Volden stiger, men kan fodboldens ekstreme ukrudt overhovedet tæmmes?

- Jo mere staten forsøger at lukke dem ned, desto mere vil man se dem sparke tilbage, siger britisk forfatter.

Det danske fodboldmiljø har i de seneste uger været hærget af flere grimme episoder. (Foto: Michael Barrett Boesen © Copyright © Michael Barrett Boesen)

Det kan være svært at finde en passende grimasse til det scenarie, der for to uger siden udspillede sig i den tyske by Dortmund.

Her skulle FC København tage hul på Champions League, men det blev ikke det, som opgøret bliver husket for.

Inden og efter opgøret blev FC Københavns fans overfaldet og i flere tilfælde jagtet rundt i byen af personer med sympatier for Brøndby og Dortmund.

Et organiseret samarbejde som de færreste, der ikke følger med i den del af fodboldens subkultur, har været i stand til at forstå, og som kan være svært at forklare.

Balladen i Dortmund fortsatte på stadion både før, under og efter kampen mellem FC København og den tyske storklub. (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)

Virker til at Brøndby overkompenserer

Sent søndag aften var den så gal igen, da grupperinger fra Brøndby på en rasteplads på Fyn angreb FCK-fans, der var på vej hjem til København.

DR Sporten har været i kontakt med flere hooliganforskere de seneste uger, som afstår fra at dele deres viden på området, fordi de har fået dødstrusler før.

Men det vil britiske James Montague.

I over ti år har har han rejst jorden rundt, undersøgt og gravet sig ned i fodboldens hårdeste kerne, for at kunne følge og forstå sportens mest brutale fraktioner af ultras.

James Montague er forfatter til bogen '1312: Among the Ultras: A Journey Among The Worlds Most Extreme Fans'. I årevis har han fulgt ultras fra alle verdenshjørner. (Foto: Alex Hall © Alex Hall)

I sin seneste bog interviewer James Montague sågar Kevin Adrian Werner, tidligere leder af hooliganfraktionen 'Brøndbys Hårde drenge', der i juni blev idømt forvaring for vold, trusler og årelange voldtægter begået mod en række drenge og unge mænd.

Og netop den sag, og de europæiske ultras-grupperingers respons på samme, kan ifølge James Montague have sat ekstra gang i det ekstreme miljø omkring Brøndby, der gerne vil forsvare sig selv mod anklagerne om, at de skulle have haft kendskab til sagen.

- Brøndby er et interessant eksempel i Skandinaviens ultras-miljø, for det er et mix af ekstremer.

- Brøndby modtager virkelig meget negativ opmærksomhed på tværs af alle de store hooligan-kommunikationskanaler i kølvandet på den sag, og det virker til at de overkompenserer, fordi de er blevet en slags paria-gruppe.

  • FC København har tidligere sendt flere hilsner til Brøndbys grupperinger fra tribunerne. (Foto: Tobias Jørgensen © Tobias Jørgensen)
  • Ved seneste derby i august var der flere voldelige episoder efter kampen.
1 / 2

Stigende vold er ikke kun et dansk problem

Løfter man blikket fra balladen i Danmark, ser man tydeligt, at det ikke er et isoleret dansk problem, at fodboldens ekstreme grupperinger fylder mere og mere.

Mandag blev 30 ultras anholdt i Frankrig for at have stormet banen tidligere på året med romerlys og fyrværkeri, som også gik ud over uskyldige tilskuere på tribunerne.

Uge efter uge er der voldelige sammenstød i bybilleder og på tribuner, når der er europæisk fodbold, og ifølge James Montague, er ultras-miljøet vokset hidsigt efter corona-nedlukningerne.

- I Frankrig har man de samme udfordringer, og vi ser det også i Holland efter corona-restriktionerne er blevet løftet.

30 af baneløberne blev mandag morgen arresteret af politiet i Frankrig på deres bopæl i en stor aktion, hvor flere end 100 betjente deltog. (Foto: JEAN-PHILIPPE KSIAZEK © AFP or licensors)

- Ultras er, som regel, knap så voldelige, fokuserer mere på pyroteknik, sange og tifoer. Men afstanden mellem de to grupperinger er blevet markant mindre over årene.

- I de seneste ti år er hooligans blevet ekstremt voldelige. De rejser på tværs af Europa for at mødes og slås i velorganiserede opgør.

- I gamle dage var hooligans fulde, tykke, skaldede mænd, der tævede hinanden i centrum af byen. Nu er det veltrænede unge mænd, der hverken ryger eller drikker, men som er farlige på en helt anden måde, fordi de dyrker kampsport, siger James Montague.

'Venskabsklubber' er helt normalt

Netop det at krydse landegrænser for at overfalde eller aftale slåskampe er et koncept, som især blev synligt, da en stor gruppering fra Brøndbys hooliganmiljø altså drog til Dortmund, og sammen med lokale hooligans jagtede FC Københavns fans.

Men selv om det i dansk optik virker som en ny tendens, er det langt fra noget nyt fænomen.

- At koordinere den slags har været fuldstændig normalt for ultras, siden man så det for første gang i Italien i 1970’erne og 1980’erne. Ofte vil venskabsklubber træne sammen, krydse grænser og slås mod grupperinger på en mere koordineret måde, siger James Montague.

  • På stadion i Dortmund gik det også vildt for sig mellem Dortmund og FC København. (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)
  • FC Københavns og Hamburger SV's ultras har et tæt samarbejde i kulissen. Foto: Fckfc.dk
1 / 2

Samtidig har ultras fra Skandinavien også opbygget et ry og en størrelse, som har gjort dem markant mere synlige.

- Ultras i Skandinavien er en voksende gruppe. Organiseringen og frekvensen er stigende, og der flyder mere respekt mod de skandinaviske grupperinger fra resten af Europa.

'1312' er basen for alt

Det medførte en bøde på 150.000 kroner og en hård medfart på sociale medier, da FC Københavns Ultras under derbyet mod Brøndby den 7. august præsenterede en storslået tifo, der rullede på tværs af endetribunen i Parken, mens spillerne gik på banen.

En lille detalje trak dog en del opmærksomhed. Tallet '1312' stod skrevet midt i tifoen, hvilket kan oversættes ACAB - 'All Cops Are Bastards'.

'Alle betjente er svin', om man vil.

Fire tal, der fik stor opmærksomhed i Danmark, men som udgør fundamentet, hvis man skal forstå, hvad det vil sige at være blandt ultras, siger James Montague.

- De her gruppers formål er at være i opposition. Til andre hold, andre grupperinger, autoriteter, regeringer og alt andet. Tallet 1312 er fremtrædende på alle stadioner verden over, som jeg har besøgt.

- Det kan virke som en ekstrem position at sige ’All Cops Are Bastards’, men for ultras er det den absolutte base, at politiet er fjenden, siger James Montague.

Målet er mindre vold

Det forventes, at justitsminister Mattias Tesfaye i næste uge vil komme med et udspil, der skal sætte en stopper for de tiltagende voldsepisoder, som hærger dansk fodbold.

Justitsministeren mødtes i august med Politiforbundet, Divisionsforeningen, DBU samt repræsentanter fra Brøndby, FC København og AGF.

Vold, hærværk og kriminalitet skal fjernes fra dansk fodbold, var konklusionen.

Den mission er dog nemmere at have på skrift end at føre ud i virkeligheden, mener James Montague.

Han tror ikke, at der i Danmark vil blive indført nærmest drakoniske love, som man gjorde i England i 1980'erne for at komme hooliganismen til livs.

Brøndby uddelte mandag 28 karantæner til de fans, der brugte pyroteknik i Viborg i søndagens kamp. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Men vil der blive indført flere kollektive straffe, nultolerance fra politiet og klubberne, skal man ikke blive overrasket, hvis der kommer en reaktion.

- De (Ultras og hooligans, red.) vil eksistere i et rum, hvor de skal have noget at være i opposition til. Jo mere staten forsøger at lukke dem ned, desto mere vil man se dem sparke tilbage. Hvis ikke der er en opposition, vil de bare skabe den selv, siger James Montague.