Fire danske håndboldstjerner nomineret til årets hold

Det europæiske håndboldforbund har offentliggjort de nominerede til årets hold i mændenes Champions League, og her har hele fire danske spillere fundet vej til listen.

Hele fire Skjern-spillere samt holdets træner er nomineret til årets europøiske håndboldhold. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Det europæiske håndbold forbund har fundet plads til fire nomineret danskere i afstemningen om årets mandlige håndboldhold.

Det drejer sig om Niklas Landin, Rasmus Lauge, Rene Rasmussen og Lasse Svan Hansen.

Samtidig er Skjerns Ole Nørgaard nomineret til årets træner efter en fremragende turnering, hvor vestjyderne har nået kvartfinalen.

Den tager Skjern hul på i morgen søndag, hvor de møder franske Nantes. En kamp man kan se direkte på DR2 fra kl. 18.50.

Skjern stærkt repræsenteret

Der er dog også hæder til et par af de spillere, der ikke har dansk pas, men spiller for en dansk klub. Det gælder for succesholdet fra Skjern, der i alt har fire spillere, der er nomineret til holdet.

Vestjydernes solide målmand Tibor Ivanisevic kan vinde posten i målet, mens svenske Markus Olsson kan håbe på at blive venstreback på drømmeholdet. Sidst men ikke mindst er Bjarte Myrhol fra Norge nomineret til stregpladsen.

Facebook
Twitter