KAMPEN PÅ 1 MINUT Stor tunnel, selvmål og tangering af vild scoringsrekord

Et drama udspillede sig, da Australien mødte Brasilien ved VM, hvor Australien trak det længste strå og vandt 3-2.

Tilskuerne fik noget for pengene ved aftenens VM-kamp.

Australien vandt 3-2 over Brasilien, og det var et spændende opgør fyldt med mål, selvmål, tuneller, straffe og en tangering af en VM-rekord.

Brasilien havde svært ved at komme væk fra deres egen halvdel i starten af 1. halvleg, hvor Australien pressede på offentsivt med hurtigt spil mellem kæderne. Som kampen skred frem får Australien dog svært ved at vedligeholde presset, og Brasilien kom længere frem i banen og skabte muligheder.

Efter 25 minutter spillet stod dommeren i den helt rigtige vinkel og så den australske midtbanespiller Elise Kellond-Knight rive brasilianske Santos i trøjen. Der blev fløjtet for straffe, og kæmpestjernen fra Brasilien Marta fik mulighed for at score sit landsholdsmål nummer 106.

Sikkert sparkede hun bolden ned i venstre hjørne og Brasilien kom foran 1-0.

Marta scorer sit VM-mål nummer 16 på et straffespark mod Australien. (Foto: GUILLAUME HORCAJUELO © Scanpix)

Marta er nu blot et enkelt mål fra at sparke sig ind i historiebøgerne, som den mest scorende fodboldspiller ved VM nogensinde. Lige nu har tyske Miroslav Klose rekorden på 16 VM-scoringer - samme antal som Marta efter aftenens scoring.

13 minutter senere kunne de brasilianske fans igen smide armene over hovedet og juble. Med et hovedstød fra Christiane kom Brasilien foran 2-0.

Men så gik det også hurtigt den anden vej; Caitlin Foord prikkede bolden i mål og reducerede til 2-1.

Australiens mål i første halvleg gav blod på tanden i pausen, og de behøvede kun at spille 13 minutter af anden halvleg, før Chloe Logarzo sparkede bolden i mål og udlignede til 2-2.

Man siger, at 2-0 er den farligste føring. Og det galt også for kampen i dag. Et selvmål af Monica fik Australien foran 3-2. Hændelsen skulle dog forbi VAR, men det blev afvist og målet var gældende.

3-2 til Australien bliver slutresultatet.

Den nuværende stilling i Gruppe C

VM-slutrunden blev sparket i gang den 7. juni og varer indtil 7. juli. Turneringen afholdes i Frankrig, og samtlige kampe kan ses på DR3 og DRTV.

Facebook
Twitter