Trods nederlag: Stine Jørgensen stolt over fjerdeplads

Danmarks anfører havde ikke regnet med så godt et dansk EM.

Det sluttede med en fjerdeplads for de danske håndboldkvinder ved EM i Sverige. I bronzekampen var Frankrig for stor en mundfuld, men anfører Stine Jørgensen er alligevel stolt over holdet.

- Jeg er rigtig ærgerlig over, vi ikke fik en bronzemedalje, det havde været helt fantastisk. Omvendt er jeg også rigtig, rigtig stolt over, at vi blev nummer fire. Det havde vi ikke regnet med inden turneringen. Og jeg er rigtig stolt over, hvordan vi har udviklet os som hold. Det er hurtigt et stort skridt, vi har taget gennem turneringen, siger Stine Jørgensen til DR.

Dansk Håndboldforbund, DHF, havde inden turneringen sat en målsætning om, at Danmark skulle blive blandt de 12 bedste nationer.

Facebook
Twitter