Froch-promotor har plan B klar

Carl Froch skulle ankomme til Danmark lørdag før kampen mod Mikkel Kessler, men den islandske askesky kan komme i vejen.

Den islandske askesky gør bokseren Carl Frochs planlagte ankomst til Danmark lørdag tvivlsom. Briten skulle arrivere lørdag forud for næste weekends Super Six-kamp mod Mikkel Kessler i Herning, men eftersom lufttrafikken er lammet, er det langt fra sikkert, at det bliver tilfældet.

Derfor har Kesslers promotor Kalle Sauerland en plan B klar.

- Vi kigger allerede på alternative planer i tilfælde af, at han ikke er i stand til at flyve som planlagt. Vi henter ham måske over med helikopter. Uanset hvad, skal vi nok flyve ham ind og slå ham ud, siger Kalle Sauerland Sauerland til sporten.dk.

Facebook
Twitter