Dansk golfkvinde sejrer på European Tour

Emily Kristine Pedersen sikrer Danmark den anden sejr på Ladies European Tour i år

Emily Kristine Pedersen kysser sit trofæ. (Foto: Money Sharma © Scanpix)

Der var gode chancer for en dansk sejr ved Hero Women's Indien Open i golf, da både Emily Kristine Pedersen og Malene Jørgensen var med helt fremme inden sidste runde.

Med en samlet score i par endte den 19-årige danske golfkomet med at vinde turneringen ét slag bedre end de tre kvinder, der delte andenplads - herunder Malene Jørgensen.

Med andenpladsen sikrede Malene Jørgensen sig sin femte top-3 placering i de seneste to sæsoner.

Anden danske sejr

Emily Kristine Pedersen var allerede for tre uger siden tæt på at sejre ved Lacoste Ladies de France, men her tabte hun i omspil.

Pedersens sejr er den anden danske i år, da Nicole Broch Larsen tidligere på året vandt.

Danmark har fire pladser til OL i Rio. Hvem de går til er endnu ikke afgjort.