Kevin Magnussen kører bedst på kanten af katastrofen: 'Jeg er bange for at dø – men ikke i en racerbil'

Den danske racerkører har kørt galt med 300 kilometer i timen. Risikoen for at komme til skade 'eksisterer ikke i hans hoved'.

Allerede i første sving torpederer to biler hinanden. I en sky af bilstumper og en regn af gnister fortsætter den ene bil fremad. Den anden bil går i stå på banen, så kørerne bagved må flå i rattet for at undgå at blive en del af sammenstødet.

Kevin Magnussen er en af de kørere i Formel 1-feltet, som får zigzagget uden om ulykken og vinder et par positioner på de andre bilers kollision. En flyvende dansk start. Men den slutter brat.

For da Kevin Magnussen kører hen over kanten i en chikane for at skære lidt af svinget, går det fuldstændig galt. Han mister kontrollen. Bilen skrider ud og begynder at rotere hen over asfalten. Med cirka 300 kilometer i timen brager han ind i barrieren.

På et splitsekund splintres den milliondyre racerbil og forvandles til en bunke sammenkrøllet skrot. En hvirvelvind af røg og vragdele breder sig. Heldigvis kan Kevin Magnussen selv kravle ud af den kvaste bil og humpende gå væk med støtte fra en hjælper.

  • Synet inde fra Kevin Magnussens Formel 1-bil, da han i 2016 kørte galt under det belgiske grandprix. (Foto: JOHN THYS)
  • Med omkring 300 kilometer i timen kørte danskeren af banen og ramte ind i barrieren. (Foto: JOHN THYS)
  • Resterne af Kevin Magnussens Formel 1-bil efter hans store crash. (Foto: SOMMER JAN)
  • Bilen blev totalsmadret, men selv slap Kevin Magnussen med en lille flænge på venstre ankel. (Foto: SOMMER JAN)
1 / 4

Det store crash skete under det belgiske Formel 1-grandprix i 2016. Bilen blev totalsmadret, men en lille flænge på venstre ankel var den eneste skade hos Kevin Magnussen. Han slap med skrækken. Eller … Det er faktisk ikke rigtigt. For hvis man skal slippe med skrækken, kræver det vel, at man har været bange. Og det var Kevin Magnussen ikke, siger han. Hverken dengang eller siden har den danske racerkører haft så meget som et strejf af frygt i kroppen for at køre galt eller komme til skade.

- Frygten for at køre galt er der ikke. Det lyder mærkeligt, det er jeg med på, men det er bare ikke en ting, jeg er bange for. Det er ikke noget, der eksisterer i mit hoved. Jeg har ikke lyst til at dø. Jeg er bange for at dø – men ikke i en racerbil, siger Kevin Magnussen.

- Hvis man kan se, at 'nu går det galt', må man bare holde fast. Det går så stærkt. Men hvis man har tid nok til at reagere, kan man holde fast i sikkerhedsselerne, spænde op i kroppen og lægge hovedet tilbage. Men selv når det går galt, bliver jeg ikke bange. Den angst eksisterer ikke. Den er overskygget af, at jeg prøver at presse på, skubbe grænser og køre så hurtigt, jeg kan – slet ikke at jeg skal passe på. Jeg skal lege lige på grænserne hele tiden – og gå over dem.

Grænsekørsel som drivkraft

For Kevin Magnussen endte hans crash i Belgien med overfladiske knubs. Men anderledes tragisk endte det sidste år på den selvsamme bane, i selvsamme sving. Her omkom den franske Formel 2-kører Anthoine Hubert, efter han blev påkørt med 270 kilometer i timen.

Sådan er det i motorsportens elite. Det kan være millisekunder og tilfældigheder, som afgør, om man slipper med skrammer, eller at det ender katastrofalt. Den enorme fart, som gør sporten underholdende, resulterer af og til og ulykkeligvis i kvæstelser og dødsfald blandt kørerne. I Formel 1 har over 30 kørere mistet livet på grund af ulykker under testkørsler, kvalifikationsløb eller grandprixer.

  • I 2019 kørte den franske Formel 2-kører Anthoine Hubert galt på den samme belgiske grandprix-bane, som Kevin Magnussen crashede på i 2016. Anthoine Hubert blev påkørt med 270 kilometer i timen, da han kørte galt i et sving. (Foto: Remko de Waal)
  • Anthoine Hubert omkom af sine kvæsteler. Her ses bilvraget efter hans ulykke. (Foto: Remko de Waal)
  • Anthoine Hubert blev 22 år. Her ses hans bror og mor ved en mindehøjtidelighed. (Foto: François Lenoir)
  • Den franske racerkører Jules Bianchi er den seneste Formel 1-kører, som er omkommet efter et crash. I 2014 kørte han galt på en regnvåd bane under det japanske grandprix. (Foto: HIROSHI YAMAMURA)
  • Jules Bianchi kørte galt den 5. oktober 2014. Kvæstelserne sendte ham i koma. Han forblev i koma indtil sin død den 17. juli 2015. (Foto: Yuya Shino © Scanpix)
  • Jules Bianchi blev 25 år. Her ses hans hjelm på hans kiste ved begravelsen. (Foto: Jean-Pierre Amet © Scanpix)
1 / 6

Det er et uundgåeligt arbejdsvilkår for Kevin Magnussen. Det kan gå galt. Helt galt. Men risikoen tynger ham ikke. Det er en drivkraft for ham. Han finder energi og inspiration i at køre på kanten af katastrofen.

- Jeg tænker aldrig: 'hvad nu hvis det går galt'. Jeg ved godt, at hvis jeg kører galt, så gør det rigtig ondt. Det har jeg prøvet. Men som racerkører skal man kunne nyde at køre på grænsen. Når det virkelig gælder, når man kører på grænsen, det er jo det, der er spændende.

- Det er ikke faktoren, om man kommer til skade eller ej, som er interessant. Det er balancen mellem succes og fiasko, som er så hårfin i Formel 1. Det giver en helt særlig adrenalin. I et løb, hvis du presser og presser, får du lidt mere ud af det, og så lidt mere. Lige indtil man presser for meget og til sidst går over grænsen, og så er det hele tabt. Det er dét, som er spændende. Det giver en ekstra tænding og skarphed. Sådan skal alle racerkører have det, ellers skal man nok finde noget andet at lave. Hvis du har den følelse af, at man skal passe på, så kommer du ikke til Formel 1.

Frygtløsheden som ven og fjende

Kevin Magnussen er én af dem. De hårdhudede og hærdede Formel 1-kørere. De elsker at træde speederen helt i bund og overgive sig til hestekræfterne. Med omkring 300 kilometer i timen, side om side, dæk mod dæk udfordrer de hinanden i positionskampene. Men selv blandt risikovillige kolleger fremstår Kevin Magnussen som en af de mest frygtløse og grænsesøgende i Formel 1-feltet.

- Jeg er kompromisløs. Jeg tør godt prøve alt, hvad jeg overhovedet kan på banen. Koste hvad det vil. Der tænker jeg, at der måske er nogle andre, der tvivler mere på sig selv og tøver lidt mere. Jeg prøver bare, kaster mig ud i det og tror på mig selv. Jeg tager chancerne.

- Det er ikke sådan, at jeg bare hovedløst går over grænsen med vilje. Jeg prøver at lande lige der, hvor der ikke var mere at hente, hvor jeg ikke kunne have gjort det bedre. Men det er sjældent, man lander der. Enten lander man lidt under eller lidt over. Og så har jeg det bedst, hvis jeg lige lander lidt over grænsen i stedet for lige under.

- Den der følelse, at hvis jeg bare havde gjort lidt mere, så kunne jeg have fået et bedre resultat, er værre, end hvis jeg har prøvet lidt for hårdt. Det er nemmere at acceptere på en eller anden måde. Det er min tilgang. Jeg vil hellere prøve for meget end for lidt.

Frygtløsheden er ikke en, han har tillært sig i Formel 1. Den er ikke kunstig eller påtaget. Den har været med ham fra første gang, han satte sig i en gokart.

- Da jeg startede som lille knægt, var jeg ikke bange. Hvis du putter børn i en gokart, vil mange jo nok være nervøse. Jeg har aldrig været bange. Jeg har altid syntes, at det var vildt sjovt og ville have mere af det og køre endnu hurtigere.

I bilen har Magnussen ingen frygt. Hverken for at køre galt, komme til skade eller dø. Fraværet er frygt er hans ven i Formel 1. Modet hjælper ham fremad. Men ubegrænset mod er ikke altid en ubetinget fordel. For hans mod kan også blive til overmod. Frygtløsheden kan blive dumdristig.

- Jeg har en tilbøjelighed til at oversatse. Tidligere i min karriere var det noget, jeg skulle arbejde med. Nogle gange når man ikke engang at se det. Så åbner der sig et hul, og så skal man beslutte sig: Skal jeg gå efter det, eller skal jeg ikke? Og der ligger det bare helt naturligt til mig at tage chancen og gå efter. Men i Formel 1 kan det ikke altid betale sig at angribe.

- Der har jeg skulle lære at bevare roen og udvikle og forbedre mit overblik over hele racerløbet. Nogle gange, når jeg går over grænsen, går det ikke godt. Så bliver jeg frustreret og tænker meget over det. Så prøver jeg at lære af det. Det fylder meget.

Fra drengerøv til familiemand

Efter Kevin Magnussen humpende forlod sin smadrede racerbil i det belgiske grandprix i 2016, blev han kørt til et nærliggende hospital for undersøgelse og røntgenfotografering. Kun anklen var mærket. Under crashet havde danskerne ellers slået hovedet så voldsomt bagover, at hans hovedstøtte smadrede. Men der var ingen hovedtraumer. Heller ikke mentalt. Kevin Magnussen var helt upåvirket.

- Da jeg var kommet over skuffelsen, var det faktisk et fedt crash, fortalte han efterfølgende.

Og sådan har han det stadig.

- Det er bare en del af det. Der er en cool-faktor ved det. Det er selvfølgelig frustrerende at køre galt, for det betyder, at du er udgået af løbet, og du får ikke det resultat, du havde håbet på. Men der også noget drengerøv over de der crashes.

I videoen herunder kan du se en ung Kevin Magnussen i 2011 fortælle om faren for at køre galt:

Men drengerøven er også ved at blive familiemand. Sidste år blev Kevin Magnussen gift. Nu er han ægtemand. Og han glæder sig til, når han engang skal være far. Men kan han i fremtiden bevare frygtløsheden på racerbanen, når han også får kone og børn at tænke på? Eller kan det være, at frygten for at komme til skade bag rattet sniger sig ind i hovedet på ham? Kan familielivet få ham til at gå på kompromis med kompromisløsheden?

- Det er svært at sige. I takt med at jeg får mere ansvar uden for banen, er det klart, at der vil ske nogle ting. Jeg tror ikke, at det vil gøre, at jeg tænker direkte over det ansvar, jeg har uden for banen, når jeg sidder i bilen. I bilen er du i en anden verden, et andet mode. Der tænker du ikke de der reflekterende tanker. Du er bare i en zone, hvor du reagerer på impulser. Hele din mentale kapacitet er på at køre, så jeg tror ikke, at det vil få indflydelse.

- Jeg tror måske endda, at det at få en familie og en større verden uden for bilen vil gøre, at der er mere at falde tilbage på. Jeg føler, at Formel 1 har betydet for meget for mig på et tidspunkt. Det har gjort mig til en bedre kører, at jeg har fået flere gode værdier uden for Formel 1. Det gør, at jeg kan nyde det og køre stærkt. Køre frit uden bekymringer.

Formel 1-sæsonen starter i denne weekend i Østrig med kvalifikationsløb lørdag og grandprix søndag.

Facebook
Twitter