Danmark kommer alligevel ikke til at spille det kommende VM i Sverige med blanke spillertrøjer.
I sidste øjeblik er det ifølge B.T. lykkedes Dansk Håndbold Forbund at sælge pladsen på de danske trøjer, og navnet på den nye sponsor offentliggøres torsdag på et pressemøde i Malmø.
Den nye aftale gælder dog udelukkende under VM-slutrunden i Sverige. Derfor fortsætter DHF også sin jagt på en permanent hovedsponsor, som kan tage over efter flyselskabet Cimber Sterling, som trak sig ved årsskiftet.