KROGHS KARAKTERER Sløj dansk defensiv fandt aldrig fodfæste

Danskerne halsede efter mod Island, og det smitter af i karaktererne fra DR Sportens håndboldekspert, Lars Krogh Jeppesen.

(Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det var tæt til det sidste, men tippede til islændingenes fordel.

DR Sportens håndboldekspert, Lars Krogh Jeppesen, har kigget på de danske præstationer i 30-31 nederlaget til Island ved EM-slutrunden. Særligt defensiven giver anledning til panderynker hos håndboldeksperten.

Niklas Landin - 00

Danmarks Niklas Landin under kampen mellem Danmark-Island i Malmø Arena lørdag den 11. januar 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det ikke en god kamp for den normale førstekeeper i det danske mål. Han burde for alt i verden have undgået kontakten med den islandske spiller, der kostede det direkte røde kort. Det gjorde ondt på det danske hold. Og så havde han kun tre redninger og ender på en redningsprocent på 16. Langt under vanligt niveau.

Jannick Green - 00

Danmarks Jannick Green under kampen mellem Danmark-Island i Malmø Arena lørdag den 11. januar 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Han fik starten i det danske mål, men greb aldrig chancen. For hverken Green eller Landin var der meget hjælp at hente fra det danske midterforsvar, men to redninger på 16 afslutninger og en redningsprocent på 13 er ganske enkelt ikke godt nok.

Magnus Bramming - 4

Danmarks Magnus Bramming under kampen mellem Danmark-Island i Malmø Arena lørdag den 11. januar 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Spillede hele første halvleg på den danske venstrefløj, hvor der ikke var meget at arbejde med. Han scorede på den ene chance, han fik.

Hans Lindberg - 7

Danmarks Hans Lindberg under kampen mellem Danmark-Island i Malmø Arena lørdag den 11. januar 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Hans Lindberg spillede en god kamp på højrefløjen, hvor han scorede fem mål på syv forsøg. Desværre trækker den store afbrænder ved stillingen 29-30 en smule ned på en ellers flot indsats.

René Toft Hansen - 00

Danmarks Rene Toft Hansen under kampen mellem Danmark-Island i Malmø Arena lørdag den 11. januar 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

En helt igennem skidt kamp af René Toft Hansen. Han var utrolig sårbar i den danske defensiv, hvor han slet ikke kunne matche farten fra de islandske spillere. Han blev for passiv, hvilket specielt Aron Palmarsson udnyttede gang på gang. Brændte desuden begge sine afslutninger i angrebet.

Anders Zachariassen - UB

Kom ikke på banen.

Magnus Saugstrup - 02

Denmark's Magnus Saugstrup Jensen (R) and Alexander Petersson of Iceland vie during the Men's EHF 2020 Handball European Championship preliminary round match between Denmark and Iceland in Malmo, Sweden on January 11, 2020. (Photo by Andreas HILLERGREN / various sources / AFP) / Sweden OUT (Foto: ANDREAS HILLERGREN © Scanpix)

Den unge slutrundedebutant havde en meget svær aften i det danske forsvar, hvor landstræneren ellers viste ham stor tillid. Gang på gang blev Saugstrup udfordret af de fodrappe islændinge, og her blev det simpelthen til alt for mange tabte dueller.

Niclas Kirkeløkke - UB

Kom ikke på banen.

Rasmus Lauge - 4

Danmarks Rasmus Lauge og Islands Ymir Orn Gislason under kampen mellem Danmark-Island i Malmø Arena lørdag den 11. januar 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Startede kampen med lyn og torden, hvor han viste sin store skudstyrke og gennemslagskraft i mand-mand-duellerne. Desværre faldt niveauet i løbet af kampen, og han fandt aldrig den samme rytme i anden halvleg. Stod for fem mål på ti afslutninger og blev højst overraskende ikke noteret for en eneste assist.

Mikkel Hansen - 7

Danmarks Mikkel Hansen efter kampen mellem Danmark-Island i Malmø Arena lørdag den 11. januar 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Første halvleg var imponerende og til en stort 12-tal. Her fortsatte han de vanvittige takter fra VM sidste år med imponerende skudstyrke og hele otte mål på de første 30 minutter. Anden halvleg var en helt anden historie, hvor det blev til for mange fejl og for mange dårlige beslutninger. Det er atypisk at se fra den danske verdensstjerne. Samtidig var han uskarp i overtalsspillet.

Henrik Møllgaard - 4

Danmarks Henrik Møllgaard og Rene Toft Hansen under kampen mellem Danmark-Island i Malmø Arena lørdag den 11. januar 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Ret usædvanligt er det de offensive aktioner, der trækker op for Henrik Møllgaard i dag. Han spillede hele anden halvleg på venstre fløj i angrebet, hvor han effektivt udnyttede alle sine tre muligheder. Defensivt er det dog en anden historie. Her var han for afventende og alt for tit efterlod han sine holdkammerater i midteraksen med alt for meget plads omkring sig. Som forsvarsgeneral skal han fremadrettet tage langt mere ansvar.

Mads Mensah - 7

Danmarks Mads Mensah efter kampen mellem Danmark-Island i Malmø Arena lørdag den 11. januar 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Udnyttede sine minutter i angrebet på fornem vis, hvor han var med til at skabe plads til specielt Mikkel Hansens afslutninger. Defensivt var han pålidelig og tabte i løbet af kampen ikke mange dueller.

Jacob Holm - UB

Kom ikke på banen.

Michael Damgaard - 4

epa08120474 Denmark's Michael Damgaard Nielsen and Iceland's Alexander Petersson (R) in action during the Men's EHF EURO 2020 Handball preliminary round match between Denmark and Iceland in Malmo, Sweden, 11 January 2020. EPA/ANDREAS HILLERGREN SWEDEN OUT (Foto: ANDREAS HILLERGREN/TT © Scanpix)

Imponerende indhop i anden halvleg, hvor han lynhurtigt markerede sig med tre scoringer. Desværre kom der ikke flere, og det virkede til, at der sneg sig en usikkerhed ind i Michael Damgaards spil. Det resulterede i to tekniske fejl og en manglende lyst til at gå på mål i resten af kampen.

Johan Hansen - UB

Kom ikke på banen.

Lasse Andersson - 4

Danmarks Lasse Andersson og Mads Mensah efter kampen mellem Danmark-Island i Malmø Arena lørdag den 11. januar 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Spillede hele anden halvleg i forsvaret, hvor han skulle forsøge at stække Barcelona-holdkammerat Aron Palmarsson. Det løste han egentlig ganske fint, men desværre fandt Palmarsson så bare hullerne andre steder i den danske defensiv. Selvom han gjorde sit med Palmarsson, var defensiven fortsat ustabil og sårbar i anden halvleg med Lasse Andersson på banen.

Nikolaj Jacobsen - 4

Danmarks landstrænder Nikolaj Jacobsen under kampen mellem Danmark-Island i Malmø Arena lørdag den 11. januar 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Landstræneren fandt aldrig løsningerne i den danske defensiv, hvor midteraksen gang på gang blev udstillet af den islandske fart. Samtidig hang forsvaret aldrig rigtig sammen, og igennem hele kampen var der for meget plads imellem de danske spillere. Den normalt så kompakte fireblok så vi aldrig mod Island.

Angrebsmæssigt burde de 30 mål være nok til at vinde, for her var der masser af gode takter fra skiftende spillere. Da der manglede nye idéer ved stillingen 27-24, skiftede Nikolaj Jacobsen til 7 mod 6-spil, hvilket resulterede i tre hurtige scoringer og ny spænding. De tekniske fejl i kampens afslutning er han naturligvis ikke herre over.