Coming to America: Broch Larsen vil på europæisk stjernehold

Nicole Broch Larsen har skiftet Europa Touren ud med LPGA.

Nicole Broch Larsen håber, at hun med gode præstation på LPGA-touren kan spille sig på det europæiske Solheim Cup-hold

Pengene og opmærksomheden er større i USA, og derfor har 23-årige Nicole Broch Larsen i denne sæson skiftet Europa Touren ud med den amerikanske LGPA-tour. I sidste uge klarede hun cuttet og blev nummer 65 i sin debut ved en turnering på Bahamas. Det har styrket hendes tro på en af de største drømme: en udtagelse til Solheim Cup. Den transatlantiske dyst mellem Europa og USA, som i år afholdes i USA.

En plads på Europas hold kræver solide præstationer på den anden side af Atlanten, hvis Nicole Broch Larsen skal komme i betragtning til et af de fire wild cards, der fuldender holdkortet på 12 spillere. - Der er en vis prestige i at spille med på Solheim Cup-holdet. Så ved man, at man er med i toppen. Man ser ikke andre spillere melde fra, fordi det er så stort. Fansene går helt amok og klæder sig ud i forskellige ting. Det håber jeg en dag, at jeg kan få lov til at opleve. Hvis det bliver i år, vil det være rigtig stort, siger Nicole Broch Larsen, da DR Sporten besøger hende i Hillerød.Se indslaget i afspilleren over artiklen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter