Frederikshavn opgives som EM-vært - Herning overtager

Nedlukningen af Nordjylland koster Frederikshavn rollen som værtsby ved EM i kvindehåndbold til december.

Det svenske landshold skulle have spillet deres kampe i Arena Nord i Frederikshavn. Sverige er i gruppe B, som også tæller Rusland, Spanien og Spanien. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Der bliver ikke spillet håndbold EM for kvinder i Frederikshavn til december. Det er konklussionen efter myndighedernes lokale restriktioner og nedlukning af Nordjylland. Det skrev Dansk Håndbold Forbund tidligere på fredagen en pressemeddelelse.

- Vi er først og fremmest kede af, at vi skal opgive Frederikshavn som vært, for vi har et fantastisk samarbejde med byen og med de gode folk i Arena Nord. Jeg er dog overbevist om, at vi kan lykkes med at finde en ny værtsby. Vi vil stadig gøre vores allerbedste, så vi får et ordentligt mesterskab her i Danmark.

I stedet bliver det nu Herning, som skal afvikle de kampe.

- Med hjælp fra vores gode samarbejdspartnere MCH og Herning Kommune har vi lavet en løsning, hvor kampene i både gruppe A og B nu spilles i Jyske Bank Boxen i Herning, siger DHF-formand Per Bertelsen på hjemmesiden.

- På en dag som i dag, hvor alt skal omtænkes, priser vi os lykkelige for, at vi i MCH har en så god samarbejdspartner, der ikke alene stiller sig til rådighed for at løfte selve opgaven, men som også kommer til at gøre det på et sædvanligt højt niveau.

Nordjyder er kede af det

Slutrunden, som er delt mellem Danmark og Norge var oprindeligt planlagt til at skulle afvikles i Herning og Frederikshavn i Danmark, mens Stavanger, Trondheim og Oslo skulle lægger haller til i Norge.

Men coronarestriktioner har tidligere betydet, at både Stavanger og Oslo er strøget fra listen, og nu altså også Frederikshavn.

DHF-formand, Per Bertelsen (i midten) gav i 2018 håndslag på Danmark og Norge som vært. (Foto: Sportxpress © Scanpix) (Foto: Sportxpress © Scanpix)

- I Frederikshavn er vi håndboldentusiaster af hjertet, og vi havde derfor glædet os helt vildt til igen at lægge by til nogle spændende kampe til dette års EM.

- Men nedlukningen af Nordjylland og de tilhørende restriktioner gør, at vi må opgive vores værtskab. Det er vi virkelig kede af, siger Per Malmberg, som er direktør for Arena Nord hvor kampene i gruppe B skulle være afviklet.

EM i kvindehåndbold afholdes efter planen i Danmark og Norge fra den 3.-20. december, men da der også er uvished om afviklingen af kampene i Norge, som i går indførte yderligere coronarestriktioner, vil der senere fredag finde et møde sted med repræsentanter fra de danske og norske håndboldforbund samt EHF angående EM.

Det fortæller præsident for Det Norske Håndboldforbund Kåre Geir til B.T. Han siger til avisen, at han ikke forventer en afklaring fredag.

FacebookTwitter