Top 100: Alle tiders bedste golfspillere

Forud for årets første major har DR Sportens Marco de los Reyes rangeret historiens bedste golfspillere. Tiger Woods er nu uhyre tæt på førstepladsen.

Efter sejren i Arnold Palmer Invitational i slutningen af marts vendte Tiger Woods tilbage på verdensranglistens førsteplads, som han inden da ikke havde været indehaver af siden oktober 2010. (Foto: Jessica Rinaldi © Scanpix)

Golfsporten har en lang og fascinerende historie, og det fascinerende hænger i høj grad sammen med, at den netop er så lang.

Det er nemlig hele 153 år siden, at verdens mest kendte golfturnering British Open blev spillet for første gang, og allerede inden da var der tale om en udbredt og anerkendt sportsgren med store spillere.

I første omgang var det dog kun i Storbritannien, at sporten med de skotske rødder var stor. Men i første halvdel af det 20. århundrede voksede sporten gevaldigt i USA, og efter 2. verdenskrig var de amerikanske spillere endda totalt dominerende på den internationale scene.

I 1970erne og 1980erne blev golfsporten for alvor global, og selv om USA fortsat er verdens stærkeste golfnation, findes der i dag store spillere over alt på kloden. Ja, Danmark har også fostret flere klassespillere med Thomas Bjørn i spidsen. I dag er Thorbjørn Olesen Danmarks stærkeste kort.

Forud for den 77. udgave af Masters, der begynder i morgen, torsdag den 11. april, har jeg set på, hvem der er tidernes største navne og rangeret de 100 bedste.

                                                          *****

Top 100-listen bygger på spillernes niveau og deres præstationer, og her vejer resultaterne i de fire majors naturligvis en hel del. På samme måde som resultaterne i de fire Grand Slam-turneringer gør, når historiens bedste tennisspillere skal findes.

Det er British Open samt de amerikanske turneringer Masters, US Open og PGA Championship, der har status som majors. US Open blev spillet for første gang i 1895, PGA Championship i 1916 og Masters i 1934.

Engang var amatørturneringerne British Amateur og US Amateur også blandt de fire største turneringer, men da PGA Championship  og Masters havde etableret sig på linje med Britsh Open og US Open, og stort set alle de bedste begyndte at blive professionelle, mistede de to amatørturneringer deres betydning.

Konkurrencen er med tiden selvfølgelig blevet hårdere og hårdere, og alt andet lige står en spiller med eksempelvis fire major-sejre i 1920erne derfor ikke nær så stærkt i denne sammenhæng som en med fire major-sejre i 1990erne.

                                                          *****

Der er især to navne på listen, der lige nu er særdeles interessante at holde øje med, nemlig tidens to bedste spillere, Rory McIlroy og Tiger Woods. Førstnævnte, der herhjemme også er kendt som Caroline Wozniackis kæreste, stormer mod toppen af listen og har i hvert fald potentiale til at komme i top 20.

Tiger Woods har i mine øjne i mere end 10 år været nummer to på listen. Men han er så tæt på Jack Nicklaus, at vi næppe skal vente ret lang tid, før han kan indtage førstepladsen. Jeg kan ikke præcis sige, hvornår jeg mener, at Tiger Woods er alle tiders bedste golfspiller. Men jeg vurderer, at han som minimum skal vinde endnu en major.

Da Tiger Woods var bedst i begyndelsen af det 21. århundrede, var han efter min mening bedre end den bedste udgave af Jack Nicklaus, som til gengæld havde niveauet til at vinde majors i en periode, der strakte sig over hele 24 år. Tiger Woods har vundet sine majors over en periode på 11 år, men siden 2008 er det altså ikke blevet til nogen triumfer.

Jack Nicklaus (til venstre) sammen med Tiger Woods, da denne i 2011 havde vundet sin sejr nummer 67 på PGA Touren. (Foto: John Sommers II © Scanpix)

 

1. Jack Nicklaus, USA (1940)

Anses generelt som verdens bedste golfspiller nogensinde og er også den med i særklasse flest sejre i de fire majors. Hele 18 gange strøg ”The Golden Bear” til tops i perioden 1962-1986. Allerede i 1966 havde han opnået en såkaldt ”Career Grand Slam”, hvilket vil sige, at han havde vundet alle fire majors. Ind imellem fremstår det endda som om, han vandt 20 majors, idet han vandt US Amateurs i 1959 og 1961. Turneringer, som i de flestes øjne på det tidspunkt dog ikke længere havde den status. På den amerikanske PGA Tour vandt han 73 turneringer.

2. Tiger Woods, USA (1975)

Han vandt i 2000-2001 alle fire majors i træk, men ikke i løbet af samme kalenderår. Derfor omtales bedriften ”blot” som en ”Tiger Slam”. I løbet af de efterfølgende år var han på vej til at blive verdens i særklasse bedste spiller nogensinde. Men alle problemerne i forbindelse med hans skilsmisse i 2010 satte en stopper for hans position som verdens bedste. Hidtil har han vundet 14 majors. Har nu 77 sejre på PGA Touren, er nummer to på verdensranglisten og ligner en, der igen er klar til at vinde en major. Har vundet 39 turneringer på Europa Touren. Den 25. marts 2013 vendte han efter 27 måneders fravær tilbage på verdensranglistens førsteplads.

3. Ben Hogan, USA (1912-1997)

Er med ni major-sejre på fjerdepladsen over dem med fleste sejre i de årligt fire største turneringer. Han havde havde nok snuppet et par stykker mere, hvis turneringerne ikke havde været sat på stand by under 2. verdenskrig. Er blot en af fem spillere, der har vundet alle fire majors. Flest sejre opnåede han i US Upen, som han vandt fire gange fra 1948 til 1953. På PGA Touren opnåede han 64 triumfer, og fem gange blev han nummer et på tourens pengeliste. Udover alle succeserne huskes han især for sit sving, som han brugte meget tid på at forbedre på træningsbanen, hvor han opholdt sig noget mere end konkurrenterne. Vandt i 1947 og 1951 den prestigefulde turnering World Championship of Golf, der eksisterede fra 1946 til 1957.

4. Bobby Jones, USA (1902-1971)

Har status som den mest succesfulde amatørspiller i historien. Hans største præstation var en såkaldt ”Grand Slam” i 1930, som dengang bestod af de to største turneringer i både USA og Storbritannien for henholdsvis professionelle og amatører, på den tid kaldet ”The Impregnable Quadrilateal”. Samme år valgte han at stoppe karrieren blot 28 år gammel – forventningspresset blev for stort for ham. Vandt i alt 13 majors.

Jack Nicklaus (til venstre) sammen med Tiger Woods, da denne i 2011 havde vundet sin sejr nummer 67 på PGA Touren. (Foto: David Cannon © Scanpix)

5. Arnold Palmer, USA (1929)

Er en af ”The Big Three”, de øvrige er Gary Player og Jack Nicklaus, som har fået en stor del af æren for, at golf i løbet af 1960erne og 1970erne blev en stor sport verden over – især med hjælp fra TV, der modsat et par årtier tidligere nu var udbredt i store dele af verden. Og netop Arnold Palmer kaldes TV-æraens første superstar inden for golfsporten. Han vandt syv majors i perioden 1958-1970 - heraf Masters fire gange - og på PGA Touren opnåede han 62 sejre.

6. Gary Player, Sydafrika (1935)

Blev i 1965 den første fra et andet land end USA til at vinde alle fire majors, som han vandt i alt ni af i perioden 1962-1978. Vandt 24 PGA-turneringer. Kunne sagtens have vundet flere turneringer på den amerikanske tour, men valgte også at spille mange andre steder rundt om i verden. Vandt således hele 73 turneringer på den sydafrikanske tour.

7. Sam Snead, USA (1912-2002)

Manden med flest turneringssejre på PGA Touren nogensinde. 82 gange vandt han en turnering, men han risikerer at blive indhentet af Tiger Woods (77 sejre) i løbet af de kommende år. Sam Sneads sejre kom i perioden 1936-1965, og han var 50 år, da den sidste kom i hus. ”Slammin” Sammy” vandt desuden syv majors. Vandt World Championship of Golf i 1946.

8. Walter Hagen, USA (1882-1969)

”The Haig” er med 11 sejre på tredjepladsen over flest triumfer i major-turneringerne. Vandt desuden turneringen Western Open, som dengang havde status som en næsten-Major. Vandt 45 PGA-turneringer. Var spillende kaptajn for USA i de første fem udgaver af Ryder Cup fra 1927 til 1935 samt kaptajn i 1937, hvor USA for første gang vandt på britisk græs. 

9. Tom Watson, USA (1949)

Vandt otte majors fra 1975 til 1983. Fem af sejrene kom i British Open. På PGA Touren vandt han 39 turneringer og Tourens pengeliste vandt han fem gange. I begyndelsen af karrieren havde han ellers ry for at være en, der trods føringer ikke magtede at slå til i den afgørende fase.

Jack Nicklaus (til venstre) sammen med Tiger Woods, da denne i 2011 havde vundet sin sejr nummer 67 på PGA Touren. (© Scanpix)

10. Severiano Ballesteros, Spanien (1957-2011)

Alle tiders bedste spiller fra det europæiske kontinent. Fik sit gennembrud midt i 1970erne og blev hurtigt en kæmpe stjerne, der var stærkt medvirkende til, at golfsportens popularitet i Europa voksede til nye højder. Europa Touren begyndte i 1971, og fra 1976 til 1991 vandt han pengelisten hele seks gange, og i alt blev det til 50 turneringssejre – flere end nogen anden. Spillede også på PGA Touren, hvor han vandt ni turneringer. Vandt fem majors; heraf British Open tre gange. I 1976 blev han, kun 19 år gammel, nummer to i turneringen, og i 1979 blev han med sine 22 år den yngste vinder siden 1893.

11. Nick Faldo, England (1957)

Vandt seks major-turneringer i perioden 1987-1996; British Open og Masters tre gange hver. Vandt 30 turneringer på Europa Touren og pengelisten både i 1983 og 1992. Vandt desuden ni turneringer på PGA Touren. Var i 98 uger i 1991 og 1992 nummer et på verdensrangslisten, der har været officiel siden 1986. Hans mest berømte triumf var Masters-sejren i 1996, hvor han inden finalerunden var seks slag efter den førende Greg Norman, men endte med at vinde med fem slag ned til australieren på andenpladsen.

12. Phil Mickelson, USA (1970)

Har nu vundet fem majors; Masters i 2004, 2006 og 2010, PGA Championship i 2005 samt British Open i 2013. I US Open, som han altså ikke har vundet, er han til gengæld hele seks gange blevet nummer to - senest i 2013. Har vundet 42 turneringer på PGA Touren. Har vundet to World Golf Championships-turneringer; begge i 2009.

13. Lee Trevino, USA (1939)

Vandt seks major-turneringer i perioden 1968-1984. 29 gange strøg han til tops i en turnering på PGA Touren. Voksede op i en fattig familie i Texas, og på grund af sine mexicanske rødder blev han ofte kaldt for ”The Merry Mex” eller ”Supermex”. Populær i medierne, fordi han altid har været god for en frisk bemærkning.

Jack Nicklaus (til venstre) sammen med Tiger Woods, da denne i 2011 havde vundet sin sejr nummer 67 på PGA Touren. (Foto: Phil Noble © Scanpix)

14. Ernie Els, Sydafrika (1969)

”The Big Easy”, som den store og rolige sydafrikaner kaldes, har indtil nu vundet fire majors; US Open i 1994 og 1997 samt British Open i 2002 og 2012. På PGA Touren har han opnået 19 sejre, mens det på Europa Touren er blevet til 27. I både 2003 og 2004 vandt han Europa Tourens pengeliste. Er med syv sejre den mest vindende i turneringen World Match Play nogensinde.

15. Vijay Singh, Fiji (1963)

”The Big Fijian” har tre gange været nummer et på PGA Tourens pengeliste; i 2003, 2004 og 2008. Har i alt vundet 34 PGA-turneringer. På Europa Touren har han vundet 13 turneringer, mens det er blevet til triumf i tre majors. Var i mange år kendt som en af de spillere, der trænede allermest. Har hverken vundet på PGA Touren eller Europa Touren siden 2008.

16. Gene Sarazen, USA (1902-1999)

En af blot fem spillere, der har vundet alle fire majors i løbet af karrieren. Vandt i alt syv af de fire største turneringer fra 1922 til 1935, hvor han efter en fænomenal indsats i omspil mod Craig Wood vandt med fem slag. Forinden havde han kun indhentet Craig Wood på grund af slaget, "der kunne høres verden over", og som sikrede ham en albatros og dermed uafgjort i finalerunden. Vandt i alt 39 turneringer på PGA Touren.

17. Harry Vardon, Jersey (1870-1937)

Er med seks sejre fra 1896 til 1914 den mest vindende i British Opens historie, og den præstation bliver formentlig aldrig overgået. Vandt desuden US Open en enkelt gang. Har status som den første internationalt berømte golfspiller. Blev blandt andet kaldt for ”Mr. Golf”. Har lagt navn til Vardon Trophy, der hvert år går til den spiller med det laveste snit på PGA Touren. Var en del af trioen, der blev kaldt Det Store Triumvirat; de øvrige var James Braid og John Henry Taylor.

18. Byron Nelson, USA (1912-2006)

Hans helt store år var 1945, hvor han vandt 11 turneringer i træk og 18 i alt. Vandt både det år og året før PGA Tourens pengeliste. Vandt i alt 52 PGA-turneringer. I perioden 1937-1945 vandt han desuden fem majors. Kritikere har peget på, at han primært vandt så meget, fordi mange af de bedste amerikanske spillere under 2. verdenskrig var beskæftiget i millitæret. Byron Nelson selv havde problemer med blodcirkulationen og kunne derfor ikke blive soldat.

19. Billy Casper, USA (1931)

Buffalo Bill vandt 51 turneringer på PGA Touren, og både i 1966 og 1968 sluttede han som nummer et på Tourens pengeliste. I 16 sæsoner i træk vandt han en PGA-turnering. Han vandt tre majors; US Open i 1959 og 1966 og Masters i 1970. Er den amerikaner med flest point i Ryder Cup-sammenhæng. Otte gange repræsenterede han USA, og hver gang blev det til sejr.

20. Greg Norman, Australien (1955)

”The Great White Shark”, som han blev kaldt, var med sit lange lyse hår i mange år en karismatisk skikkelse i de store turneringer. Han vandt British Open to gange, mens det i de øvrige majors ikke blev til sejre, men hele syv andenpladser. Tabte omspil i alle fire majors. Vandt 14 turneringer på Europa Touren og 20 på PGA Touren. Lå i 1980erne og 1990erne sammenlagt på verdensranglistens førsteplads i 331 uger.

Jack Nicklaus (til venstre) sammen med Tiger Woods, da denne i 2011 havde vundet sin sejr nummer 67 på PGA Touren. (Foto: Paul Vreeker © Scanpix)

21. Bernhard Langer, Tyskland (1957)

Er med 42 sejre den næstmest vindende på Europa Touren, hvor han også blev nummer et på pengelisten i både 1981 og 1984. Fra 1980 til 1995 vandt han en Europa Tour-turnering hvert eneste år. Strøg to gange til tops i majors; begge gange i Masters. Vandt desuden to PGA-turneringer. Var den første til at ligge nummer et, da verdensranglisten blev indført i 1986.

22. Henry Cotton, England (1907-1987)

”The Maestro” blev han kaldt og anses af mange stadig som den bedste britiske spiller nogensinde. Han vandt British Open i 1934 og 1937, men mistede muligheden for at vinde turneringen de år, hvor 2. verdenskrig foregik. Han vendte tilbage og snuppede endnu en sejr i 1947. I 1934 var hans to første runder i 67 og 65 slag rekord, og den blev først slået af Nick Faldo i 1992.

23. Raymond Floyd, USA (1942)

Vandt fire majors i perioden 1969-1986, og kun British Open lykkedes det ham aldrig at vinde. Hans bedste placering var en andenplads i 1978. På PGA Touren vandt han 22 turneringer. I 1993 blev han den ældste til at spille Ryder Cup, og med en sejr på sidstedagen over José Maria Olazabal bidrog han tilmed til amerikansk sejr.

24. Cary Middlecoff, USA (1921-1998)

Vandt US Open i 1949 og 1956 samt Masters i 1995. Desuden vandt han 40 PGA-turneringer. Blev senere en af de første berømte TV-kommentatorer og gik under kælenavnet Doc.

25. Nick Price, Zimbabwe (1957)

Verdens mest succesfulde spiller i begyndelsen af 1990erne. Vandt PGA Championship i både 1993 og 1994, hvor han ligeledes sejrede i British Open. Vandt 18 turneringer på PGA Touren og endte øverst på pengelisten i såvel 1993 som 1994.

26. Johnny Miller, USA (1947)

Vandt US Open i 1973, hvor han med 63 slag stadig er noteret for den laveste finalerunde nogensinde, og British Open i 1976. Vandt 25 PGA-turneringer og var midt i 1970erne verdens næstbedste spiller – kun overgået af Jack Nicklaus. Hans to sidste sejre på PGA Touren kom i henholdsvis 1987 og 1994.

27. Bobby Locke, Sydafrika (1917-1987)

Debuterede i British Open i 1936 og vandt turneringen fire gange fra 1949 til 1957, og det kunne være blevet til mere succes i turneringen, hvis ikke 2. verdenskrig havde medført en pause i perioden 1940-1945. Har status som en af alle tiders bedste puttere. Vandt 15 turneringer på PGA Touren, men var ikke vellidt af de amerikanske kolleger – formentlig fordi de var misundelige.

28. Hale Irwin, USA (1945)

Han vandt kun en major, US Open. Til gengæld vandt han den tre gange; i 1974, 1979 og 1990, hvilket kun er overgået af fire spillere (med hver fire sejre). På PGA Touren opnåede han 20 sejre. På den prestigefyldte Champions Tour for spillere over 50 år – der som udgangspunkt dog er irrelevant i denne sammenhæng - er Hale Irwin den mest vindende nogensinde med 45 sejre – 16 mere end Lee Trevino som nummer to.

29. Lawson Little, USA (1910-1968)

Hans styrke var fænomenal, og han slog længere end alle samtidens konkurrenter. Han blev noteret for fem major-sejre, idet U. S. Amateur og British Amateur på hans tid havde status som majors. Han vandt dem begge to år i træk; i 1934 og 1935, hvilket ingen andre har præsteret før eller efter. Vandt som professionel US Open i 1940, men højst overraskende blev det ikke til flere sejre i de største turneringer. Givetvis fordi han mistede motivationen under 2. verdenskrig, hvor de store turneringer lå stille. Vandt i alt otte PGA-turneringer fra 1936 til 1948.

30. Payne Stewart, USA (1957-1999)

Vandt tre majors; US Open i 1991 og 1999 samt PGA Championship i 1989. Vandt 11 turneringer på PGA Touren. Døde på toppen af sin karriere, blot 42 år gammel i en flyulykke. Var også kendt for sit farverige tøjvalg.

31. Jimmy Demaret, USA (1910-1983)

Vandt Masters tre gange fra 1940 til 1950, og fra 1935 til 1957 vandt han hele 31 turneringer på PGA Touren. Texaneren var særdeles godt skåret for tungebåndet, men det var inden, golf blev udbredt via TV, så han tjente ikke de store penge på sin ellers karismatiske optræden, der – som tilfældet siden var med Payne Stewart - også inkluderede en utraditionel tøjstil.

32. Julius Boros, USA (1920-1994)

Blev først professionel, da han var 30 år, og to år senere vandt han US Open for første gang. Den sejr gentog han hele 11 år senere, og man var helt fremme i 1968, før han, 48 år gammel, vandt sin tredje og sidste major, PGA Championship – foran Arnold Palmer og new zealænderen Bob Charles.Vandt 18 PGA-turneringer og vandt både i 1952 og 1955 World Championship of Golf, der var en stor turnering i den korte levetid fra 1946 til 1957.

33. Young Tom Morris, Skotland (1851-1875)

Vandt British Open i 1868 blot 17 år gammel – som den yngste nogensinde - og vandt også de efterfølgende tre turneringer. Blev i den periode ikke bare anset som golfsportens bedste spiller, men også som et golf-fænomen på niveauet over, hvad verden endnu havde oplevet. Døde blot 24 år gammel – formentlig af lungebetændelse. Tænk, hvad han kunne have opnået, hvis han ikke var død så ung.

34. Curtis Strange, USA (1955)

Vandt US Open i både 1988 og 1989, og derudover opnåede han to andenpladser ved majors; i Masters i 1985 og US PGA Championship i 1989. Vandt i alt 17 turneringer på PGA Touren og vandt pengelisten i 1985, 1987 og 1988, hvor han blev den første til at tjene mere end en million dollars i løbet af en sæson.

35. Peter Thomson, Australien (1929)

Vandt som den første i sportens moderne tidsalder British Open hele fem gange; i perioden 1954 til 1965. De fire første sejre frem til 1958 kom i hus, inden de bedste amerikanere for alvor blev interesseret i at vinde The Open, mens den sidste blev hentet i konkurrence med de allerbedste amerikanere Arnold Palmer og Jack Nicklaus samt sydafrikanske Gary Player. Vandt seks PGA-turneringer.

Jack Nicklaus (til venstre) sammen med Tiger Woods, da denne i 2011 havde vundet sin sejr nummer 67 på PGA Touren. (Foto: Scanpix © Scanpix)

36. José Maria Olazabal, Spanien (1966)

Har vundet to majors; Masters i 1994 og 1995. På PGA Touren har han vundet seks turneringer, mens der på Europa Touren er tale om 23. Var sammen med Severiano Ballesteros hovedårsagene til, at Europa vandt den berømte sejr over USA i Ryder Cuppen i 1987. Det var første gang i turneringens 60-årige historie, at amerikanerne tabte på hjemmebane.

37. Sandy Lyle, Skotland (1958)

Vandt 18 turneringer på Europa Touren og pengelisten tre gange; i 1979, 1980 og 1985. På PGA Touren strøg han til tops seks gange, og to gange vandt han en major. I 1985 snuppede han sejren i British Open efter en nervepirrende afgørelse, hvor han slog Payne Stewart med et slag. Tre år senere vandt han Masters. Var med til at sikre Europa sejren i Ryder Cuppen i både 1985 og 1987.

38. John Henry Taylor, England (1871-1963)

Dominerede sporten ved århundredeskiftet sammen med Harry Vardon og James Braid. Vandt British Open fem gange i perioden fra 1894 til 1913. I US Open, der dengang var den eneste anden af de nuværende majors, som de største turneringer først senere blev kaldt, var en andenplads i 1900 hans bedste placering.

Jack Nicklaus (til venstre) sammen med Tiger Woods, da denne i 2011 havde vundet sin sejr nummer 67 på PGA Touren. (Foto: Robert Galbraith © Scanpix)

39. Retief Goosen, Sydafrika (1969)

Vandt US Open i både 2001 og 2004, mens det i Masters er blevet til både to andenpladser og to tredjepladser.  I 2001 og 2002 sluttede han på førstepladsen på Europa Tourens pengeliste, og det er blevet til 14 sejre på på den europæiske tour. På PGA Touren er det blevet til syv sejre.

40. Ben Crenshaw, USA (1952)

Vandt Masters i både 1984 og 1985. Opnåede desuden tre tredjepladser ved majors. På PGA Touren sejrede han 19 gange. Især kendt for sine fremragende evner som putter.

41. Mark O’Meara, USA (1957)

Vandt både Masters og British Open i 1998, hvor det også blev til en fjerdeplads i PGA Championship. Vandt 16 turneringer på PGA Touren og fire på Europa Touren. Vandt World Cup sammen med Tiger Woods i 1999.

42. Padraig Harrington, Irland (1971)

Var allerbedst i 2007 og 2008, hvor han begge år vandt både British Open og Europa Tourens pengeliste. I 2008 vandt han desuden Masters. I alt er det blevet til fem sejre på PGA Touren og 14 på Europa Touren.

Jack Nicklaus (til venstre) sammen med Tiger Woods, da denne i 2011 havde vundet sin sejr nummer 67 på PGA Touren. (Foto: Nikhil Monteiro © Scanpix)

43. Rory McIlroy, Nordirland (1989)

Er efter en længere periode som nummer et på verdensranglisten p.t. nummer to. Har vundet to majors; US Open i 2011 og PGA Championship i 2012. På PGA Touren har han indtil nu vundet seks titler, mens det på Europa Touren er blevet til fem. Blev i 2012 nummer et på pengelisten begge steder. Den mest talentfulde spiller i verdenstoppen, siden Tiger Woods dukkede op.

44. James Braid, Skotland (1870-1950)

Var den første, der vandt British Open hele fem gange. Det gjorde han i perioden 1901 til 1910, og i den periode tilhørte han den legendariske trio, Det store triumvirat, der også bestod af Harry Vardon og John Henry Taylor.

45. Larry Nelson, USA (1947)

Begyndte først at spille golf, da han var i starten af tyverne. Alligevel blev han så god, at det lykkedes ham at vinde tre majors.  PGA Championship vandt han både i 1981 og 1987, mens han sejrede i US Open i 1983. Vandt 10 turneringer på PGA Touren.

46. Horton Smith, USA (1908-1963)

Vandt 32 PGA-turneringer - heriblandt Masters i 1934 og 1936, hvilket var henholdsvis den første og tredje udgave af turneringen. Var kendt som den bedste putter i verden.

47. Craig Wood, USA (1901-1968)

Vandt to majors; Masters og US Open, begge i 1941, samt 21 PGA-turneringer i alt. Opnåede også to major-andenpladser og var den første til at tabe omspil i alle fire majors.

48. Hubert Green, USA (1946)

Vandt to majors; US Open i 1977 og PGA Championship otte år senere, for næsen af Lee Trevino, hvilket var en stor overraskelse. Vandt i alt 19 turneringer på PGA Touren samt en enkelt på Europa Touren. Var kendt for at bruge oceaner af tid, inden han slog til bolden.

49. Tony Jacklin, England (1944)

Blev i 1969 den første brite til at vinde The Open i 18 år, og derefter skulle der gå yderligere 14 år, før en brite igen vandt turneringen. I 1970 blev han så den første brite i 50 år til at vinde US Open – tilmed med syv slag ned til amerikaneren Dave Hill på andenpladsen. Vandt fire turneringer på PGA Touren og otte på Europa Touren. Huskes især for sine mange kampe i Ryder Cuppen - ikke mindst en uafgjort duel mod Jack Nicklaus i 1969, der betød, at opgøret mellem Storbritannien og USA endte uafgjort.

50. Willie Anderson, Skotland (1879-1910)

Emigrerede til USA og vandt US Open fire gange; i 1901, 1903, 1904 og 1905. Vandt også Western Open, som næsten havde status som en major, fire gange. Han døde af åreforkalkning på toppen af sin karriere. Kunne ellers have vundet meget mere.

51. Lloyd Mangrum, USA (1914-1973)

Vandt kun én major; US Open i 1946, mens det blev til fire andenpladser. Til gengæld sejrede han i 36 PGA-turneringer og er på 12. pladsen over de mest vindende på den amerikanske tour. I 1951 sluttede han på førstepladsen på Tourens pengeliste. Vandt World Championship of Golf i 1948.

52. Davis Love III, USA (1964)

Vandt PGA Championship i 1997. Har desuden opnået to andenpladser i Masters og en i US Open. Har vundet 20 turneringer på PGA Touren fra 1987 til 2008. Vandt World Cuppen sammen med Fred Couples fire gange i træk fra 1992 til 1995.

Jack Nicklaus (til venstre) sammen med Tiger Woods, da denne i 2011 havde vundet sin sejr nummer 67 på PGA Touren. (Foto: Joe Castro © Scanpix)

53. Fred Couples, USA (1959)

”Boom Boom”, som var hans kælenavn, vandt 15 turneringer på PGA Touren samt pengelisten i 1992. Sejrede i en enkelt major, Masters i 1992, og opnåede desuden tre tredjepladser og en enkelt andenplads. Sammen med Davis Love III sikrede han USA sejren i World Cuppen fire år i træk; 1992-1995.

54. David Duval, USA (1971)

Har vundet 13 PGA-turneringer, og 1998 sluttede han som nummer et på PGA Tourens pengeliste. Vandt British Open i 1998. Har derudover tre andenpladser i majors; i Masters 1998 og 2001 samt US Open i 2009.

55. John Ball, England (1861-1940)

Blev i 1890 den første amatørspiller til at vinde British Open. British Amateur vandt han hele otte gange – blandt andet i 1890 - og regnes af mange som den bedste britiske amatørspiller nogensinde.  Kun amerikanske Bobby Jones har også vundet British Open og British Amateur samme år. 

56. Jim Barnes, England (1887-1966)

”Long Jim” vandt fire majors. Først PGA Championship i både 1916 og 1919, dernæst US Open i 1925, og i 1925 kom også en sejr i British Open.  Der var dog ikke tale om nogen hjemmebanesejr, idet han som 19-årig var emigreret til USA, hvor han boede resten af sit liv. Vandt 21 PGA-turneringer.

57. Ralph Guldahl, USA  (1911-1987)

Vandt tre majors, US Open i 1937 og 1938 samt Masters i 1939. Desuden strøg han til tops tre gange i Western Open (BMW Championship siden 2007), som dengang havde status som en turnering næsten på niveau med major-turneringer. Vandt 16 turneringer på PGA Touren. Mistede motivationen, da 2. verdenskrig gik i gang og satte en stopper for hans deltagelse i de store turneringer.

58. Gene Littler, USA (1930)

”Gene the Machine” vandt en enkelt major, US Open i 1961. Derudover blev det til andenpladser i Masters, i 1970, og PGA Championship, i 1977. På PGA Touren opnåede han 29 sejre.

59. Francis Ouimet, USA (1893-1964)

”Father of Amateur Golf”, som han blev kaldt i USA. Var helt ukendt, da han vandt US Open i 1913, hvilket var stærkt medvirkende til, at amerikanerne fik troen på, at de for alvor kunne klare sig mod briterne, der endnu dominerede verdensscenen. Vandt desuden US Amateur i både 1914 og 1931. Var som spiller otte gange med til at vinde Walker Cup, en kamp mellem de bedste amatører fra USA og Storbritannien.

60. Colin Montgomery, Skotland (1963)

Europa Tourens mest dominerende spiller nogensinde. Vandt pengelisten hele syv gange i træk fra 1993 til 1999 samt i 2005. Vandt i alt 31 Europa Tour-turneringer. Har desuden spillet rigtig godt i Ryder Cuppen, som han har været med til at vinde otte gange. Har derimod aldrig vundet en PGA-turnering eller en major, hvor han fem gange er endt på en andenplads.

61. Old Tom Morris, Skotland (1821-1908)

Far til Young Tom Morris. Vandt British Open fire gange i perioden 1861-1867. Den første udgave af turneringen blev spillet i 1860, hvor han blev nummer to efter Willi Park Sr. Af mange anset som golfsportens første store stjerne.

62. Ian Woosnam, Wales (1958)

Woosie har vundet en enkelt major, Masters i 1991. Har derudover en andenplads i US Open og to tredjepladser i British Open. Har vundet to turneringer på PGA Touren og 29 på Europa Touren, hvor han endte som den bedste på pengelisten i både 1987 og 1990. Udgør sammen med Bernhard Langer, Severiano Ballesteros, Sandy Lyle og Nick Faldo den såkaldt Big Five-generation af europæiske spillere, der er født inden for 12 måneder.

63. Tommy Armour, USA/Skotland (1894-1968)

Fra 1920 til 1938 vandt han 25 turneringer på PGA Touren – heriblandt tre majors. I 1927 vandt han US Open, PGA Championship i 1930 samt British Open i 1931.

64. Harold Hilton, England (1869-1942)

Som amatørspiller vandt han British Open i både 1892, hvor turneringen var udvidet fra 36 til 72 huller, og i 1897. British Amateur vandt han fire gange, og US Amateur vandt han en enkelt gang.  Er også kendt for at være den første redaktør på magasinet Golf Monthly, der udkom for første gang i 1911.

65. Doug Ford, USA (1922)

Vandt PGA Championship i 1955 og Masters i 1957, hvor han var tre slag efter Sam Snead inden sidste runde. Gik derpå sidste runde i 66 og vandt med tre slag ned til sin legendariske landsmand. Opnåede en andenplads i 1964 som bedste resultat i British Open. Vandt i alt 19 PGA-turneringer.

66. Leo Diegel, USA (1889-1961)

Både i 1928 og 1929 vandt han PGA Championship. I US Open blev han nummer to i 1920, og i 1930 blev det så til en andenplads i British Open. Vandt i alt 30 PGA-turneringer.

67. Paul Runyan, USA (1908-2002)

Vandt PGA Championship i 1934 og 1938, og det førstnævnte år sluttede han også som nummer et på PGA Tourens pengeliste. Vandt i alt 29 PGA-turneringer.

68. Henry Picard, USA (1906-1997)

Vandt Masters i 1938 og PGA Championship i 1939, hvor han sluttede som nummer et på PGA Tourens pengeliste. Vandt i alt 26 PGA-turneringer.

69. Denny Shute, USA (1904-1974)

I 1930erne vandt han tre majors; British Open i 1933 samt PGA Championship i både 1936 og 1937. Vandt i alt 16 PGA-turneringer. Men huskes også for sit nederlag til Syd Easterbrook i Ryder Cup i 1993, der betød, at USA tabte kampen til Storbritannien.

70. Walter Travis, USA (1862-1927)

Den bedste og mest succesfulde amerikaner lige i begyndelsen af det 20. århundrede. Vandt US Amateur i 1900, 1901 og 1903, og i 1904 sejrede han så i British Amateur - som første udlænding.

71. Tom Kite, USA (1949)

Havde fire andenpladser i majors, inden han i 1992 hentede en førsteplads i US Open. Vandt 19 PGA-turneringer og sluttede både i 1981 og 1989 som nummer et på tourens pengeliste.

72. Jack Burke Jr., USA (1923)

Hans store år var 1956, hvor han både vandt Masters og PGA Championship. I alt vandt han 16 PGA-turneringer.  Var fem gange med i Ryder Cuppen og tabte kun én kamp, mens det blev til syv sejre.

Jack Nicklaus (til venstre) sammen med Tiger Woods, da denne i 2011 havde vundet sin sejr nummer 67 på PGA Touren. (Foto: Danny Moloshok © Scanpix)

73. Jim Furyk, USA (1970)

Fra 1999 til 2010 var han i 350 uger blandt de ti bedste på verdensranglisten. I 2003 opnåede han sit bedste resultat med en sejr i US Open. Derudover har han fem top 4-placeringer i majors. Har 16 sejre på PGA Touren.

74. Harry Cooper, USA (1904-2000)

Vandt hele 31 PGA-turneringer og er på en delt 16. plads over de mest vindende på PGA Touren. Vandt ingen major, men opnåede to andenpladser i både Masters, i 1936 og 1938, og US Open, 1927 og 1936. Blev nummer tre i PGA Championship i 1925, men deltog aldrig i British Open.

75. Dave Stockton, USA (1941)

Vandt PGA Championship i både 1970 og 1976. Blev desuden nummer to i Masters i 1974 og US Open i 1978. Vandt i alt 10 PGA-turneringer – tre af dem i 1974. Var som spiller med i Ryder Cuppen i 1971 og 1977, og begge gange var han med til at vinde.

76. Fuzzy Zoeller, USA (1951)

Vandt Masters i første forsøg, i 1979. Fem år senere vandt han US Open. I de øvrige majors er hans bedste placeringer en tredjeplads i British Open, i 1994, og en andenplads i PGA Championship i 1981. Vandt ti turneringer på PGA Touren.

77. Lanny Wadkins, USA (1949)

Snuppede sejren i PGA Championship i 1977 og blev derudover tre gange nummer to i turneringen. Har også en andenplads fra US Open. Vandt i alt 21 PGA-turneringer. Har fem gange været med til at vinde Ryder Cup.

78. John Daly, USA (1966)

En af de største vildbasser i golfens historie. Hans liv har været præget af alkoholproblemer, forliste ægteskaber og meget andet, der har betydet, at han langt fra har fået det maksimale ud af sin karriere. Har også kun vundet fem PGA- og tre Europa Tour-turneringer. Til gengæld har han vundet to majors, British Open i 1995 og PGA Championship i 1991, hvor der var tale om en kæmpe overraskelse.

79. Lee Janzen, USA (1964)

Snuppede sejren i US Open i både 1993 og 1998. Vandt i alt otte PGA-turneringer fra 1992 til 1998. I 1995 vandt han The Players Championship, der er blevet kaldt ”den femte major”.

80. Corey Pavin, USA (1959)

En enkelt major-sejr blev det til; i US Open i 1995. Vandt 15 sejre på PGA Touren og en enkelt på Europa Touren. I 1991 sluttede han som nummer et på PGA Tourens pengeliste, hvilket i øvrigt var sidste gang, at nummer et ikke vandt mere end en million dollars i pengepræmier.

81. Justin Leonard, USA (1972)

Havde især stor succes i 1997, hvor han både vandt British Open og blev nummer to i PGA Championship. Har yderligere en andenplads i PGA Championship fra 2004 og en i US Open fra 2002. Har vundet 12 PGA-turneringer.

82. Craig Stadler, USA (1953)

Toppede i 1982, hvor han vandt fire turneringer på PGA Touren – inklusive Masters efter omspil mod Dan Pohl. Sluttede også året som nummer et på pengelisten. Vandt i alt 13 PGA-turneringer, den sidste i 2003, hvor han blev den første spiller på 50 år eller mere til at vinde en PGA-turnering i 28 år. Vandt også et par turneringer på Europa Touren.

Jack Nicklaus (til venstre) sammen med Tiger Woods, da denne i 2011 havde vundet sin sejr nummer 67 på PGA Touren. (Foto: Paul Buck © Scanpix)

83. Geoff Ogilvy, Australien (1977)

Strøg til tops i US Open i 2007 og har i alt vundet i alt syv PGA-turneringer. Har også været stærkt spillende i de fire World Golf Championship-turneringer, hvor det blev til sejre i WGC-Accenture Match Play Championship i 2006 og 2009 og i WGC-Cadillac Championship i 2008. Kun Tiger Woods har flere sejre i de WGC-turneringer med 17 triumfer.

84. Ted Ray, Jersey (1877-1943)

En af blot tre britiske spillere til at triumfere i både British Open - foran legendariske Harry Vardon, der både var hans rival og gode ven - og US Open; i henholdsvis 1912 og 1920. I 1913 blev han nummer tre i US Open, men først efter en playoff-runde, som Francis Ouimet vandt foran Harry Vardon. I 2002 udkom bogen The Greatest Game Ever Played - skrevet af Mark Frost - om netop den afslutning på US Open. I 2005 blev den filmatiseret af Disney.

85. Tom Weiskopf, USA (1942)

I 1973 vandt han British Open, mens det blev til hele fire andenpladser i Masters og en enkelt i US Open. Vandt i alt 16 PGA-turneringer. Var især kendt for det, der blev kaldt et af golfhistoriens smukkeste sving.

86. David Graham, Australien (1946)

Vandt PGA Championship i 1979 og US Open to år senere. Vandt i alt otte PGA-turneringer samt to på Europa Touren. Vandt World Cuppen i 1970 sammen med landsmanden Bruce Devlin.

87. David Toms, USA (1967)

Vandt PGA Championship i 2001 og har i alt vundet 13 PGA-turneringer. Siden 2006 er det dog kun blevet til en enkelt sejr, i The Crowne Plaza Invitational at Colonial 2011. Har vundet en enkelt af de fire årlige World Golf Championship-turneringer, WGC-Accenture Match Play Championship i 2005.

Jack Nicklaus (til venstre) sammen med Tiger Woods, da denne i 2011 havde vundet sin sejr nummer 67 på PGA Touren. (Foto: Marwan Naamani © Scanpix)

88. Lee Westwood, England (1973)

Har vundet 22 Europa Tour-turneringer, og på pengelisten endte han som nummer et i både 2000 og 2009. Har vundet to PGA-turneringer og i major-turneringer har han opnået to anden- og tre tredjepladser. Har seks gange været med til at vinde Ryder Cup. I 2010 skubbede han Tiger Woods væk fra verdensranglistens førsteplads. Er tre gange blevet nummer to i en af de fire årlige World Golf Championships-turneringer.

89. Willie Park Sr., Skotland (1833-1903)

Vandt den første udgave af British Open i 1860 ved at besejre tidens største spiller Old Tom Morris. Vandt turneringen yderligere tre gange; i 1863, 1866 og 1875. Havde også to brødre, der var gode; Mungo Park, som vandt British Open i 1874, og David, der blev nummer to i turneringen i 1866.

90. Darren Clarke, Nordirland (1968)

Hans hidtil største triumf er sejren i British Open i 2011, hvor han vandt med tre slag ned til amerikaneren Dustin Johnson og Phil Mickelson og yderligere et slag ned til Thomas Bjørn på fjerdepladsen. Har i alt vundet tre turneringer på PGA Touren og 14 på den europæiske tour. Har to gange vundet en af de fire årlige World Golf Championship-turneringer.

91. Bob Ferguson, Skotland (1848-1915)

En af blot fire spillere, som har vundet British Open tre gange i træk. Det gjorde han i 1880, 1881 og 1882. Kom fra Musselburgh, hvor han også sikrede sig den første af sine tre sejre i British Open. I 1983 blev Bob Ferguson nummer to efter nederlag til landsmanden Willie Fernie.

92. Ken Venturi, USA (1931)

Vandt US Open i 1964. En præstation, der især huskes, fordi han var ved at kollapse på grund af varmen. Strøg til tops i alt i 14 PGA-turneringer. I Masters blev han nummer to i både 1956 og 1960.

Jack Nicklaus (til venstre) sammen med Tiger Woods, da denne i 2011 havde vundet sin sejr nummer 67 på PGA Touren. (Foto: Steve Crisp © Scanpix)

93. Sergio Garcia, Spanien (1980)

Fik sit gennembrud i slutningen af 1990erne, hvor han fremstod som et af de største talenter i nyere tid. Har dog endnu ikke levet op til de store forventninger. Har vundet otte PGA-turneringer og 10 Europa Tour-turneringer. Har to andenpladser i PGA Championship og en i British Open som sine bedste resultater i majors. Har faktisk hele 17 top 10-placeringer i majors og er den næstbedste aktive spiller uden en major-triumf. Har fire gange været med til at vinde Ryder Cup.

94. Allan Robertson, Skotland  (1815-1859)

En af golfsportens første professionelle spillere og den første til at blive kaldt verdens bedste spiller. Det er usikkert, hvor meget, der er myte, og hvor meget, der er reel historie, men det siges, at den første udgave af British Open i 1860 skulle bruges til at finde ud af, hvem der var verdens bedste spiller, nu hvor Allan Robertson var død. Han døde blot 44 år gammel, kort tid efter han var blevet ramt af gulsot.

95. Luke Donald, England (1977)

Blev i 2011 den første til at slutte som nummer et på både PGA Touren og Europa Tourens pengeliste. Har siden 2011 sammenlagt ligget nummer et på verdensranglisten i 55 uger. Har vundet fem PGA-turneringer og syv turneringer på Europa Touren. Har endnu ikke vundet en major, men har to tredjepladser. Vandt i 2011 World Golf Championship-turneringen Accenture Match Play Championship.

96. Macdonald Smith, Skotland/USA (1892-1949)

Er med 24 sejre den spiller med næstflest PGA-gevinster – uden at have vundet en af major-turneringerne, hvor det er blevet til tre andenpladser og hele 17 top 10-placeringer. Vandt Western Open i 1912, 1925 og 1933, hvor turneringen næsten havde status som en major.

Savner du nogle navne, vil du komme med dit bud på, hvem der har været de bedste, eller har du blot en kommentar? Så skriv herunder!

N.B. Thomas Bjørn, Danmark (1971)

Har et stykke op til top 100. Har tre andenpladser i majors. Blev nummer to i British Open i både 2000 og 2003 samt PGA Championship i 2005. Har vundet 13 turneringer på Europa Touren, og af dem står sejren i Dubai Dessert Classic i 2001 foran Padraig Harrington og Tiger Woods stærkest. Hvad angår indtjening, ligger han på alle tiders 10. plads i Europa Tour-sammenhæng.

100. Chick Evans, USA (1890-1979)

I 1916 blev han den første til at vinde både US Amateur og US Open, hvilket kun Bobby Jones siden har præsteret. Vandt igen US Amateur i 1920. I 1910 vandt han Western Open, som i manges øjne dengang blev betragtet som en turnering på niveau med de største.

99. Johnny Revolta, USA (1911-1991)

Vandt PGA Championship i 1935, hvor han også sluttede som nummer et på PGA Tourens pengeliste. I alt vandt han fem PGA-turneringer det år. Snuppede sejren i 18 PGA-turneringer fra 1933 til 1944.

98. Roberto de Vicenzo, Argentina (1923)

Vandt British Open i 1967. Året efter sluttede han på en delt førsteplads i Masters sammen med amerikaneren Bob Goalby, der endte med at få sejren. Roberto de Vicenzo havde ved en fejl noteret sig selv for at have brugt et slag mere, end tilfældet var, og den fejl blev først opdaget for sent. Vandt i alt otte PGA-turneringer.

Kæmpede med Walter Travis om at være USAs bedste spiller i starten af 1900-tallet. Vandt US Amateur i 1907, 1908, 1912 og 1913, og US Open vandt han i 1915 - som amatørspiller. 97. Jerry Travers, USA (1887-1951)

Facebook
Twitter