Her er Wilbeks trup

Playmaker Thomas Mogensen og stregspiller Michael V. Knudsen er begge tilbage på det danske håndboldlandshold.

Landstræner Ulrik Wilbek har udtaget to velkendte navne i landsholdstruppen, som skal spille en testkamp mod Polen i juni.

De to Flensburg-Handewitt-stjerner Thomas Mogensen og Michael V. Knudsen er begge tilbage i landsholdsvarmen, efter at de af forskellige årsager meldte fra forud for VM i Spanien i januar.

Sammen med 19 andre spillere skal de to rutinerede kræfter i træningslejr på Bornholm i juni, hvorefter truppen rejser til Herning og skal spilles en testkamp mod Polen 21. juni.

Samme dag som kampen mod Polen bliver der trukket lod til EM 2014, som afvikles på dansk grund.

Stregspilleren Michael V. Knudsen skal kæmpe med Jesper Nøddesbo og René Toft Hansen om pladserne som stregspiller, medmindre Wilbek igen vælger at udtage tre stregspillere som ved VM i Spanien.

Thomas Mogensen skal supplere Rasmus Lauge som playmaker, mens der i denne omgang slet ikke er blevet plads til Bo Spellerberg, som ikke fik meget spilletid ved VM.

Wilbek har udtaget disse 21 spillere til træningslejren og testkampen mod Polen.

Målmænd:

Niklas Landin, Rhein-Neckar Löwen

Jannick Green, Bjerringbro-Silkeborg

Markus Cleverly, Lugi Lund

Fløjspillere:

Anders Eggert, Flensburg-Handewitt

Casper Ulrich Mortensen, Bjerringbro-Silkeborg

Lasse Svan Hansen, SG Flensburg-Handewitt

Hans Lindberg, HSV Hamburg

Stregspillere

Rene Toft Hansen, THW Kiel

Jesper Nøddesbo, FC Barcelona

Michael Knudsen, SG Flensburg-Handewitt

Forsvarsspillere:

Kasper Nielsen, Bjerringbro-Silkeborg

Henrik Møllgaard, Skjern Håndbold

Klaus Thomsen, Team Tvis Holstebro

Bagspillere:

Mikkel Hansen, Paris Handball

Nikolaj Markussen, El Jaish, Qatar

Mads Larsen, Aalborg Håndbold

Rasmus Lauge, Bjerringbro-Silkeborg

Thomas Mogensen, Flensburg-Handewitt

Kasper Søndergaard, Skjern

Mads Christiansen, Team Tvis Holstebro

Markus Mørk, Mors-Thy Håndbold

/ritzau/

Facebook
Twitter