Det var franskmændene, der fandt på at kalde et motorløb grandprix: Allerede i 1906 blev det første grandprix de France afholdt på landevejene omkring Le Mans.

Men på søndag kan det være slut. Det franske grandprix, der nu afholdes på Paul Ricard-banen mellem Marseilles og Toulon, er næppe med i Formel 1-kalenderen 2023.

Det franske grandprix ser ud til at blive det seneste offer for en udvikling, der et efter et eliminerer de klassiske løb. Tysklands grandprix er allerede forsvundet, og Belgiens grandprix ser ud til at følge Frankrig ud af VM-kalenderen efter denne sæson.

Selv det mest ikoniske Formel 1-løb af alle, Monacos grandprix i Monte Carlos gader, er kommet under pres. Formel 1-organisationen aftale med det lille fyrstendømme er udløbet, og man er endnu ikke blevet enige om en forlængelse.

Hvis - mange i Formel 1-paddocken siger ’når’ - Frankrigs, Belgiens og Monacos grandprix forsvinder, er Storbritannien og Italien de eneste lande, der har været med i løbskalenderen siden Formel 1-VM startede i 1950.

Udviklingen i verdens dyreste sport skyldes naturligvis penge. En lang række lande uden for Europa har fået øjnene op for den prestige, der er forbundet med Formel 1. De tilbyder - som regel med massiv statsstøtte - at betale løbsafgifter, der er betydeligt højere end de beløb, der traditionelt er betalt i Europa.

- Der er mange faktorer i spil, når Formel 1-banerne skal udvælges, siger Kevin Magnussen til DR Sporten.

Det er således økonomiske betragtninger, der betyder at der næste år afvikles grandprixer i Bahrain, Saudi Arabien, Qatar, Abu Dhabi og Azerbaijan - lande der aldrig har haft hverken en Formel 1-kører eller et team. Samtidig har lande som Tyskland (11 VM-titler) og sandsynligvis Frankrig (fire VM-titler) mistet deres pladser i VM-kalenderen.

De mange nye løb flytter Formel 1 væk fra sportens traditionelle hjemmebaner. Da VM startede i 1950 bestod det af seks europæiske løb, men i udkastet til 2023-kalenderen er der kun planlagt otte løb i Europa - de resterende 16 køres i de øvrige verdensdele. Afrika ventes for første gang i 20 år at få et Formel 1-løb på Kyalami-banen ved Johannesburg i Sydafrika.

De nye, velhavende grandprix-lande har råd til at bygge moderne baner. Men det er også baner, der ofte mangler den atmosfære og de udfordringer, der kendetegner de klassiske Formel 1-arenaer.

- Vi er jo racerkørere, og vi nyder på køre på de mere vanvittige baner, siger Kevin Magnussen.

- Jeg elsker de gamle baner. De har historie – en slags personlighed. Hvis det stod til mig, skulle vi kun køre på den slags baner.

Specielt udsigten til at miste den belgiske grandprix-bane i Spa-Francorchamps irriterer kørerne.

- Det ville være så ærgerligt, hvis vi ikke længere skal køre i Spa, siger verdensmesteren Max Verstappen til DR Sporten.

- Det er min favoritbane. Alle højfarts-svingene og hele banens flow gør den til en fantastisk oplevelse i en Formel 1-racer.

Circuit Paul Ricard, der første gang blev brugt til det franske grandprix i 1971, er gennem årene blevet moderniseret flere gange, og fremstår i dag som en meget moderne bane. Her er det ikke selve banen, men udsigten til at miste et klassisk løb, der bekymrer kørerne, siger Esteban Ocon (Alpine-Renault), der sammen med Pierre Gasly (Alpha Tauri-Honda) er på hjemmebane i weekenden.

- Frankrig fortjener en plads i VM-kalenderen. Vi har et motorsports-miljø i Frankrig. En lang historie og en stor bilproduktion.

- Og så er grandprix et fransk ord, understreger Ocon.