​​​​​​​Ny hård kritik af VM-værterne fra Qatar

Amnesty International dokumenterer i ny rapport, at Qatar ikke lever op til landets løfter for gæstearbejderne. Dansk Boldspil-Unions formand siger, at DBU vil fortsætte pres på Qatar.

Farligt arbejde, manglende lønudbetalinger og ringe levevilkår er hverdagen for mange migrantarbejdere i Qatar, hvor blandt andet byggeriet af flere nye stadioner har været i gang siden tildelingen af værtskabet for VM i fodbold i 2022. (Foto: NASEEM ZEITOON © Scanpix)

De har betalt en agent en mindre formue for at få et job, de har ikke fået deres løn i månedsvis, de bor under usle forhold i barakker og har knap nok penge til mad og drikke. Og så er de tusindvis af kilometer fra familien og hjemmet i for eksempel Nepal, Bangladesh eller Kenya.

Sådan er virkeligheden for tusindvis af gæstearbejdere i Qatar, hvor de er hyret til blandt andet at opføre de fodboldstadioner, som Danmark og 31 andre lande skal spille om verdensmesterskabet på om knap tre år.

Læg dertil, at disse gæstearbejdere skal betale et stort gebyr for at få deres sag om manglende løn behandlet, at ventetiden på en afgørelse kan trække ud i op til otte måneder – og at de selv med en afgørelse i deres favør alligevel ofte ikke får deres løn udbetalt.

Alt dette dokumenterer menneskerettighedsorganisationen Amnesty International i ny rapport om forholdene for gæstearbejderne i den lille, asiatiske ørkenstat Qatar, der er blevet rig på olie- og naturgasfund.

Fejlslagne forbedringer

For to år siden gav Qatar efter årelang kritik af forholdene fra organisationer og regeringer verden rundt en række indrømmelser og reformløfter, og selvom det går fremad på nogle punkter, er der stadig lang vej igen, kan man læse i den 52 sider lange rapport fra Amnesty.

I korte træk gav Qatar løfter om at oprette en klagemulighed, som ellers ikke tidligere havde eksisteret for gæstearbejderne, der var underlagt det såkaldte kafala-system, hvor arbejdsgiveren i en femårig periode kan forhindre en gæstearbejder i at skifte job og at rejse fra landet igen, uanset hvordan arbejderen bliver behandlet.

Klageinstansen er også blevet oprettet, men den er ifølge rapporten voldsomt overbebyrdet med udsættelser og lange ventetider som resultat – og selvom klageren skulle få medhold, er der alligevel ingen garanti for, at vedkommende får sin løn udbetalt.

Qatar har nemlig ikke som lovet oprettet en fond til udbetaling af lønnen i tilfælde af vundne klagesager, og i mange tilfælde kan eller vil arbejdsgiveren ikke betale. Det har resulteret i, at tusindvis af migrantarbejdere rejser hjem uden deres løn eller forhandler sig frem til en brøkdel af den lovede betaling for at få et eller andet med sig.

- Der er sket fremskridt, konstaterer generalsekretær i den danske afdeling af Amnesty, Trine Christensen:

- Migrantarbejderne har fået nogle muligheder, det er bare dårlige muligheder. Det er klart, at det tager noget tid at få sat et ordentligt system op, og det kræver fokus og ressourcer, men de skal holde, hvad de lover.

- Det absurde er, at Qatar er et af verdens rigeste lande, målt per indbygger. De har masser af ressourcer, men de har samtidig to millioner mennesker, der bliver behandlet så ringe, at det må betegnes som tvangsarbejde, siger Trine Christensen til DR Sporten.

Kritikken er haglet ned over Qatar, efter landet fik tildelt værtsskabet for VM i 2022. (Foto: Fadi al-Assaad © Scanpix)

Arbejde med livet som indsats

Amnesty International har med jævne mellemrum sat fokus på forholdene for gæstearbejderne, deres levevilkår og deres manglende rettigheder i Qatar, samt det farlige arbejde, de udfører under byggearbejdet på stadionerne.

En dokumentar-udsendelse fra den tyske tv-station WDR fortalte i juni om mere end 1400 omkomne migrantarbejdere fra Nepal i forbindelse med byggerier relateret til VM, og i 2015 anslog den internationale union af fagforbund, ITFU, at ved VM's begyndelse ville 4000 mennesker være omkommet i forbindelse med VM-byggerier.

Dette tal er dog siden blevet anfægtet af blandt andet BBC, og reelt er det usikkert, hvor mange dødsfald, der kan relateres til VM-byggerier.

Trods kritikpunkterne opfordrer Amnesty International ikke til boykot af landet og eksempelvis VM i fodbold.

Opførelsen af VM-arenaerne og dertilhørende infrastruktur har kostet menneskeliv, men det er usikkert, hvor mange. (Foto: NASEEM ZEITOON © Scanpix)

- Vi haft fokus på Qatar i mange år, også inden tildelingen af VM-værtskabet, og vi ser stadig et VM som en mulighed for ændringer. Vi havde måske ikke set reformer og forbedringer, hvis VM ikke var blevet tildelt Qatar. Det har rettet fokus mod forholdene og lagt pres på Qatar, og det har medført, at de har rykket sig, siger Amnestys danske generalsekretær, Trine Christensen.

- Men vi påpeger med denne seneste rapport, at det ikke er nok med løfter og fine ord. Klageinstansen kan ikke følge med, arbejderne bliver fanget i nærmest kafkaske forhold, og myndighederne har lovet en fond, der kan udbetale den manglende løn, men den er aldrig blevet oprettet. Regeringer, FIFA, DBU – de skal alle fortsætte med at kigge bag om de alle fine ord og holde Qatar op på deres løfter, siger hun.

DBU fortsætter pres og dialog

Dansk Boldspil-Unions formand, Jesper Møller, var i januar i Qatar sammen med nordiske fagforbund fra byggebranchen og formændene i de øvrige nordiske fodboldforbund.

- Rapporten bekræfter de indtryk, vi fik ved vores tur derned. Der er fremskridt, men de er små, og det går for langsomt, siger Jesper Møller til DR Sporten.

- Der skal ske mere, og vi kommer til fortsat at lægge pres på. Vi skal sørge for at holde fokus på det, og det gør vi blandt andet ved at italesætte det ved enhver lejlighed. Jeg gjorde det så sent som i sidste uge på en konference i FIFA, siger Jesper Møller, der også er medlem af det internationale fodboldforbund FIFA’s såkaldte Organizing Committee for Competitions, der varetager organiseringen af blandt andet VM.

- Derudover snakker vi også med de øvrige nordiske formænd om at tage derned igen sammen med for eksempel Amnesty, som vi til stadighed er i dialog med, og måske et andet fagforbund fra servicesektoren, siger Jesper Møller.

Jesper Møller har været formand for DBU siden 2014. Han og DBU vil hellere dialogvejen end tage boykotruten i forhold til Qatars VM-værtskab. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Han påpeger, at stadionbyggerierne og infrastrukturen efterhånden er ved at være færdigbygget, og at man i stedet skal rette fokus mod servicesektoren – hotel- og restaurationsvirksomhederne, hvor spillere og tilskuere skal bo og spise, for at sikre os, at reglerne bliver overholdt der.

Som Amnesty International vil Jesper Møller og DBU også hellere gå dialogvejen end tage boykotruten, og derfor er der også overvejelser om en anden ting.

- Vi vil faktisk gerne kombinere sport og politik, så vi overvejer, om vi kan tage derned og spille en fodboldkamp og samtidig finde en måde at debattere forholdene på, siger Jesper Møller.

Seneste rapport fra Amnesty International om forholdene i Qatar bærer titlen ’All work, no pay: The struggle of Qatar’s migrant workers for justice’. Rapporten kan læses her og Amnesty i Danmarks pressemeddelelse om rapporten kan læses her.

FacebookTwitter