På en plastikstol under bruseren fik Søren Haagen forståelse for dem, der vælger livet fra

En bindevævslidelse har sat tingene i perspektiv for 45-årige Søren Haagen. GOG-målmanden minder i dag sig selv om at nyde det hele og ikke tage noget for givet.

Bagklogskabens ulideligt klare lys kan blænde de fleste.

Hvis 45-årige Søren Haagen som ung, talentfuld håndboldmålmand i den tyske topklub Flensburg-Handewitt havde vidst, hvad han gør i dag knap to årtier senere – at kursen dengang gik stik mod en foreløbig karrieremæssig afgrund – var minutterne mellem stolperne på det bolsjestribede kontor blevet nydt noget mere.

- Der er jo mange år endnu. Jeg skal bare spille og spille og spille, tænkte Søren Haagen.

Som de fleste andre 26-årige også ville have gjort.

Haagen kunne umuligt have forudset, at han kort tid efter ville stå, eller nærmere sidde og ligge i et årelangt fængsel af konstante lidelser.

- Jeg havde smerter. Mange smerter. Jeg havde smerter, så jeg i dag godt kan forstå, at folk kan tage livet af sig selv, siger Søren Haagen til DR Sporten.

- Det var 24 timer i døgnet. Jeg havde så ondt, at når jeg gik i bad, sad jeg på en plastikstol.

  • Det var af en dansk håndbolds helt store koryfæer, Erik Veje Rasmussen (tv.), der sad i cheftrænerstolen, da Søren Haagen tog til Tyskland. - Dengang ville jeg vinde det hele med Flensborg. Det var drømmen, siger målmanden. (Foto: MARTIN DAM KRISTENSEN)
  • Flensburg-Handewitt var og er også i dag en europæisk topklub. I danskerkolonien syd for grænsen blev Søren Haagen holdkammerater med de to landsholdskolleger Christian Hjermind (tv.) og Lars Christiansen (th.). (Foto: Uffe Bølling)
1 / 2

Hvad der begyndte som overtræning og ømhed i fødderne havde udviklet sig i en sådan grad, at Søren Haagen endte med at sidde på et hospital i Tyskland. Her konstaterede lægerne, at danskeren havde en bindevævslidelse i ryggen.

- Det kunne forsvinde og brænde ud, komme og gå eller udvikle sig til en rigtig træls gigtsygdom, siger Søren Haagen.

Nærmere kunne lægerne ikke komme det, og så måtte Haagen ellers vente og se, hvordan det udviklede sig derfra.

De kaldte det en ’skraldespandsdiagnose’. Selv så Søren Haagen det som en foreløbig nulstilling af håndbolddrømmen. Ingen grund til at gribe efter terninger og bæger, for der var intet at rafle om.

- Jeg kunne ikke spille videre. Det var slut på det tidspunkt.

Giver sig selv lov til at nyde det

Efter flere mislykkede forsøg på et comeback satte Søren Haagen i 2004 karrieren i bero, uddannede sig til skolelærer og tog hul på livet som ikke-aktiv håndboldspiller.

- Jeg havde flere år, hvor jeg havde svært ved at se Flensborg spille. Jeg kunne heller ikke se landsholdet, fordi det var noget, jeg gerne ville have været en del af, siger han.

Det lignede det farvel, han havde det så svært ved at forene sig med, men bedst som en af landets dygtigste målmænd syntes forsvundet ud i håndboldglemslen, dukkede Haagen næsten ti år senere op i målet hos divisionsklubben Faaborg HK på Fyn.

- Jeg havde ikke regnet med, at jeg nogensinde skulle spille igen. Jeg havde drømt om det, håbet på det, men derfra og til at det blev en realitet, var der lang vej, siger Søren Haagen.

Smerten havde sluppet sit konstante bid, brændte ud, blev tålelige og målmanden påbegyndte et af de mest bemærkelsesværdige comebacks, hvis ikke nogensinde, så i hvert fald længe set.

  • De kan gode lide at feste på Sydfyn, fortæller Søren Haagen. Han og holdkammeraterne bidrog da også til, at der var noget at fejre. Her jubler Søren Haagen efter GOG i 1996 har vundet det danske mesterskab over Virum-Sorgenfri. (Foto: BJARKE ØRSTED)
  • Morten Nielsen (tv.), Søren Haagen og den nu danske herrelandstræner Nikolaj Jacobsen (th.) i en sindstilstand, der er forholdsvis nem at afkode. (Foto: LARS K MIKKELSEN)
1 / 2

Det vil være forkert at sige, at Søren Haagen har taget margueritruten, men det er alligevel lykkedes målmanden at finde ’hjem’ til Gudme, hvor han trækker i GOG-trøjen for fjerde gang i karrieren.

Nu med et anderledes syn på livet som håndboldspiller.

- Jeg prøver at give mig selv lov til at nyde det på en anderledes måde, siger han.

Også sådan en ganske almindelig, småkold og kedelig eftermiddagstræning i oktober, hvor GOG-målmanden taper ankler og snører sko for Gud ved hvilken gang. Han tripper lystigt ind mod hallen med en næsten barnagtig glæde over udsigten til at stå på målstregen og agere menneskelig skydeskive.

Sådan er det, når man ganske ufrivilligt har prøvet det modsatte.

Det handler om at få det hele med.

Var nok bare lidt mærkelig

Det dufter altså bare af håndbold, når man træder over dørtrinet til Gudmehallerne på Sydfyn. En historisk bastion, som Søren Haagen første gang indtog, da han i en alder af 17 år forlod Tjæreborg i Vestjylland og tog de første indledende sving med armene til en glorværdig tid i den klub, med hvem han blandt andet vandt tre danske mesterskaber.

Siden har GOG været meget igennem. Flere triumfer, en konkurs, tvangsnedrykning og genrejsning.

Et forløb, der på spændingskurven godt kunne minde om dramaturgien for målmandens håndboldliv.

Selvom Søren Haagen forlod håndbolden i ti år, har han langt fra glemt, hvordan man redder bolde. I denne sæson blev han med en feberredning i de sidste sekunder GOG's redningsmand, da fynboerne slog polske Wisla Plock i Champions League. (Foto: Claus FIsker © Claus Fisker)

Forandringen på det personlige plan er også til at få øje på, mener Haagen.

- Jeg var mere vild og sindssyg dengang, end jeg er i dag. Nu er jeg rolig og afdæmpet. Det har nok noget med alderen at gøre, smågriner 45-årige Søren Haagen.

Det er en offentlig hemmelighed i miljøet, at dem, der frivilligt stiller sig ind i et håndboldmål, er nogle ganske særlige skabninger. Måske endda også en smule mærkelige. Det afviser Søren Haagen ikke.

- Jeg var til et oldboys-stævne i weekenden, hvor jeg sad og snakkede med nogle af de gamle gutter. De sagde 'Søren, du var jo også mærkeligere end os andre' Og der måtte jeg bare sige, at det var jeg jo nok, siger GOG-spilleren.

Man har lov til at være heldig

Dengang Søren Haagen var 'vild og sindssyg', så det danske håndboldlandkort også markant anderledes ud.

Da var det KIF Kolding og GOG, der - lidt groft karikeret - dominerede. Nutidens liga er langt mere uforudsigelig, mener Søren Haagen.

- Dengang tog vi nogen gange - ikke ofte, men det skete da - afsted uden træner, og så klarede vi det selv. Det ville jo være utænkeligt i dag, siger han.

- Så aftalte vi, at godt nok kostede det måske et point, men vi havde jo så mange, at det ikke gjorde noget.

Mon ikke, at Haagens nuværende træner i GOG, Nicolej Krickau, ville stå en smule forvirret tilbage på parkeringspladsen ved Gudmehallerne, hvis spillerbussen en dag kørte afsted uden ham.

  • To GOG-ikoner, Søren Haagen og Keld Vilhelmsen, i aktion for det danske landshold. Haagen nåede 79 kampe for Danmark, før kroppen sagde fra. (Foto: Ernst van norde)
  • - I dag forventer jeg ikke længere at være landsholdsspiller. I dag ser jeg ikke mig selv tilhøre verdenstoppen af målmænd. Det gjorde jeg dengang, siger Søren Haagen om tiden i nationaldragten. (Foto: Ernst van norde)
1 / 2

Sporten har altså rykket sig markant i de tre årtier, målmanden har strejfet bolde i buret. Det har Haagens vigtigste arbejdsredskab - den 187 centimeter lange krop - også.

Godt nok ligner Søren Haagen ikke en typisk 45-årig, når han uge efter uge flakser med arme og ben, men alderen sniger sig ind på alle - også GOG-keeperen.

- Min form er ikke, hvad den har været, siger han.

I stedet kompenserer Haagen ved at være klogere end skytterne, forudse spillet og være på forkant.

- Og så må jeg også være lidt heldig, udbryder Haagen.

- Det hører sig jo også til i sport.

Det gør det ganske givet. Og Søren Haagen er om nogen blevet tilsmilet af det held, der i ti år længe så ud til at have forladt ham.

Nu handler det om at give sig selv lov til at nyde det, han tidligere tog for givet.

Søren Haagen og GOG møder i aften schweiziske Kadetten Schaffhausen i Champions League-gruppespillet. Du kan se kampen direkte fra klokken 20.00 på DR3.

Den 45-årige målmand har flere gange tidligere i turneringen vist sig særdeles vigtig for fynboerne. I midten af oktober stod Søren Haagen klar på stregen med en kampafgørende redning, da GOG slog polske Wisla Plock. Du kan se Haagens aktion nedenfor: