Kan det gøres meget smukkere? VM's topscorer krøller bolden op i hjørnet

Kylian Mbappé scorede et flot, flot mål, da Frankrig besejrede Polen 3-1 i VM-ottendedelsfinalen.

VIDEO

Fem mål på fire kampe.

Det er bestemt ingen dårlig statistik, Kylian Mbappé har kørende ved VM.

Med to scoringer i Frankrigs 3-1-sejr mod Polen er den franske målmaskine nu oppe på fem mål ved slutrunden.

Ganske imponerende må man sige, og de samme gloser kan så bruges igen om hans andet mål i kampen mod polakkerne - det var nemlig lidt af en perle.

Efter at have modtaget bolden i udkanten af feltet tog angriberen lige et par vævre træk, hvorefter han krøllede bolden helt over i det modsatte hjørne til 3-0.

En flot, flot scoring og med sine nu fem mål topper han også topscorerlisten ved VM.

Du kan se franskmandens mål i videoen i toppen af artiklen.

Frankrig vandt ottendedelsfinalen mod Polen 3-1, og højdepunkterne fra opgøret kan du se herunder.