Hvorfor har dækkene en farve, og hvad er Q3? Her er en simpel guide til Formel 1

Bliv klogere på motorsportens kongedisciplin.

Lewis Hamilton ses her forrest i sin Mercedes. Bag ham ligger en lyserød Racing Point efterfulgt af McLarens orange bil. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Hvis du først lige er ved at få smag for Formel 1, kunne din timing ikke være meget bedre. Danske Kevin Magnussen sidder – måske for første gang – i en bil, hvor han virkelig har en chance for at køre gode resultater i hus på regelmæssig basis.

Men for det utrænede øre kan Formel 1 hurtigt blive ét stort samsurium af mærkelige ord som Q3, softdæk og down force, og så er man altså undskyldt, hvis interessen ryger lige så hurtigt, som Mercedes-mekanikerne formår at skifte dæk på Lewis Hamiltons racer.

Men det ville nu være en skam, for hvis bare man er klædt en lille smule på, så er sporten slet ikke så svær at forstå. Tværtimod er den hamrende underholdende. Derfor har vi strikket en guide sammen til dig, der er ny i Formel 1.

Historien

Formel 1 er født i Storbritannien, hvor det første grandprix blev afholdt i 1950 på banen Silverstone, der stadig er en del af løbssæsonen.

Tyske Michael Schumacher er til dato den mest vindene kører i historien med sine syv verdensmesterskaber og 91 grandprix-sejre.

Michael Schumacher er historiens mest vindene kører i Formel 1. (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)

Britiske Lewis Hamilton, der vandt sit verdensmesterskab i fjor, har nu som udtalt mål at overgå Schumacher og skrive sig i historiebøgerne.

Sæsonen

Sæsonen begynder i marts med grandprixet i Melbourne og slutter den 1. december med grandprixet i Abu Dhabi.

I alt er der 21 grandprixer på en sæson. Vinderen af sæsonen er den kører, der får flest point (se mere om pointsystemet under 'grandprix'), og han kan kalde sig verdensmester.

Holdene

Der er ti hold i Formel 1-feltet. Alle hold har to kørere, der konkurrerer i det individuelle verdensmesterskab.

De to køreres point bliver samtidig kastet i holdets pulje i det, der kaldes konstruktørernes mesterskab.

Britiske Lewis Hamilton har vundet det individuelle verdensmesterskab fem gange.

Kun Mercedes- og Haas-teamet, som Kevin Magnussen kører på, har den samme kørersammensætning som sidste sæson.

Grandprixerne

Hvert grandprix indeholder tre træninger, en kvalifikation og selve løbet, der afgør, hvor mange point kørerne kan tage med sig til stillingen i kampen om verdensmesterskabet.

De første to træninger køres typisk om fredagen. Den tredje træning finder sted på samme dag som kvalifikationen.

Kvalifikationen køres som et udskillelsesløb over tre etaper.

Første etape kaldes Q1. Her får alle 20 kørere lov at sætte en tid. De 15 hurtigste går videre til Q2, hvor feltet siden barberes ned til de 10 hurtigste, som får lov at køre Q3, der altså afgør startrækkefølgen fra nummer 10-1 til grandprixet dagen efter.

I alle grandprixer skal kørerne tilbagelægge 305 kilometer - undtagen grandprixet i Monaco, som der er særlige regler for.

De varierende banelængder rundt omkring i verden gør, at det ikke altid er det samme antal omgange, der køres – men distancen er altså den samme.

Ved grandprixets afslutning får de ti bedste point. Nummer ti får ét point, mens nummer ét får 25 point.

Til denne sæson genintroduceres desuden en gammel regel, der giver den kører, der kører den hurtigste omgang i løbet af grandprixet, et ekstra point.

Dæk

Alle holdene kører på dæk fra fabrikanten Pirelli. De forskellige dæk er inddelt i kategorierne hard, medium og soft. Dækkets hårdhed er markeret med en farve på siden. Hard er hvid, medium er gult, mens soft er markeret med rød.

Kevin Magnussen kører her på de helt bløde 'soft'-dæk i sin Haas-racer under træningen inden grandprixet i Melbourne. (Foto: Peter PARKS © Scanpix)

De tre dæktyper kommer desuden med fem forskellige belægninger, der varierer i hårdhed, men den graduering indikeres ikke med en farve, så som tilskuer eller seer må man nøjes med at forholde sig til de overordnede kategorier.

Bilerne

Formel 1-bilerne bliver kontinuerligt udviklet og forbedret i løbet af sæsonen. Ændringerne skal dog overholde de rammer, som Formel 1-ledelsen fastsætter forud for hver sæson. Op til denne sæson er det for eksempel blevet tilladt at køre med en bredere front- og bagvinge, der gerne skulle give flere overhalinger på banen.

Siden 2014 har F1-bilerne været udstyret med 1,6 liter turbochargede V6-motorer, der giver op mod 1000 hestekræfter. Det giver en topfart på lidt over 340 kilometer i timen.

Holdene må skifte motor to gange I løbet af sæsonen.

Reglerne for bilernes vægt blev lavet om inden denne sæson. I 2019 skal bilerne veje minimum 740 kilo, hvor minimum 80 kilo skal udgøres af køreren, hans sæde og hans udstyr. Lette kørere risikerer altså at skulle tilføre ekstra ballast til bilen – den ekstra vægt skal placeres et sted i cockpittet - og sit udstyr i denne sæson.

Design

Formel 1-bilerne er designet til på én gang at øge deres aerodynamik og samtidig bevare så meget downforce som mulig.

Lewis Hamiltons Mercedes-racer, som han skal forsøge at vinde sit sjette verdensmesterskab i. (Foto: JULIAN SMITH © Scanpix)

Jo mere aerodynamisk bilen er designet, desto mindre bliver den bremset af den stillestående luft, bilen konstant kører igennem. Samtidig skal designet også sørge for, at bilerne bliver på vejen. Den kraft, der holder bilerne nede, hedder downforce.

Holdenes succes i et givent grandprix afgøres i høj grad af bilernes aerodynamik og downforce i de forskellige sving, og derfor laver holdene løbene ændringer på bilens design for at tilpasse den bedst muligt til de forskellige baners kurver.

Sæsonenes første grandprix køres søndag kl. 06.10. Du kan se grandprixet i fjernsynet på 3+ eller følge med i tekst her på dr.dk/sporten.

Kilder: formula1.com, bbc.com og motorsport.com

Facebook
Twitter