Kampen på 1 minut: Saudi-Arabien skaber sensationen mod favoritterne fra Argentina

Argentina skuffer fælt efter en intens kamp mod Saudi-Arabien.

Det var et saudiarabisk hold i ekstase, da slutfløjtet lød til kampens resultat på 2-1 mod stjernerne fra Argentina.

Det var første gang, det argentinske landshold tabte siden 2019.

Det var ellers Argentina, der kom foran efter kun ni minutters spil kunne.

Superstjernen Lionel Messi scorede på et veleksekveret straffespark, efter holdkammeraten Leandro Paredes blev nedlagt i feltet.

Argentina pressede på for flere scoringer i første halvleg, men de havde deres problemer med offside-linjen. Tre gange i først halvleg havde Argentina bolden i nettet med først Lionel Messi og siden to gange med sidste fod fra Lautaro Martinez.

Men i alle tre situationer blev der altså dømt offside.

Så vendte kampen ellers. Saudi-Arabien kom ud til anden halvleg med bulder og brag, og bolden var knap givet op, før Saudi-Arabiens Saleh Al Shehri kunne score til 1-1 med tre minutter spillet af halvlegen.

Blot fire minutter senere var det så Salem Al Dawsari, der kunne bringe Saudi-Arabien foran med 2-1 med slutrundens foreløbigt bedste mål.

En vild soloaktion blev fulgt op med et fremragende langskud, som Argentinas målmand, Emiliano Martinez, ikke kunne gøre noget ved.

Den sidste del af kampen sad Argentina på det meste af spillet. De gjorde alt for at kreere chancer. Men heroisk kæmpende spillere fra Saudi-Arabien forhindrede Argentina i at udligne.

Du kan se kampen på 1 minut i videoen over artiklen.