VIDEO Skjern-profil: Har aldrig oplevet noget lignende

Kasper Søndergaard havde efter kampen mod Veszprém svært ved at fatte, hvad holdet lige havde præsteret.

Kasper Søndergaard har alligevel prøvet en del i sin karriere, men lørdag aften var alligevel speciel.

Sammen med holdkammeraterne strøg han nemlig videre til kvartfinalerne efter en samlet sejr på 61-59 over Veszprém.

- Det er lidt uvirkeligt, det må jeg indrømme. Med det pres, de ligger på os fra starten, så synes jeg vi leverer det bedste, jeg har oplevet for et klubhold, sagde Kasper Søndergaard.

Eggert enestående på straffe

En anden rutineret herre, der spillede en vigtig rolle lørdag aften i Veszprém, var Anders Eggert. Venstrefløjen kom kun på banen, når der skulle skydes straffe.

Den opgave blev han sat til at løse syv gange, og alle syv gange kunne han løbe ud på bænken med næven knyttet efter at have scoret.

Rutine fornægter sig ikke, og du kan se alle målene her.

Facebook
Twitter