VIDEO Holland smider ekstratid væk i sidste sekund

Holland kunne have fået finalen i forlænget spilletid, men en dum fejl kostede dyrt.

Man kan godt forstå, at Hollands danske landstræner Helle Thomsen så helt mærkelig ud i hovedet, da Norge søndag aften vandt EM-finalen. Holland havde nemlig muligheden for at få udlignet få sekunder før tid.

Desværre for de hollandske finalister dummede Danick Snelder sig gevaldigt, da et frikast skulle omdannes til en afslutning med fire sekunder tilbage. Hun kastede nemlig bolden direkte ned på stjernespilleren Nycke Groot, og så var det hele slut.

Norge vandt EM, Holland kunne ærgre sig gevaldigt, og du kan se episoden i videoen øverst i artiklen.

Facebook
Twitter