Nutella-drengene bliver en politisk sag

Fødevareminister Eva Kjer Hansen vil have Fødevarestyrelsen til at se nærmere på den reklame for Nutella, som flere landsholdsspillere deltager i.

Nutella's hjemmeside hvor Joachim Boldsen bla. reklamerer for produktet. (Foto: Foto fra Nutella.dk © Foto fra Nutella.dk)

Flere mandlige håndboldlandsholdsspillere deltager i en reklame for det smørbare chokoladeprodukt Nutella, og det bliver nu en politisk sag.

I tv-reklamen fremstilles bla. Joachim Boldsen som en glad Nutella-spiser, og Enhedslistens Per Clausen mener, at det er "grotesk" at det danske håndboldlandshold reklamerer for Nutella som et morgenmadsprodukt. Han mener, at det i sidste ende kan skade elitesportens omdømme.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen vil nu bede Fødevarestyrelsen om at kigge nærmere på sagen. Politisk kommer det dog ikke til at dreje sig så meget om, hvorvidt håndboldlandsholdet bør reklame for produktet, men mere om, hvorvidt reklamen overtræder loven og markedsfører den smørbare chokolade som morgenmad.

TV2 må ifølge lovgivningen ikke reklamere for chokolade og slik rettet mod børn, hvis reklamen signalerer, at produktet kan træde i stedet for et almindeligt måltid. TV2 mener dog ikke, at reklamerne giver indtryk af, at Nutella kan erstatte et almindeligt måltid.

TV 2 mener derimod, at Nutella-reklamerne signalerer, at Nutella er en del af morgenmåltidet.

 - Bare fordi man ser nogle, der sidder og spiser et stykke brød med Nutella, så er der ingen, der påstår, at man kan nøjes med Nutella til morgenmad. Der bliver heller ikke sagt noget i reklamen, som antyder det, sagde Hanne Sønderby, juridisk konsulent hos TV 2, til Politiken den 17. oktober.

Siden 2001 har Nutella haft en aftale med både dame- og herrelandsholdet. DHF-direktør Morten Stig Christensen siger følgende om samarbejdet på Nutellas' hjemmeside:

Facebook
Twitter