KARAKTERER Èn mand scorer topkarakter efter åbningskampen

Der var et par gode præstationer i mellem, da Danmark vandt åbningskampen ved EM

30-21. Sikker sejr. Videre.

De danske herrer fik en fin start på EM-turneringen, da Montenegro blev slået komfortabelt i åbningskampen. Alle man var i aktion på gulvet i Debrecen, hvor Mikkel Hansen endte som dansk topscorer med ti mål.

Det er dog en anden dansker som DR Sporten håndboldekspert, Bo Spellerberg, har givet topkarakter efter kampen.

Herunder kan du se Spellerbergs karakterer til spillerne, efter turneringens første kamp.

Niklas Landin: 10

Niklas Landin. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

- En overbevisende prsæstation. Det var jo ikke som i en VM-finale, men han gjorde det rigtig godt. Det er lidt ærgerligt at alle de redninger han får, hvor der efterfølgende er straffekast, ikke tæller, for så havde han haft dobbelt så mange redninger. Det var helt mærkeligt at se i halvlegen, at han kun havde fem redninger, for han står en god kamp.

Kevin Møller: UB

Kevin Møller. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

- Kom ind i slutningen af kampen, men spillede ikke nok til at få en bedømmelse

Magnus Landin: 4

Magnus Landin. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

- Han får puttet én ind til sidst og løser sine forsvarsopgaver fint, hvilket giver et 4-tal for. En god forsvarspræstation, hvor angrebet godt kunne have været lidt skarpere, men han får heller ikke meget at arbejde med.

Emil Jakobsen: 7

Emil Jakobsen. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

- Leverer en god præstation. Stjæler også en bold i forsvaret og har fine scoringsprocenter igen, igen. Jeg kunne måske godt have tænkt mig lidt mere offervilje til at trække nogle angrebsfejl i forsvaret.

Rasmus Lauge: 4

Rasmus Lauge. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

- Rasmus Lauge var en af dem, jeg havde håbet ville præstere helt i top inden kampen, men jeg syntes det var lidt en pose blandede bolsjer. Leverer tre mål, men har også nogle brændte chancer, så det bliver en mere jævn præstation end jeg havde håbet. Men det skal nok komme.

Magnus Saugstrup: 10

Magnus Saugstrup. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

- Magnus Saugstrup leverer rigtig godt langt hen ad vejen i begge ender af banen. Han havde lige to blundere i forsvaret, men jeg vil gerne beholde ham på 10-tallet. Han leverer virkelig godt.

Lasse Svan Hansen:7

Lasse Svan. (Foto: Marton Monus © Ritzau Scanpix)

- Leverer mål i den ene ende og prøver og trække angrebsfejl i den anden. Brænder en enkelt, men det er jo rart at se, at han stadig kan putte den ind, samtidig med at han ofre sig i forsvarsspillet og forsøger at trække angrebsfejl.

Henrik Møllgaard: 4

Henrik Møllgaard. (Foto: ZSOLT CZEGLEDI © Ritzau Scanpix)

- Det var lidt blandet for Henrik Møllgaard i forsvaret. Der var egentlig et godt samarbejde med Saugstrup, men der var også nogle enkelte kryds- og mand-mandsituationer som skulle være klaret bedre. Så i forhold til hvad vi ved han kan, bliver det en jævn præstation.

Mads Mensah Larsen: 4

Mads Mensah Larsen. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

- Igen et 4-tal. Der var gode præstationer, men også noget, der var knapt så godt. Han skulle nok have haft lidt mere spilletid, hvis han for alvor skulle have sneget sig længere op, for det er jo egentlig solidt håndværk, det han leverer.

Henrik Toft Hansen: 02

Henrik Toft Hansen. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

- Han er vel den eneste jeg giver et 2-tal til i dag. Ham kan vi godt have højere forventninger til. Han leverer egentlig okay, men der er nogle forsvarssituationer han godt kan løse bedre.

Mikkel Hansen: 10

Mikkel Hansen. (Foto: ZSOLT CZEGLEDI © Ritzau Scanpix)

- Starter måske lidt roligt, men leverer til punkt og prikke på afslutninger og assist. Der er lige et par tekniske fejl, der trækker lidt ned, men ellers en rigtig god præstation.

Johan Hansen: 4

Johan Hansen. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

- Den er svær at bedømme. Han har jo ikke så meget at gøre med, udover en enkelt bold, som han forsøger at smide videre til Magnus Landin. Det er svært at gøre noget som fløj, når man ikke får bolden så meget.

Lasse Andersson: UB

Lasse Andersson. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

- Spillede ikke nok minutter, til at kunne bedømme

Jacob Holm: 4

Jacob Holm. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

- Der kommer lidt gode gennembrud og situationer, hvor han trækker en mand til sig. Men nogle gange bliver det også lidt for meget Jacob Holm-spil, hvor det hele løber ud i sandet. Så det var både skidt og kanel.

Mathias Gidsel: 12

Mathias Gidsel. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

- Når man går op til en eksamen og man ikke laver nogen fejl, hvordan skal man så trække ham ned? Den ene fejl han laver redder han selv. Han byder ind, han trækker udvisninger og halvdelen af Mikkel Hansens straffekast er han manden der får. Han stjæler også to bolde i forsvaret, så jeg kan ikke se, at man skulle kunne levere bedre, hvis man går op til en eksamen.

Simon Hald: 4

Simon Hald. (Foto: Ernst van norde © Ritzau Scanpix)

- Han starter for passivt i forvaret, men kommer bedre med og får også scoret på kontra. En jævn præstation.

Nikolaj Jacobsen: 7

Nicolaj Jakobsen. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

- Første halvleg var til et 10-tal, i forhold til at få sat holdet op. Men han må også falde med resten af holdet efter pausen og ryge et trin ned. Det er svært at være utilfreds, for vi får en klar sejr og får brugt alle mand. Men vi havde selvfølgelig håbet at det hele sprudle lidt mere. Men en fin præstation.

FacebookTwitter