Johnny Madsen lavede hole-in-one

Johnny Madsen er nok mest kendt som musiker, men han er også en passioneret golfspiller. Og i denne uge lavede han en hole-in-one på Fanø.

Johnny Madsen er nået ned på et imponerende handicap på 5,8. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

Johnny Madsen er nok mest kendt som rocksanger, men på hjemmebanen på Fanø er han også en passioneret golfspiller.

I denne uge lykkedes det endda for ham at lave en hole-in-one på 5. hul (par 3 og 164 meter) på Fanø Vesterhavsbads Golfklub.

- Der var pivende modvind, så jeg slog faktisk en kontrolleret driver. Jeg havde fornemmelse af, at retningen var rigtigt, men det var nu én af mine medspillere, der først opdagede, at bolden lå i hullet, siger Johnny Madsen til Erhvervsbladet.

Greenen ligger skjult i et hul i klitterne på hullet, så teeslaget var blindt og greenflaget usynligt, da den 57-årige musiker sendte bolden afsted.

Han har spillet golf i 12 år og er nået ned på et imponerende lavt handicap, 5,8.

Ikke overraskende har Johnny Madsen den amerikanske enfant-terrble John Daly som sit golfforbillede.

Facebook
Twitter