KAMPEN PÅ 1 MINUT Overlegne USA vinder gruppen med to hurtige scoringer

Efter få minutter i hver halvleg scorede USA og sikrede sig førstepladsen i gruppen med en 2-0 sejr over Sverige.

USA vinder 2-0 over Sverige og vinder dermed Gruppe F

USA vandt 2-0 over Sverige og vinder dermed Gruppe F.

Inden kampenstart var både Sverige og USA sikret en plads i 1/8-finalen, så kampens udfald fik kun betydning for den endelige placering i gruppen.

USA har vundet alle deres kampe og vinder derfor gruppen med ni point. Sverige ender på andenpladsen med seks point, mens Chile trak nitten som en af treere, der ikke går videre.

USA kom bedst fra start, da de efter blot to et halvt minut bragte sig foran 1-0 på et hjørnespark til forreste stolpe. Det var Lindsey Horan, der fik prikket boldet i mål, og scorede dermed VM's hurtigste mål.

På trods af, at USA virkede til at være i kontrol i første halvleg, var det Sverige, der spillede sig til de fleste chancer. De stod godt defensivt og formåede at udnytte deres kontramuligheder. Målet kom bare ikke, og spillerne gik til pause med stillingen 1-0.

USA scorer til 1-0 mod Sverige (Foto: BERNADETT SZABO © Scanpix)

Starten af anden halvleg var meget identisk med den første halvleg. I hvert fald da det kom til hurtige scoringer.

Der gik nemlig ikke mange minutter, før Tobin Heath sparkede bolden i kassen, og USA kom foran 2-0.

2-0 blev også slutresultatet, og sammen med Sverige skal USA nu videre til 1/8-finalen. Sverige skal møde Canada, mens USA tørner sammen med Spanien.

VM-slutrunden blev sparket i gang 7. juni og varer indtil 7. juli. Turneringen afholdes i Frankrig, og samtlige kampe kan ses på DR3 og DRTV.

Facebook
Twitter