Erik Veje er både opfinder og håndboldtræner

Århus-træner Erik Veje Rasmussen står bag et nyt træningssystem, der bruges i Premier League-klubber som Manchester United og Chelsea.

Et træningssystem opfundet og designet af den aarhusianske håndboldtræner Erik Veje Rasmussen går sin sejrsgang over hele verden.

Fitlight Trainer hedder systemet. Det består af 8 trådløse lampeenheder og en controller.

Fitlight Traineren har indtil nu har fundet vej til både Manchester City, Manchester United, Chelsea, Sunderland, Boca Juniors i Argentina,

NHL
og NFL i USA, og såmænd også til militærakademiet West Point og til enheder i den australske hær.

Og faktisk er den også på vej ind i det danske skolesystem. Og den kan f. eks bruges til træning af autistiske børn og børn med

ADHD
.

- Systemet er fleksibelt ligesom bolden. Det kan bruges til alt lige fra en

julefrokost
, en børnefødselsdag over
rehabilitering
af folk med hjerneskader. Altså lige fra NBA-stjerner til autistiske børn. Det dækker hele spektret, siger Erik Veje Rasmussen til
DR
Sporten.

Han er opfinderen af systemet, der har spredt sig til udlandet via youtube. Og så er han også træner i Århus Håndbold, hvor han trods succes med Fitlight Trainer fortsætter.

Man kan træne med Fitlight Traineren ved at aktivere og deaktivere lamperne ved brug af hænder, fødder, hoved, ketchere eller andre sportsredskaber

Lige nu arbejdes der med at færdigudvikle softwaren til brug i folkeskolen. Fitlight Traineren koster 20.000 kroner.

Facebook
Twitter