Fremtidens stjerner i rødt og hvidt: Her er håndboldens kommende landsholdsprofiler

DR Sporten sætter lup på seks af landets største håndbold-talenter.

De danske håndboldlandshold har gennem de seneste tre årtier forkælet det danske håndboldpublikum med masser af metal, store stjerner og mindeværdige øjeblikke. Fra kvindernes nervepirrende OL-finale i Atlanta i 1996 til mændenes suveræne

VM
-guld på hjemmebane i 2019.

Hver epoke har haft sine landshold, og hvert landshold sine profiler. Det samme kommer til at gælde i fremtiden. Kilden til talenter i dansk håndbold ser nemlig ud til at føre til en bundløs brønd af nye navne.

Men hvilke spillere kommer til at præge fremtidens landshold? Hvilke spillere kan de danske håndboldfans glæde sig til at se sprudle i den rød-hvide landsholdsdragt i fremtiden?

Sammen med

DR
Sportens håndboldekspert, Lars Krogh Jeppesen, kigger vi her nærmere på seks danske håndboldtalenter, som alle har potentialet til at blive de næste landsholdsprofiler.

Lasse Møller - Verdensstjerne i svøb

(Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

Han er blevet udråbt til det største danske håndboldtalent siden Mikkel Hansen, og det står nærmest skrevet i kortene, at han er landsholdets nye stjerne på venstre back.

Den 23-årige GOG-spiller har bombet mål ind på samlebånd i den danske håndboldliga. De seneste tre sæsoner har nettet blafret hele 514 gange, efter Lasse Møller har haft sidste hånd på læderet. De mange mål er i sig selv en stor bedrift, men det bliver ikke mindre

imponerende
, når man tager i betragtning, at store dele af forrige sæson blev spoleret af en grim knæskade.

Desværre for de danske holdboldtilskuere, så er Lasse Møllers højrearm fortid i den danske håndboldliga. Efter sommerferien er det den tyske storklub Flensburg-Handewitt, som kan nyde godt af det danske stortalents kvaliteter.

Danske håndboldfans bliver dog næppe snydt for at kunne nyde den kommende Flensborgspillers kvaliteter på håndboldbanen, da den 23-årige håndboldkomet i fremtiden med stor sandsynlighed vil være at finde på landsholdets venstre back.

Lars Krogh Jeppesen om Lasse Møller:

Hvad gør ham unik?

- At Lasse Møller allerede i så ung en alder har leveret på så højt niveau gennem lang tid er

unikt
i sig selv. Han har en fantastisk skudafvikling og et rigtig godt blik for spillet. Dertil kan man tilføje, at han er god til at tage en masse ansvar, virker meget kølig, og det er alt sammen egenskaber, som han kan komme rigtig langt med - også i udlandet.

Hvor langt kan han nå?

- Jamen, med de redskaber han har, kan han gå hele vejen. Han har potentialet og evnerne til at blive en af de bedste håndboldspillere på sin position i verden.

Hvad er næste skridt?

- Nu kan man sige, at han til sommer allerede tager næste skridt med sit skifte til Flensburg-Handewitt. En ting er dog at præstere i trygge rammer i GOG, men næste skridt bliver nu at bevise, at han også kan præstere i uvante rammer i en tysk topklub. Men han skal bare fortsætte, hvor han slap i GOG - gå forrest, tage ansvar, og så skal han nok få masser af spilletid i Flensburg-Handewitt.

Emilie Steffensen - 18 år og allerede landsholdsspiller

(Foto: Johnny Pedersen © Johnny Pedersen)

Bare 18 år og allerede udtaget til sin første landsholdstrup. Mere forklaring behøver vist ikke for at slå fast, at Emilie Steffensen er et talent, de danske håndboldfans kan vente sig meget af.

Emilie Steffensen har fået hele sin håndboldopdragelse i det midtjyske, og selvom hun stadig har status som U19-spiller, har hun været en del af Herning-Ikast Håndbolds ligatrup i næsten to år.

Desværre for den midtjyske klub, så bliver det ikke hos dem, at stortalentet de kommende år skal udfolde sine vinger. Efter sommerferien skifter Emilie Steffensen nemlig til Nykøbing Falster Håndbold, og det bliver altså på sydhavsøerne, at den unge nykårede landsholdsspiller skal pudse talentet af.

Lars Krogh Jeppesen om Emilie Steffensen:

Hvad gør hende unik?

- Emilie Steffensen er en spændende spiller. Hun har allerede i en alder af bare 18 år præsteret på relativt højt niveau. Hun har et godt skud, er god i sine gennembrud, og så har hun højden med sig. På mange måder han hun egentlig hele pakken til at blive en god allround-spiller.

Hvor langt kan hun nå?

- Hun er stadigvæk meget ung, så det er svært at sige, hvor langt hun kan nå, men hun har alle de

basale
forudsætninger for at kunne blive en super dygtig håndboldspiller. Og så synes jeg, det siger meget om hende, at hun som 18-årig er villig til - rent klubmæssigt - at gå et skridt tilbage med sit skifte til Nykøbing Falster håndbold. Det kan godt gå hen og give pote på den lange bane.

Hvad er næste skridt?

- Hun har jo netop skiftet tilværelsen i topklubben Herning-Ikast Håndbold ud med en en

kontrakt
i Nykøbing Falster Håndbold. Det tror jeg godt, kan gå hen og blive et rigtig fornuftig skridt for hende. Nu får hun muligheden for at få en større rolle på holdet. Næste skridt for hende er at lægge en masse kræfter på træningsbanen, bygge mere på sin fysik, og så skal hun vende sig til, at hun nu vil få mere ansvar.

Emil Nielsen - Fremtidens ankermand

(Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

Når man siger målmand og det danske herrelandshold, så har det de seneste mange år været umulig at komme udenom Niklas Landin. Men alderen presser så småt den 31-årige danske ankermand, og når de danske håndboldherrer i fremtiden skal jagte endnu mere succes, kan det meget vel blive med Emil Nielsen mellem stængerne.

Den 23-årige målmand har gennem flere sæsoner imponeret i den danske liga for både Århus Håndbold og Skjern Håndbold. I 2019 fik franske HBC Nantes øjnene op for den danske målmands evner, og Emil Nielsen har således spillet hele den forgangne sæson i den franske storklub.

Lars Krogh Jeppesen om Emil Nielsen:

Hvad gør ham unik?

- Han er et

unikt
talent på målmandsposten. Han er meget reaktionsstærk, står med en enorm autoritet, og så har han en utrolig evne til at læse spillet og modstandernes skytter.

Hvor langt kan han nå?

- Det er ret

imponerende
at gå fra Aarhus Håndbold til Skjern Håndbold og bare blive ved med at øge niveauet, og så i så ung en alder allerede at være i en så stor udenlandsklub som HBC Nantes.

- Det er vanvittigt, at han er kommet så langt i en alder af bare 23 år - specielt set i lyset af at målmænd normalt er længere tid om at toppe. Jeg er også sikker på, at han nok skal få chancen på landsholdet i de kommende år. Men han kommer altså til at skulle væbne sig med tålmodighed, for der er stadigvæk et stykke op til Niklas Landin.

Hvad er næste skridt?

- Han tog jo skridtet i sommer og skiftede fra Skjern Håndbold til franske HBC Nantes, og der må jeg bare tage hatten af og sige, at det har været

imponerende
, hvad han har præsteret i den første sæson.

- Han har virkelig fået slået sit navn fast i fransk håndbold. Næste skridt for Emil Nielsen bliver jo at bevise, at niveauet fra denne sæson kan holdes og måske endda øges.

Emma Friis - Raketten på venstrefløj

(Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup)

Fart og god springstyrke er to

kompetencer
, som er guld værd hos en fløjspiller. Heldigvis for Emma Friis, så besidder hun begge dele.

Den 20-årige Herning-Ikast-fløj har allerede flere sæsoner i den bedste danske liga på samvittigheden, og i 2018/19-sæsonen blev hun kåret til årets talent i kvindernes håndboldliga.

Den beskedne alder til trods, har Emma Friis allerede været inde omkring det danske landshold, og mon ikke hun i fremtiden bliver en stærk kandidat til positionen som venstre fløj på landstræner Jesper Jensens holdkort.

Lars Krogh Jeppesen om Emma Friis:

Hvad gør hende unik?

- Hun er en utrolig hurtig og eksplosiv spiller med stor tro på egne evner. Når kampene spidser til, så virker hun meget rolig, og det er bare en kæmpe fordel at kunne styre og

håndtere
nerverne i
afgørende
situationer.

Hvor langt kan hun nå?

- Landsholdet er helt sikkert inden for rækkevidde. Hun har stadig meget udviklingspotentiale, og for hende gælder det om at arbejde på de spidskompetencer, som hun allerede har. Hun er jo en spiller med en relativ beskeden højde, så for hende gælder det om at blive endnu bedre på træfsikkerheden og mand mod mand-duellerne, og der er hun allerede godt på vej.

Hvad er næste skridt?

- Emma Friis skal fortsætte den gode udvikling i Herning-Ikast Håndbold. Hun har allerede været inde og snuse til landsholdet, og hun er helt sikkert en spiller, som den nye landstræner, Jesper Jensen, vil holde øje med. Næste skridt for hende er at blive endnu mere synlig i den danske liga og dermed gøre sig selv mere aktuel for landstræneren.

Emil Jakobsen - Fløjekvilibrist med tro på egne evner

(Foto: Sportxpress © This image is Copyright Ritzau Scanpix / Sportxpress)

Fløjspiller og dansk håndbold rimer bare på hinanden. Og hvis der er én klub, som i den grad har leveret danske topspillere på fløjpositionen, er det GOG. Endnu en i rækken af GOG-fløje er 22-årige Emil Jakobsen, som trods sin beskedne alder allerede har gjort livet surt for målmænd i den danske liga i flere sæsoner.

Sidste år blev det også til debut på det danske landshold, og mon ikke der ligger flere landskampe og venter til fløjekvilibristen, som også den kommende sæson tørner ud for de gule fra Gudme.

Lars Krogh Jeppesen om Emil Jakobsen:

Hvad gør ham unik?

- Han er en spiller med et vanvittigt højt niveau, hans alder taget i betragtning. En spiller, som er langt i sin udvikling, og som har nogle offensive kvaliteter, der er

exceptionelt
gode. Han spiller med en stor tro på egne evner, og så tør han lave finurlige ting på
afgørende
tidspunkter i de vigtige kampe.

Hvor langt kan han nå?

- Jamen, han ville allerede nu sagtens kunne spille i en klub i den tyske bundesliga. Hans mål er nok bare at komme til en af de større klubber i udlandet, og hvis han holder niveauet, så skal det nok lykkes.

Hvad er næste skridt?

- Næste skridt for Emil Jakobsen er at blive en mere komplet spiller. En ting er at være dygtig i det offensive, men for at han skal tage skridtet op, skal han blive bedre i sit forsvarsspil. Og så skal han i den kommende sæson tage mere ansvar i GOG og blive en stærkere og mere synlig skikkelse. Formår han det, så går der ikke længe, inden Emil Jakobsen er fortid i den danske liga.

Helena Elver - Gennembrudsspiller klar til det store gennembrud

(Foto: OLe Nielsen)

Helene Elver har de seneste to sæsoner styret angrebet hos Aarhus United med sikker hånd. Den 22-årige playmaker gjorde det så godt hos århusianerne, at hun var en del af bruttotruppen frem mod

VM
slutrunden i december 2019.

Efter sommerferien er det tid til nye udfordringer for playmaker-talentet. De gode

præstationer
og det store talent har nemlig overbevist topholdet Odense Håndbold om, at Helena Elver de næste fire sæsoner skal tørne ud for
fynboerne
.

Og det er ikke kun Odense Håndbold, som har øjne for Helene Elvers kvaliteter. Hun var således en del af den nye landstræner Jesper Jensens første landsholdstrup, som blev

offentliggjort
i begyndelsen af marts.

Lars Krogh Jeppesen om Helena Elver:

Hvad gør hende unik?

- Hun er en meget spændende spiller, som har præsteret godt på et relativt beskedent Aarhus United-mandskab. Hun er god i mand mod mand-duellerne, og så er hun en dygtig gennembrudsspiller.

Hvor langt kan hun nå?

- Hvis hun formår at suge til sig fra de erfarne spillere i Odense Håndbold, så kan hun godt gå hen og blive en profil i den danske liga i fremtiden. Men det kræver tålmodighed, og så skal hun gribe chancen, når hun får den. Der er mange om buddet i Odense Håndbold.

Hvad er næste skridt?

- Hun har jo med skiftet til Odense Håndbold til den kommende sæson allerede taget et skridt op. For hende gælder det om at gribe de chancer, hun får for spilletid, og så ellers bare suge til sig fra de mange stjerner, som Odense Håndbold har i bagkæden. Hendes næste skridt bliver at tilkæmpe sig spilletid og tilspille sig en rolle på det fynske mandskab. Men hun kæmper om pladserne med nogle kompetente medspillere.

Facebook
Twitter