Gå glad i bad: Aboubakar bliver udvist med verdens største smil på læben

Vincent Aboubakar fik sit andet gule kort, da han smed trøjen og jublede.

Selvom Cameroun ikke kunne nå at gå videre, fik de alligevel noget at juble over til sidst i opgøret mod Brasilien.

Vincent Aboubakar scorede i overtiden og sørgede for en noget overraskende sejr over de brasilianske favoritter.

10 minutter tidligere modtog han et gult kort, og da han under jublen smed trøjen, vidste han godt, hvad klokken var slået. Andet gule kort og en udvisning, men det var han tydeligvis ligeglad med.

I videoen øverst kan du se målet og udvisningen.