Anja undskylder og stopper i Slagelse

Cheftræner for ligamandskabet Slagelse Drem Team Anja Andersen annoncerer, at hun stopper som træner med udgangen af næste sæson.

En utilfreds Anja Andersen under kampen i Ålborg. I dag undskylder hun sin opførsel. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

Cheftræner for ligamandskabet Slagelse Drem Team Anja Andersen annoncerer, at hun stopper som træner med udgangen af næste sæson.                                                                   - Jeg beklager min opførsel i Aalborg  og mener, at kritikken er berettiget,  forklarede den kontroversielle træner  mandag ved et møde i Slagelse.                                                - Anja har bedt om at blive aflastet og vil for fremtiden primært tage sig af  kampene i Champions League, siger pressechef Henrik Madsen, Slagelse FH.                                            Anja har længe ønsket at gå. Hun føler, at hun har gjort sit. Hun underskrev så sent som i fjor en ny, fem-årig aftale.

Anja Andersen spillede søndag en yderst uheldig rolle, da hun i ligaopgøret ude mod Aalborg DH fik et rødt kort og derpå i frustration over dommernes indsats beordrede sine spillere til at gå fra banen i Gigantium i protest.

  Efter få minutter vendte holdet dog tilbage. Og genoptog kampen, som DH vandt 40-26.                                        Hvem der i fremtiden skal stå på side- linjen i Slagelses liga-kampe er endnu ikke afklaret - men der arbejdes på en hurtig løsning.                                                               Dansk Håndbold Forbund afgør tirsdag,  hvilke konsekvenser Anja Andersens  optræden i Aalborg skal have.           

Facebook
Twitter