OVERBLIK Her er de danske herres VM-program

Danmark møder de sydamerikanske mestre i første kamp under VM-slutrunden i Qatar.

Niklas Landin og co. får et ok program til VM i Qatar. (© Scanpix)

Så kan du godt så småt begynde at sætte krydser i kalenderen, når det danske herrelandshold efter nytår tager hul på VM i Qatar.

Det endelige kampprogram for de indledende puljer er nemlig offentliggjort, og her ligger det fast, at Mikkel Hansen og co. starter deres VM-færd med at møde de sydamerikanske mestre fra Argentina i første kamp fredag d. 16. januar. Hernæst venter Bahrain, Tyskland, Rusland og Polen.

Landstræner tilfreds

På trods af den svære danske pulje, er landstræner Gudmundur Gudmundsson godt tilfreds med programmet.

- Jeg synes, kamprækkefølgen ser fin ud, men vi kommer jo ikke uden om, at Danmark er havnet i en meget vanskelig gruppe, udtaler han.

Da tv-stationerne stadig forhandler om rettighederne til kampene, er det endnu ikke fastlagt, hvornår på dagen kampene skal spilles.

Både Danmark og Tyskland skal spille alle deres indledende kampe i Lusail Multipurpose Hall, som også lægger gulv til semifinalerne og finalerne. Tilskuerkapaciteten i hallen er på 15.300 med sæder i luksusklassen, og hallen bliver dermed en af verdens mest komfortable sportsarenaer.

Du kan se kampprogrammet til VM herunder

Fredag den 16. januar

Polen - Tyskland

Rusland - Bahrain

Danmark - Argentina

Søndag den 18. januar

Argentina - Polen

Tyskland - Rusland

Danmark - Bahrain

Tirsdag den 20. januar

Polen - Rusland

Argentina - Bahrain

Danmark - Tyskland

Torsdag den 22. januar'

Tyskland - Argentina

Polen - Bahrain

Danmark - Rusland

Lørdag den 24. januar

Bahrain - Tyskland

Rusland - Argentina

Danmark - Polen

Facebook
Twitter