floyd'. (Foto: LARS BARON / POOL © Scanpix)
  • Schalkes Weston McKennie med et armbind på venstre arm med teksten 'Justice for George'. (Foto: BERND THISSEN / POOL © Scanpix)
1 / 3

At der findes forskellige tolkninger af, hvordan spillernes protester håndteres med sund fornuft, har allerede vist sig i europæisk fodbold.

Dortmund-spillerne Achraf Hakimi og Jadon Sancho, Schalke 04's Weston McKennie, Borussia Mönchengladbachs Marcus Thuram og FC Kölns Anthony Modeste markerede alle i forbindelse med Bundesliga-kampe deres støtte til kampen mod racisme. Nogen ved at knæle og andre med undertrøjer og armbind. Normalt en sammenblanding af sport og politik på banen, som man kunne forvente, at disciplinærudvalget ville straffe med bøder eller karantæne. Men fra toppen af det tyske fodboldforbund, DFB, lød der ubetinget støtte.

-Naturligvis følger vi Fifas og DFB's regler, men i dette konkrete tilfælde drejer det sig om antiracistiske markeringer fra spillere, som dermed støtter op om værdier, DFB til fulde støtter. Derfor vil vi ikke foretage os noget, slår Anton Nachreiner, chef for disciplinærudvalget, fast på DFB's hjemmeside.

Siden har flere spillere i den tyske liga fortsat med at knæle til kampe. Sådan har det ikke udspillet sig i Ungarn.

I Ungarn har Ferencvaros’ norske spiller Tokmac Nguen fået en skriftlig påtale af Det Ungarske Fodboldforbund for at fremvise en undertrøje, der støttede protestbevægelsen i USA. Og Det Ungarske Fodboldforbund har meddelt, at der i eventuelle lignende sager fremover vil blive handlet efter regulativerne – altså at forbundet vil se på muligheden for at idømme spilleren karantæne eller bødestraf.

Lewis Hamilton er en af de sportsstjerner, som de seneste uger har været meget aktive i den voksende racismedebat. (Foto: Loren Elliott © Scanpix)

Politisk indblanding kan ikke kræves

Én ting er, hvordan Fifa og de nationale forbund støtter spillerne. Noget andet er støtten indbyrdes blandt sportsudøverne.

Fodboldspillere, tennisspillere, basketballspillere og mange andre sportsstjerner har brugt deres sociale medier til at støtte op om protestbevægelsen og samtidig også opfordre andre atleter til at melde sig på banen, blande sig og bruge deres platform til at sætte fokus på racismedebatten.

- Der er ikke et eneste tegn fra nogen i min sport, som selvfølgelig også er domineret af hvide mennesker. Jeg er en af de eneste farvede mennesker, men jeg står helt alene, har Formel 1-verdensmesteren Lewis Hamilton skrevet på Instagram.

Stanis Elsborg mener det dog ikke, at nødvendigvis er gavnligt for debatten, hvis sportsudøvere begynder at forlange, at deres kolleger skal melde sig på banen i racismedebatten.

- Jeg synes, det er godt, når atleter blander sig. De har store platforme og mange følgere, som de kan bruge til at skabe opmærksomhed om en vigtig sag. Men jeg synes, det er kontroversielt, når atleter, som blander sig, begynder nærmest at udskamme andre atleter, hvis de ikke gør det samme.

- Ingen atleter er forpligtede til at blande sig i samfundsspørgsmål, bare fordi de har en platform. Den kan bruges, men den skal ikke.

FacebookTwitter