Michelle Wie gik i et slag over

Michelle Wie er fem slag efter de førende efter førstedagens af Casino World Open i Japan.

Michelle Wie under Casino World Open i Japan (Foto: Scanpix © Scanpix)

16-årige Michelle Wie håber, at det bliver i denne uge, hun klarer cuttet i mændenes selskab med sin deltagelse i Casino World Open i Japan.

Michelle Wie lagde ud i først runde med en score på 73 slag, hvilket er et slag over par, som betyder, at hun er fem slag efter de to førende.

- Jeg ville gerne have ligget lidt bedre, men jeg kæmpede hårdt midtvejs, så jeg er godt tilfreds. Efter sjette hul fik jeg mere selvtillid, og det lover godt for i morgen, sagde Michelle Wie, som er på banen for første gang, siden sin skuffende debut som professionel i sidste måned, hvor hun blev diskvalificeret.

Det er sjette gang, at pigen fra Honolulu forsøger at konkurrere med mændene, men det er endnu ikke lykkedes hende at klare cuttet.

Facebook
Twitter